Papirkæmpe skifter leveringssystem
Papyrus, der er blandt Europas største producenter inden for papir og emballageartikler, har fået ny leveringspartner.
En af de helt store aktører på papir og emballagemarkedet, Papyrus, skifter nu logistiksystemet ud og har indgået en aftale med EDI-Soft om programmet Consignor.
Vi havde brug for ét samlet delivery management system til vores lagre i Norge, Sverige og Danmark, som dermed ville erstatte vores to tidligere systemer. Derudover skulle systemet kunne videreudvikles uden de store omkostninger i takt med Papyrus udvikling, siger logistikdirektør for Papyrus Supplies, Petter Skoglund.
Koncernen sender over 500.000 pakker om året, hvilket gør et sikkert leveringssystem til alfa og omega for Papyrus' omkring 68.000 kunder.
Udbud endte med Consignor
Efter en udbudsrunde på seks måneder endte Papyrus med at vælge EDI-Soft, der udbyder programmet Consignor til små og store virksomheder.
Læs også: Oplevelsescenter for emballage åbner i Danmark
Og fordelene er tydelige, forklarer Petter Skoglund:
Det handler om kvalitet i leveringer. Med Consignor-platformen bliver forsendelsesprocessen meget enklere og mere professionel. Vi kan lettere spore forsendelser, fejl og overfaktureringer og er mere fleksible i forhold til nye transportører, siger han.
Papyrus er repræsenteret i 22 lande og havde sidste år en omsætning på knap 12 mia. kr.
- JPN