Novozymes satser på supply chain-samarbejde med kunder

Mange taler og skriver om det. Novozymes gør det bare. Går i tæt supply chain-samarbejde med kunderne, så alle parter agerer, ”som om vi var ét firma med én fælles værdikæde”. Resultaterne er massive. Men det kræver modenhed og gensidig tillid.

”Det er fantastisk at se, hvordan salgsafdelingen hurtigt har set værdien af et tættere supply chain samarbejde”, fortæller Helle Skøtt. Foto: Novozymes..

18.10.2018

Poul Breil-Hansen, SCM.dk

I starten af 2018 modtog Novozymes en pris fra en af virksomhedens største kunder, som er en af verdens største CPG-producenter (consumer packaged goods). Prisen hedder ”Best supplier performance award”, og den er blot den seneste i en lang række priser for ”best supplier…”, som Novozymes har modtaget af kunder de sidste fem-seks år.

”… vores end-to-end programmer skal sikre, at den fælles værdikæde bliver stærkere end konkurrerende værdikæder”, fortæller Helle Skøtt. Foto: Novozymes. .

En af de primære årsager til de mange priser fra store kunder er, at Novozymes de sidste fem-seks år har satset mange ressourcer på at udvikle såkaldte end-to-end programmer sammen med udvalgte kunder.

Læs også: Novozymes bygger enzymfabrik i Indien

”I vores end-to-end programmer (E2E) går vi efter at tage idéen om partnerskab til nye højder. Et E2E-program skal sikre et løbende fokus på procesoptimering, reduktion af omkostninger og udvikling af nye idéer til, hvordan den fælles værdikæde kan blive stærkere end konkurrerende værdikæder”, siger Helle Skøtt, der er Head of Supply Chain Services hos Novozymes.

Hun supplerer:

”Nye idéer kan være alt inden for integration, kvalitet, fælles produktudvikling, digitale løsninger, sikkerhed eller noget helt sjette”.

Bliver til way of working
E2E-programmerne er forankret i Supply Chain Services, der består af et hold på otte medarbejdere med brede kompetencer inden for supply chain management. De driver i øjeblikket tre kæmpestore E2E-programmer med tre af Novozymes’ allerstørste kunder, og ét af programmerne kører nu på sjette år.

Supply Chain Services arbejder tæt sammen med Novozymes’ salgsafdeling og har den direkte kundekontakt. Holdet entrerer så med kompetencer i forskellige afdelinger i Novozymes som for eksempel supply chain operations, it, kvalitet eller research & development.

”Vi har samarbejdet med Procter & Gamble i seks år nu, og det er efterhånden gået fra at være et projekt til i dag at være way of working. Årsagen er den enkle, at både kunden og vi kan se, at det giver os store gevinster på mange fronter, og at vi udvider vores fælles markedsandel. Når Procter & Gamble udvider sin markedsandel, gør vi det jo også”, siger Helle Skøtt.

Kræver modenhed
Initiativet til et E2E-program kommer ofte fra salgsafdelingen, der gerne vil koble sig tættere på en kunde og skabe endnu mere værdi for både kunden og Novozymes. ”Det er fantastisk at se, hvordan salgsafdelingen hurtigt har set værdien af et tættere supply chain samarbejde med udvalgte kunder og virkelig skubber på udviklingen”, fortæller Helle Skøtt.

En af forudsætningerne for, at Novozymes engagerer sig i et E2E-program med en kunde, er en relativ høj supply chain modenhed hos kunden.

Begge parter skal virkelig ville det og engagere sig i målsætningen.

Helle Skøtt, Head of Supply Chain Services hos Novozymes.

”E2E-programmer koster mange ressourcer for både kunderne og os, så vi skal være sikre på, at kunden er klar til at indgå i samarbejdet. Det kræver en vis modenhed, og det vil sige, at både teknologi, systemer, processer, strategi, medarbejderkompetencer, ledelse og kultur er forberedt og indstillet på et mere holistisk værdikædeperspektiv. Supply chain samarbejde handler om at prioritere den samlede værdikæde – og det sker sommetider på bekostning af resultaterne i ét led eller én afdeling. Det kræver tillid, og tillid er ikke nemt. Begge parter skal virkelig ville det og engagere sig i målsætningen ”vi skal agere som om, vi var ét firma med én værdikæde”. Det kræver en del afklaring”, siger Helle Skøtt.

Sådan sikrer du succes

Følgende faktorer er ifølge Novozymes Supply Chain Services’ erfaring vigtige for at sikre succes med supply chain samarbejde:

  1. Topledelsen skal bakke aktivt op – ellers bliver det aldrig til noget.
  2. Kunden skal være organiseret med en central ledelse med beslutningskompetence, ellers bliver samarbejdet for diffust.
  3. Der skal være en primær projektleder hos begge parter, der holder fast.
  4. Fysiske møder i startfasen og med regelmæssige mellemrum er afgørende. Der er en dynamik på fysiske møder, som ikke kan erstattes af e-mails og EDI.
  5. Kunden skal have en vis supply chain modenhed for at kunne løfte samarbejdet – og for at kunne bidrage til en stemning af åbenhed, tillid og villighed til at dele data.
  6. Gevinster skal deles i en stemning af generøsitet og uegennytte. En hård købmandstilgang vil være ødelæggende for samarbejdet og tilliden. Aftal spilleregler for deling af gevinster på forhånd.
  7. Salgsafdelingen skal være med ombord.
  8. Alle samarbejder er unikke og tilpassede. Det er ikke muligt at kopiere fra ét program til et andet.

Spilleregler og fremgangsmåde
Når Novozymes og en kunde har fundet frem til, at de begge gerne vil kaste sig ud i et E2E-program, er de første skridt en række fysiske møder i form af projektmøder og workshops. ”Den fysiske kontakt er særlig vigtig i startfasen, hvor den grundlæggende tillid og enighed skal etableres. Kontakten vil senere i forløbet blive suppleret med digital kommunikation og virtuelle møder, men det fysiske møde kan en hel masse, som virtuelle møder ikke kan”, fortæller Helle Skøtt.

På de første møder sker der en brainstorming, hvor alle parter opmuntres til at bidrage med nye idéer om både stort og småt. Idéerne skal fokusere på, hvordan parterne kan arbejde bedre og mere effektivt sammen om det fælles mål at skabe værdi for begge virksomheder gennem optimering af den samlede værdikæde.

Det leder frem til, at parterne bliver enige om forskellige ”spor”, som man ønsker at arbejde videre med gennem analyser. Et E2E-program bliver altid ledet af en fælles styregruppe, der skal have direkte opbakning fra to virksomheders topledelser. Ellers kommer det aldrig til at virke. Beslutter styregruppen sig for at implementere et givent ”spor”, allokerer styregruppen samtidig også de nødvendige ressourcer på begge sider til at implementere.

Efterhånden som idéer og spor bliver eksekveret, arrangerer de samarbejdende virksomheder nye workshops, hvor nye idéer kommer på bordet, og på den måde vokser samarbejdet sig fra at være et afgrænset projekt til over tid at blive ”way of working”. 

Efterhånden som samarbejdet modnes, kan parterne inddrage flere og mere sensitive optimeringsområder og forretningsprocesser, som for eksempel også kan omfatte udvikling af nye produkter og markeder.

Indhold i samarbejdet
Tillid kræver tid, og den eneste måde tillid i programmet kan opstå og gennemsyre det hele, er ved at arbejde sammen i en længere tidsperiode. Novozymes fokuserer som regel på de lavthængende frugter i startfasen.

”Et samarbejde vil altid være individuelt og tilpasset”, fortæller Helle Skøtt. Foto: Novozymes. .

Lavthængende frugter er de indlysende potentialer for omkostningsbesparelser, som er relativt nemme at indfri. Omkostningsbesparelserne kan derved bruges til at overbevise eventuelle kritiske interessenter om fordelene ved E2E-programmet.

Læs også: Rapport: Indkøb er centralt for en bæredygtig fremtid

”Vi inkluderer mange forskellige dele af forretningen i E2E-programmerne. Det kan være digitalisering, logistik, kvalitet, produkt- og markedsudvikling, sikkerhed etc. Vi har udviklet helt nye løsninger til kunder i E2E-programmer, og vi har eksempler på, at kunder, der tidligere har afvist standardløsninger, har været glade for de nye løsninger. Værdien i den slags er svær at sætte kroner og ører på, men det er naturligvis meget værdifuldt for Novozymes”, fortæller Helle Skøtt og tilføjer:

”Alle vores E2E-programmer er forskellige. Et samarbejde vil altid være individuelt og tilpasset”.

N.C. Nielsen A/S

Sponseret

Linde skaber ny generation af gaffeltruck

AGR

Sponseret

Er dit ERP nok til lagerstyring? Sådan lukker AGR hullerne i forsyningskæden

Relateret indhold

19.02.2025Apport Systems A/S

Sponseret

Lagerstyring på autopilot - få dit lager til at tænke selv

18.02.2025SCM.dk

7 ud af 10 forbrugere vil købe mere klimavenligt i fremtiden

17.02.2025SCM.dk

Ubalance i indtægter og udgifter presser klimainvesteringer

14.02.2025SCM.dk

Boehringer Ingelheims fabrik viser vejen mod CO2-neutralitet

12.02.2025GS1 Denmark

Sponseret

Webinar: Gør det komplekse arbejde med dine emballagedata nemmere

10.02.2025SCM.dk

Klimasvigt uden konsekvenser: Virksomheder slipper for ansvar

10.02.2025SCM.dk

Ny industrioverenskomst: Højere løn, bedre rettigheder og øget fleksibilitet for familieliv

07.02.2025SCM.dk

Stor usikkerhed om Danmarks klimamål i 2030

Hold dig opdateret med SCM.dk

Tilmeld dig nyhedsbrevet og følg med i alt som rører sig indenfor ledelse af forsyningskæden, Nyhedsbrevet kommer kun to gange pr. uge.

Se flere temaer

Events

Se alle
Bureau Veritas
Webinar
Webinar om CBAM

Gratis webinar om CBAM, hvor du får et generelt indblik i CBAM-reglerne, praktiske erfaringer og kommende krav.

Dato

27.02.2025

Tid

10:00

Sted

Online på MS Teams

DTU Learn for Life
Efteruddannelse
Agile projekter - hybrid

Vil du lære at lede agile projekter professionelt og effektivt? Så tilmeld dig dette kursus, som også er et diplommodul, og få indsigt i agile værktøjer og kompetencer i agil projektledelse.

Dato

28.02.2025

Tid

09:00

Sted

Online

Dansk Standard
Kursus
ISO 9001 diplomkursus i kvalitetsledelse - 2 dage

På dette to-dages ISO 9001 kursus præsenteres du for indholdet i ISO 9001 standarden. Samtidig lærer du, hvordan de enkelte krav til kvalitetsledelse bør efterleves i praksis. Kurset i ISO 9001 tager dig igennem de forskellige faser ved implementering af et ledelsessystem for kvalitet.

Dato

04.03.2025

Tid

09:00

Sted

Dansk Standard, 12 etage, Sal 2 Göteborg Plads 1 2150 Nordhavn

Bredana Axcite A/S
Webinar
Præcise Forecast med ny Microsoft løsning

Den nye app byder på best-in-class Forecasting algoritmer og modeller, enestående brugeroplevelse, intelligente rapporter og analyser

Dato

04.03.2025

Tid

10:00

Sted

Live webinar fra Bredana Axcite, Aarhus

Bureau Veritas
Webinar
Webinar: Explore the critical connection between the NIS2 Directive and the CRA

In an era of increasing cyber threats, regulatory frameworks like the NIS2 Directive and the Cyber Resilience Act (CRA) are shaping the future of cybersecurity across Europe. While NIS2 enforces stricter cybersecurity obligations for suppliers and organizations, CRA complements it by embedding security into digital products from the ground up.

Dato

06.03.2025

Tid

13:00

Sted

Online på MS Teams

Descartes
Webinar
Deloitte x Descartes: Webinarium om Frihandel, CBAM och hållbarhet

Ett unikt samarbete mellan Deloitte och Descartes, där ledande specialister inom global handel och hållbarhet delar sina insikter och praktisk information.

Dato

13.03.2025

Tid

10:30

Sted

Online