25.06.2020 | Strategi & ledelse
Nyt forskningscenter skal mindske skibsfartens CO2-udslip
Med 400 mio. kr. i ryggen fra A.P. Møller Fonden skal Mærsk Mc-Kinney Møller Center for Zero Carbon Shipping sætte skub i udviklingen af energiformer og teknologier, der effektivt kan formindske CO2-udslippet fra skibsfarten.
En CO2-neutral shippingsektor i 2050 er en kæmpe ambition, som A.P. Møller Fonden gerne bidrage til via donationen til Mærsk Mc-Kinney Møller Center for Zero Carbon Shipping.
Med en andel på omkring tre procent af de globale CO2-udledninger har skibsfarten en solid udfordring med at få reduceret sit udslip frem mod 2050, hvor IMO har som mål, at hele industrien skal være carbonneutral.
Læs også: Det Blå Danmark skal stadig være klimaneutralt i 2050
Det mål vil A.P. Møller Fonden gerne bidrage til, og derfor donerer den nu 400 mio. kr. til etableringen af forskningscenteret Mærsk Mc-Kinney Møller Center for Zero Carbon Shipping, der – som navnet antyder – skal fremme netop den agenda.
Det uafhængige forskningscenter, der får base i København og status som nonprofitorganisation, vil med et højt specialiseret tværfagligt team arbejde globalt på tværs af hele shippingsektoren – med industrien, universiteter og myndigheder.
Launch of The Mærsk Mc-Kinney Møller Center for Zero Carbon Shipping. We have joined forces with @ABSeagle @Cargill @man_e_s @MHI_Group @nyklineofficial and @Siemens_Energy in our commitment to decarbonise shipping by 2050.
— Maersk (@Maersk) June 25, 2020
PR here: https://t.co/9sqaSQLMMO #Maersk #climateaction pic.twitter.com/1nRAUJDITd
Parterne bag centeret er ABS, A.P. Møller – Mærsk (der selv udledte 36 millioner ton CO2 i 2018), Cargill, MAN Energy Solutions, Mitsubishi Heavy Industries, NYK Lines og Siemens Energy.
Samarbejdet skal ’skabe overblik over, hvordan skibsfarten effektivt kan formindske sit CO2-udslip, fremskynde udviklingen af udvalgte energiformer og teknologier samt støtte etableringen af det lovgivningsmæssige, finansielle og kommercielle grundlag for at muliggøre og drive transformationen’, som det hedder.
Unik mulighed for at udfolde potential
A.P. Møller - Mærsks topchef Søren Skou bliver en del af den bestyrelse, der skal udstikke den strategiske retning for centerets arbejde. Han ser frem til at få sat yderligere skub i udviklingen af de rigtige løsninger til at hjælpe en CO2-tung sektor fremad.
”Stifterne og A.P. Møller Fonden deler en langsigtet ambition om at dekarbonisere shippingindustrien. Etableringen af dette center er et kvantespring i retning af at realisere den ambition. Det fælles initiativ vil accelerere modningen af løsninger og styrke beslutningsgrundlaget for industriens aktører og lovgivere, og på den måde løfte investeringer og implementeringen af nye teknologier”, siger han.
Centerets direktør bliver Bo Cerup-Simonsen, der i dag er teknisk rådgiver i Mærsk, og som er Ph.d. fra DTU i Mechanical Engineering, Naval Architecture og desuden har omfattende erfaring med ledelse af store industriprojekter i den maritime sektor.
”Vi er i den første fase af en krævende og nødvendig omstilling af en hel industri. Takket være A.P. Møller Fonden og støtten fra industriførende partnere har vi en unik mulighed for at udfolde potentialet i et sektorbredt samarbejde i retning af en total dekarbonisering”, siger Bo Cerup-Simonsen.
”Mærsk Mc-Kinney Møller Center for Zero Carbon Shipping skaber en solid platform, hvor et helt økosystem kan mødes, fremvise nye løsninger og identificere de næste skridt”, tilføjer han.
Læs også: Shippingvirksomhed adresserer elefanten i rummet og offentliggør CO2-tal
De stiftende partnere bag centeret donerer selv testplatforme og sammenlagt omkring en tredjedel af de ca. 100 ansatte, der skal rekrutteres over de næste to-tre år. Det omfatter udover ledelse og administration eksperter inden for energi, brændstoffer og skibsteknologi, lovgivning og finansiering. Centeret forventer desuden at tiltrække adskillige nye partnere i fremtiden.
-AK
Branchenyt

Færre vil deltage i voksen- og efteruddannelse
I 2010 deltog cirka 26 procent af de faglærte og 25 procent af de ufaglærte i offentlige videre- og efteruddannelseskurser (VEU). I 2021 var det kun henholdsvis 12 procent og 14 procent. Deltagelsen falder også, når man medtæller efteruddannelse i privat regi.
Innovation

Verdens første el-betonlastbil fylder 1 år
Unicon A/S har i over 1 år haft en Volvo FE Electric betonbil i drift i København og omegn og flere elektriske betonbiler bliver leveret i 2023. Unicon ønsker at bidrage til den grønne omstilling og arbejder målrettet på at hele flåden af betonbiler skal være emissionsfri i 2035. Det var derfor et naturligt valg at lave verdens første serieproducerede elektrisk betonbil i samarbejde med Volvo.
IT

Små virksomheder har mindre fokus på it-sikkerhed
Dokumentation og dermed delbar viden om it-sikkerhedstiltag og -regler er et væsentligt element i virksomhedernes arbejde med digital sikkerhed. Over halvdelen af Danmarks godt 14.000 mikrovirksomheder (5-9 ansatte) havde i 2022 ingen dokumentation om forholdsregler, aktiviteter og procedurer vedrørende it-sikkerhed. Det viser tal fra Danmarks Statistik.
Branchenyt

Ny standard gør op med brug-og-smid-væk-kulturen
Danmark står i spidsen for udviklingen af en ny europæisk standard, der skal give virksomhederne konkrete værktøjer til at tænke genbrug, genanvendelse og reparerbarhed ind i designfasen af nye produkter. Forbrugerrådet glæder sig over den nye standard, som kan være med til at gøre op med brug-og-smid-væk-kulturen.
Strategi & ledelse

Mangel på forsyningskædedata hæmmer klimaarbejdet
Overblikket over virksomheders samlede klimaaftryk halter på grund af upræcise data. Særligt opgørelsen af emissioner fra indkøb af varer, serviceydelser og fra solgte produkter lider under mangel på valide data fra blandt andet forsyningskæden.
Branchenyt

Svenske Nynas digitaliserer forsyningskæden
Det svenske specialolieselskab Nynas indgår samarbejde med it-selskabet Tech Mahindra. Partnerskabet skal transformere Nynas’ eksisterende forretning og udvide deres IT-landskab med agile, skalerbare og intelligente systemer.