Outsourcing kan reducere modebranchens profit
En ny rapport peger på, at modeindustriens outsourcing af produktionen til oversøiske virksomheder skaber betydelig ineffektivitet, trods de åbenlyse økonomiske fordele.
En rapport fra Stanford Graduate School of Business sår tvivl om den traditionelle forretningsmodel, der ellers normalt anvendes i modeindustrien, skriver logistics.about.com. Rapporten peger nemlig på, at outsourcing kan skabe betydelig ineffektivitet. Rapporten konkluderer derfor, at modevirksomheder opnår mest rentable fordele ved at producere salgbare designs med kort produktions- og distributions-tid. For at opnå dette skal produktionen være tæt på markedet frem for at blive outsourcet. Ved at time produktionen så den ikke, som nu, finder sted et halvt år før salgssæsonen, men i stedet finder sted et par uger før, kan en virksomhed udnytte de mere præcise skøn over efterspørgslen og dermed regulere produktionen i forhold til efterspørgslen.
-JR