På disse 5 måder optimerer cobots industrien

Automationen i industrien er taget til under coronakrisen. Det mærker man særligt hos automationshuset BILA A/S. Fem af deres kunder fortæller her, hvordan de nye cobots har optimeret deres produktion.

Hos MVI Maskinfabrik gør robotarmen arbejdet 30 - 50% hurtigere end manuel svejsning havde gjort. Foto: BILA A/S. .

19.01.2021

SCM.dk

Corona har skabt mange udfordringer for industrien, men krisen har også accelereret interesse for automation. Automationshuset BILA konstaterer, at flere og flere cobot-nybegyndere overvinder automationsbarriererne; faktisk så mange, at efterspørgslen i fjerde kvartal af 2020 oversteg budgettet.

Cobots har en positiv indvirkning på både virksomhedernes arbejdsmiljø og konkurrenceevne. I en pressemeddelelse fortæller fem små såvel som store danske produktionsvirksomheder selv, hvad de har fået ud af at automatisere med cobots og hvordan de optimerer med dem:

Hos InPrint A/S har BILAs robotarm sparet 150 timers ventetid på fire måneder

Produktionen hos trykkeriet InPrint involverer ofte mange løft og megen ventetid, når maskinerne printer. Men en samarbejdende UR10-robotarm har skåret væsentligt ned på ventetiden i produktionen, forbedret arbejdsmiljøet og frigiver dagligt 1-2 timer, der kan bruges på mere komplekse opgaver på trykkeriet.

Læs også: Corona sætter gang i automationen i detailhandel

”I forbindelse med en større opgave for Joe & The Juice, som vi printer storformatsmotiver for, gik det op for mig, at her ville det give god mening med en samarbejdende robot. På en sådan opgave tager det fire minutter at printe hver plade. I de fire minutter stod vores printoperatør bare og ventede på, at maskinen siger ’bip’. Så tog han pladen ud og lagde en ny på. Og så ventede han igen. Nu kan den mand, der tidligere har stået ved maskinen, lave noget, der giver mening. Lige til at starte med var medarbejderne skeptiske og tænkte: "Hvad har han gang i med det projekt?" Men allerede efter den første uge kunne de se, at det her var virkelig godt. Og nu er de vilde med den”, fortæller Søren H. Nielsen, Print Production Manager hos InPrint.

Hos Carlsberg forhindrer cobots arbejdsulykker og forebygger nedslidning

På Carlsbergs bryggeri i Fredericia var den linje oprindeligt designet, så der stod en mand og tog emballagekartoner fra en palle og placerede dem i et magasin, og denne opgave tog 70-80 pct. af én medarbejders kapacitet ved linjen. I dag er medarbejderens eneste opgave i forbindelse med emballagehåndteringen at køre en palle med papkasser hen til linjen. Herefter klarer robotterne resten.

”Investeringen i de to UR-robotter var ikke et spørgsmål om at øge produktionskapaciteten, men om at aflaste medarbejderne og forbedre deres arbejdsmiljø. Ambitionen om nul ulykker i et centralt element i Carlsbergs bæredygtighedsprogram, og her hjælper robotterne”, fortæller Senior Project Manager hos Carlsberg Fredericia, Thomas Kern Ruby.

Cobot giver tid til grundig kvalitetskontrol hos Betech

I Bramming lidt uden for Esbjerg ligger Betech, som fremstiller pakninger, tætninger og specialudviklede løsninger i formstøbt gummi og silikone til blandt andet fødevare-, olie/gas- og medicinalindustrien.

Betech producerer livsvigtige komponenter til livsreddende apparater. Derfor skal alle emner minutiøst kontrolleres af en operatør, og det er muligt, fordi cobotten håndterer gummibrikkerne. Med hjælp fra to UR5-robotarme producerer Betech blandt andet hvert år 100.000 gummimembraner til lungeapparater, der hjælper patienter med at trække vejret under operationer.

Læs også: MiR vokser eksplosivt og vinder Gazelle-pris for det

”Vi kan ikke undvære en operatør ved de her maskiner, men vi kan nu betjene to maskiner med én operatør. Med robotten kan vi optimere output fra maskinerne, som med robotterne kan køre videre, når operatøren er til pause – og vi kan undgå, at operatøren skal bruge tid på at lægge gummi i maskinen og tage emner ud”, fortæller fabrikschef Bjarne Godskesen.

Hos Vivo Production leverer cobot en ekstra mands arbejdskraft

I 2016 startede Jesper Larsen den sønderjyske virksomhed Vivo Production, der laver spåntagende bearbejdning og smedearbejde, blandt andet som underleverandør til vind- og offshore-industrien. Virksomheden fik hurtigt vind i sejlene.

For at holde omkostningerne på et minimum ville Jesper Larsen helst undgå at skulle ansætte en ekstra medarbejder – i hvert fald til at starte med. Men forstærkning skulle der til, og investeringen skulle være så billig som muligt, for han skulle også have en ekstra maskine – så en UR10 blev den nystartede virksomheds første ”medarbejder”.

”Jeg legede lidt med tanken om at få en robot, der kunne stoppe emner i maskinen, i stedet for at ansætte en ekstra medarbejder. Jeg havde læst om UR-robotterne og tog kontakt til BILA – og løsningen blev, at jeg købte en billigere CNC-maskine og investerede i en UR10-robot”, fortæller ejer og direktør i Vivo Production Jesper Larsen.

Cobot gør svejsearbejdet mere effektivt hos MVI Maskinfabrik

I de tre år MVI Maskinfabrik har haft en UR5-robotarm til at varetage svejseopgaver, har den både effektiviseret produktionen og øget omsætningen i den lille beslagfabrik i Videbæk.

”Den har helt klart øget vores produktionskapacitet og dermed også vores omsætning. Hvis ikke vi havde haft UR-robotten, ville jeg være nødt til at sige nej til ordrer, fortæller direktør og indehaver, Jens Christian Lægsgaard.

Læs også: Universal Robots sælger cobot nummer 50.000

Hos MVI Maskinfabrik frigiver cobotten mellem 30 og 50 % af arbejdstiden pr. emne i forhold til manuel svejsning. ”Den har lige lavet en serie på 100 stk., hvor der var 14 svejsninger pr. beslag. Det krævede cirka halvanden times programmering. Det tog robotten omkring 1,5 minut at svejse hvert emne, og med manuel efterbearbejdning og placering af nyt emne, har hver enhed taget i alt 2,5 minut at producere. Havde vi lavet svejsearbejdet manuelt, ville hvert beslag nok have taget 4 minutter”, uddyber han.

- KCP

N.C. Nielsen A/S

Sponseret

N.C. Nielsens ordresucces: Terbergs elektriske RoRo-traktor

SCM.dk

Stort tema om smart produktion i praksis: Fra Industri 4.0 til 5.0

Relateret indhold

07.04.2026SCANLOX ApS

Sponseret

Ingen influenza her, AGV’er der holder produktionen kørende

06.04.2026Fyns Kran Udstyr A/S

Sponseret

Nyt kransystem og strømlinet produktion hos Danfoss Semco

SCM.dk

Månedens udfordring: LEO Pharma vil bygge en digital tvilling for at håndtere risici

SCM.dk

MADE-projekt kan reducere plastforbrug med 10 procent

30.03.2026Global AGV

Sponseret

Mød din nye kollega her

25.03.2026Global AGV

Sponseret

Søg om 3 måneders test af Global AGV via SMV:Digital

24.03.2026SCANLOX ApS

Sponseret

Produktionen i bevægelse

20.03.2026Global AGV

Sponseret

Bedre arbejdsmiljø og en mere effektiv hverdag

19.03.2026SCM.dk

Fællesskab driver den grønne udvikling

05.03.2026Fyns Kran Udstyr A/S

Sponseret

Kranløsning sikrer ZF Danmark en effektiv arbejdsproces og et bedre arbejdsmiljø

Hold dig opdateret med SCM.dk

Tilmeld dig nyhedsbrevet og følg med i alt som rører sig indenfor ledelse af forsyningskæden, Nyhedsbrevet kommer kun to gange pr. uge.

Seneste temaer

Se alle

Events

Se alle
Bureau Veritas
Kursus
Risk Management

Uanset din virksomheds type eller størrelse, vil du møde interne eller eksterne risici, som skal vurderes og håndteres således, at de ikke får uforudsete konsekvenser for din virksomhed - og derfor er risk management en forankret del af ISO-standarderne.

Dato

13.04.2026

Sted

Fredericia

DNV Business Assurance Denmark
Kursus
Environmental Management System Auditor/Lead Auditor Training Course as per ISO 14001:2015 | CQI and IRCA Certified Course ID: 17913

Dette 5-dages kursus giver den nødvendige viden og de nødvendige færdigheder til at organisere og lede audits af miljøledelsessystemer.

Dato

13.04.2026

Sted

Odense

DNV Business Assurance Denmark
Kursus
ISO/IEC 27001:2022 Foundation – Certificeret af PECB

Få bevis på dine kompetencer i informationssikkerhed med den internationale certificering fra PECB.

Dato

13.04.2026

Sted

København

DNV Business Assurance Denmark
Kursus
APQP4WIND Management Awareness Training

Event Description

Dato

13.04.2026

Tid

08:30

Sted

Online

Dansk Standard
Webinar
Webinar - Alignment of Global Greenhouse Gas Standards

Attend this joint Nordic webinar by Danish Standards, Standard Norway, Swedish Institute for Standards, and Finnish Standards to learn more about the scope, purpose, and planned approach of the new ISO and GHG Protocol partnership.

Dato

13.04.2026

Tid

14:00

Sted

Online

Dansk Standard
Kursus
ISO 14001 kursus: Diplomkursus i miljøledelse

På to dage præsenteres du for det grundlæggende indhold i ledelsesstandarden ISO 14001 Miljøledelse, og lærer hvordan de enkelte krav efterleves i praksis. Der vil undervejs i kurset være praktiske øvelser, der kan inspirere dig til arbejdet til i din egen organisation efterfølgende. Som afslutning følger en multiple choice eksamen, som måler på dine erhvervede viden og færdigheder.

Dato

14.04.2026

Sted

Kosmopol, København K