Nye værktøjer til SMV-virksomheders ESG-indsats

Krav fra kunder og myndigheder har gjort ESG-rapportering til en bunden opgave for mange virksomheder. Nye værktøjer skal hjælpe danske virksomheder med at lave rapporteringer, der øger konkurrenceevnen og omsætningen.

Industriens Fond og Aarhus Universitet er gået sammen om at udvikle ny viden og konkrete værktøjer, der styrker små og mellemstore virksomheders ESG-indsats. Foto: 123rf.com

22.03.2024

SCM.dk

I løbet af 2024 og de efterfølgende år bliver det fælleseuropæiske bæredygtighedsdirektiv, Corporate Sustainability Reporting Directive (CSRD), rullet ud. 

I begyndelsen er det alene de allerstørste børsnoterede virksomheder, med mere end 500 ansatte, der bliver omfattet af direktivet. Men hen over de kommende år bliver flere og flere virksomheder omfattet af direktivet, som indeholder omfattende ESG-rapporteringskrav. 

”Selvom rapporteringskravene – på papiret – kun rammer de store virksomheder, så er konsekvenserne større end som så. Mange danske virksomheder, særligt i produktionssektoren, er leverandører til store koncerner og rammes dermed indirekte af de nye rapporteringskrav gennem værdikæden”, siger programleder for bæredygtig produktion hos Industriens Fond, Anders Ziegler Kusk, og fortsætter: 

”Det er vigtigt at rapporteringen bliver værdifuld for den enkelte virksomhed, så det ikke bare er noget man laver, fordi man skal. Derfor støtter vi udviklingen af nogle praksisnære værktøjer, som virksomhederne kan bruge til at omsætte ESG-rapporteringen til innovative forretningskoncepter, konkurrenceevne og vækst”.

Det er Industriens Fond og Aarhus Universitet, der er gået sammen om at udvikle ny viden og konkrete værktøjer, der styrker små og mellemstore virksomheders ESG-indsats. 

”Ofte ser vi, at mindre og mellemstore virksomheder ikke har data for deres CO2-udledning og heller ikke har ressourcer til at udarbejde ESG-rapporter. Desuden mangler de redskaber til at konvertere den viden, som ESG-rapporteringen giver, til ny vækst. Det skal vi have lavet om på og derfor undersøger vi nu, hvordan virksomheder kan udarbejde valide ESG-rapporter, der gør ESG til en drivkraft i forretningsudviklingen. Og på baggrund af den viden, laver vi nogle værktøjer, der hjælper virksomhederne med at styrke forretningen via deres ESG-rapportering”, siger professor Annabeth Aagaard fra Institut for Virksomhedsledelse ved Aarhus BSS på Aarhus Universitet. 

Selvom projektet først og fremmest skal hjælpe de små og mellemstore virksomheder, så kommer indsatsen også de store koncerner til gavn. 

”Vi ser meget frem til at deltage i projektet, for det er vigtigt at have fokus på vores værdikæder og deres arbejde med CO2-regnskaber og ESG-rapportering. Kun ved at arbejde sammen i værdikæderne kan vi nedbringe vores klimaaftryk og samtidig sikre korrekt ESG-rapportering”, siger Bjarne Lykke Sørensen, CEO i Siemens A/S, der er en af de fem store industrivirksomheder, der deltager i det nye projekt. Og den holdning står han ikke alene med. 

Læs også: Behov for meget mere og hurtigere klimatilpasning

”Hos Kamstrup er bæredygtighed og ESG en væsentlig del af vores DNA i de løsninger og services vi leverer, samt i den måde vi driver vores virksomhed på. Derfor er vi også gået ind i projektet for at vi, vores værdikæde og vores underleverandører kan blive klædt bedst muligt på til de krav, der møder os og dem nu her og i fremtiden. Det mener vi er en ansvarlig tilgang og skaber et godt fundament for vores samarbejde omkring ESG-rapportering og bæredygtig udvikling”, siger Tina Kaysen, der er sustainability manager hos Kamstrup.

Kilde: Industriens Fond

/ PiB

SCM.dk

Rekruttering: Ram de rigtige kandidater – i det rette miljø

Apport Systems A/S

Sponseret

Lagerstyring på autopilot - få dit lager til at tænke selv

Relateret indhold

22.04.2025SCANLOX ApS

Sponseret

Strategisk sparring og styrket samarbejde

22.04.2025SCM.dk

Kun 29 procent af supply chain organisationer er klar til fremtiden

14.04.2025Bredana Axcite A/S

Sponseret

Kvalitetsmodul løftes - AI Agent på vej

14.04.2025Bureau Veritas

Sponseret

ISO 9001 inspirationsseminar

14.04.2025SCM.dk

Ny forsvarsaccelerator styrker iværksættere med 200 millioner

14.04.2025SCM.dk

Toldkrig gør forsyningskæder dyrere og dårligere

11.04.2025Bredana Axcite A/S

Sponseret

ERP-projekt med stærk forandringsledelse

10.04.2025SCM.dk

ESG-opgør i Danmark: Amerikansk tendens kan sprede sig

Hold dig opdateret med SCM.dk

Tilmeld dig nyhedsbrevet og følg med i alt som rører sig indenfor ledelse af forsyningskæden, Nyhedsbrevet kommer kun to gange pr. uge.

Se flere temaer

Events

Se alle