Ny transportminister på plads

Benny Engelbrecht er udpeget som transportminister i regeringen Mette Frederiksen. Både ITD, DTL og DI Transport byder ham velkommen og ser frem til samarbejdet. Transportens rolle i den grønne omstilling er en af de store opgaver, lyder det fra alle tre parter.

Transportminister Benny Engelbrecht underskriver her løfteerklæring om at overholde Grundloven. Foto: regeringen.dk/Statsministeriet.

28.06.2019

Anders Kampmann, SCM.dk

I går, torsdag d. 27. juni, var på mange måder en historisk dag i dansk politik. Danmark fik nemlig officielt sin kun anden kvindelige statsminister, og den yngste nogensinde, da 41-årige Mette Frederiksen trådte frem som landets øverste politiske leder i spidsen for sin socialdemokratiske étpartiregering.

Læs også: Politikere vil have containere væk fra motorvejen og ud på skibe

Benny Engelbrecht tiltrådte officielt som transportminister d. 27. juni 2019. Foto: Steen Brogaard.

Benny Engelbrecht, der er valgt for Socialdemokratiet i Sønderjyllands Storkreds, var skatteminister et lille års tid under Helle Thorning-Schmidt, og har også været erhvervsordfører samt formand for Transportudvalget og Sydslesvigudvalget fra 2011 til 2014.

Det er med andre ord en erfaren mand med kendskab til både erhvervslivet og transportpolitikken, der nu rykker ind i transportministeriet, og det vækker glæde hos brancheorganisationen for den danske vejgodstransport, ITD.

”Vi glæder os meget over at få en erfaren og dygtig minister i spidsen for vores område, og vi ser frem til det forestående samarbejde. Især glæder vi os til at samarbejde med den nye minister om at indfri det store vækstpotentiale, der ligger og venter på at blive bragt i spil i den danske vejgodstransport”, siger adm. direktør Carina Christensen og fortsætter:

”Vi forventer, at hans egenskaber bliver en stor gevinst for det danske transporterhverv, når vi fremover skal samarbejde med ham om store og vigtige dagsordener som vækst i transporterhvervet, klima og infrastruktur”.

ITD: Det haster med at komme i gang på klimafronten
Netop klimaet er et centralt element i den nye regerings såkaldte politiske forståelse, Retfærdig retning for Danmark, som man har formuleret sammen med støttepartierne Radikale Venstre, SF og Enhedslisten.

Her er det centrale element, at Danmarks udledning af drivhusgasser, ikke mindst CO2, som for en stor dels vedkommende kommer fra vejene, skal reduceres med 70 procent i 2030 i forhold til niveauet i 1990.

Det kræver bl.a. en omstilling af transportsektoren, herunder et stop for salg af alle nye diesel- og benzinbiler fra 2030 og skærpede miljøzoner, og en aftale om infrastruktur, hvor klima- og miljøhensyn i langt højere grad indgår.

Det er en kæmpe opgave, påpeger ITD, så det haster med at komme i gang.

”Vi håber, at den nye transportminister hurtigt vil medvirke til, at der ikke kun fokuseres på personbiler og flyafgifter, så vi for alvor får skabt handling i forhold til den grønne omstilling af de tunge transporter. Vi står med en branche, der er mere end ivrig for at komme i gang. Den bold ser vi frem til, at den nye transportminister griber, så vi sammen kan sikre, at de tiltag, der kommer på bordet, rent faktisk også virker”, siger Carina Christensen.

Også DTL-Danske Vognmænd ser frem til samarbejdet med den nye minister med høje forventninger om at skabe gode resultater til gavn for sine medlemmer, eksempelvis når det gælder social dumping, ligesom man ligeledes har noteret sig de tårnhøje – og udfordrende – klimaambitioner.

”Lige så rigtigt og vigtigt det er – lige så vanskeligt kan det jo også vise sig at blive i praksis. Det er både rigtigt og nødvendigt, at transportbranchen bidrager til at indfri klimaambitionerne. Det er vigtigt at vælge de rette løsninger med blik for vognmandserhvervets konkurrenceevne og med forståelse for de særlige forhold i den tunge transport. Jeg ser frem til at bidrage og indgå i drøftelser om, hvordan vi gør det bedst og klogest”, siger adm. direktør i DTL-Danske Vognmænd, Erik Østergaard.

DI: Transportsektoren skal levere på CO2-mål
Hos DI Transport er branchedirektør Michael Svane også klar til at byde Benny Engelbrecht, som han kalder ’en politiker med stor parlamentarisk erfaring’, velkommen. I tråd med ITD og DTL ser han ligeledes de klimamæssige mål som den helt store opgave for den nye minister.

”Han får en særlig opgave i at sikre transportens rolle, når det gælder om at bidrage til den grønne omstilling”, siger han, da SCM.dk fanger ham på telefonen.

”Transportsektoren skal levere i forhold til det ambitiøse CO2-mål, regeringen har sat, og det skal han være med til at sikre, samtidig med at han skal sikre mobilitet for både personer og varer, og de nødvendige investeringer i den trafikale infrastruktur, med miljø og klima for øje. Så det er lidt af en dagsorden”, fortsætter han.

Hvad angår den nye infrastrukturplan, der også omfatter investeringer i den kollektive transport og cyklisme, håber man fra ITD’s side, at vejtransporten får det fokus, man mener, den fortjener.

Læs også: Grønne ambitioner kræver politisk opbakning

”En ny langsigtet infrastrukturplan målrettet vejnettet er en essentiel opgave for den nye transportminister. Her håber vi, at visionerne rækker længere end til tog og cykelstier, for det er på vejene, problemerne er”, slutter Carina Christensen.

Dansk Standard

Sponseret

Standarden for miljøledelse styrker Unika Danmarks vækst og bæredygtighed

Descartes

Sponseret

Pakkeboom stiller nye krav til toldbehandling

Relateret indhold

03.11.2026SCANLOX ApS

Sponseret

Automation skal være lige så fleksibel som din produktion

03.11.2026Fyns Kran Udstyr A/S

Sponseret

Træktest i Esbjerg viser, hvad løfteudstyret kan holde til

SCM.dk

Geopolitisk usikkerhed bremser danske virksomheders eksportplaner

SCM.dk

Gode lederrelationer styrker trivsel

29.10.2026SCANLOX ApS

Sponseret

Der er noget, der spøger i produktionen

28.10.2026Fyns Kran Udstyr A/S

Sponseret

Fyns Kran Udstyr modtager erhvervsprisen Succesvirksomhed 2026

26.10.2026PALOMAT

Sponseret

I morgen går det løs | Mød PALOMAT® på FoodTech

20.10.2026SCANLOX ApS

Sponseret

Business casen er stærk, men budgettet holder igen

16.10.2026SCM.dk

Ekspertise i Søborg baner vejen for global ordre på 750 millioner

15.10.2026PALOMAT

Sponseret

Sådan skaber du mere plads til dine palleteringsløsninger

Hold dig opdateret med SCM.dk

Tilmeld dig nyhedsbrevet og følg med i alt som rører sig indenfor ledelse af forsyningskæden, Nyhedsbrevet kommer kun to gange pr. uge.

Seneste temaer

Se alle

Events

Se alle
Dematic
Messe
Logistik & Transport 2026

Logistik & Transport is the Nordic region’s leading trade fair and conference for logistics and transport solutions, held annually at Svenska Mässan in Gothenburg. The event is the key meeting place for the entire logistics and transport industry. It brings together stakeholders from all parts of the sector to network, exchange experiences, and create new business opportunities.

Dato

03.11.2026

Tid

09:00

Sted

Gothenburg

Bureau Veritas
Kursus
Emballage og cirkulær økonomi

EU-regler og den nye (EU) 2025/40-forordning

Dato

05.11.2026

Sted

Fredericia

Bureau Veritas
Kursus
ISO 50001 Inspirationsseminar

I en tid, hvor der er mere og mere fokus på at reducere vores energiforbrug og dermed CO₂ emission, har du nu mulighed for at komme på en ISO 50001 inspirationsdag. På inspirationsdagen får du en forståelse for ISO 50001 standarden, og hvad den indeholder i forhold til de strategiske og operationelle kravelementer i ISO 50001 standarden.

Dato

05.11.2026

Sted

Nyborg

DNV Business Assurance Denmark
Kursus
Strategisk udvikling af ledelsessystemer

Hvordan sikrer vi, at ledelsessystemet leverer et effektivt bidrag til virksomhedens strategiudvikling?

Dato

05.11.2026

Sted

Odense

nShift
Webinar
Black Friday: Få styr på leveringer og returvarer uden ekstra manuelt arbejde

Se, hvordan du kan tilpasse leveringsmuligheder, reagere på transportørproblemer og automatisere returregler under årets travleste handelsperiode – helt uden kodeændringer i dit IT-system til leveringer.

Dato

05.11.2026

Tid

13:00

Sted

Webinar

Bureau Veritas
Webinar
Webinar: Klar til ISO 45001 revision 2027?

Få overblik over de kommende ændringer

Dato

05.11.2026

Tid

13:00

Sted

Online