Netbutikker: Black Friday og jul kommer til at byde på varemangel

Disruptioner i de globale forsyningskæder påvirker de danske netbutikkers evne til at få varer hjem, og det sætter nu også spor i deres forventninger til årets fjerde kvartal. Hver fjerde netbutik forventer at have huller i sortimentet i hvad der ellers er detailhandlens højsæson.

Danske netbutikker går en travl højsæson i møde, hvor kun hver tredje netbutik føler sig sikker på at have den nødvendige mængde varer på lager. Foto: decorwithme / 123RF.

04.10.2021

SCM.dk

Det danske samfund er godt i gang med den længe ventede genåbning, og det påvirker salget i de danske netbutikker, som for manges vedkommende har haft rygende travlt under coronakrisen.

Men kigger vi lidt længere ud i den nære fremtid, så er det ikke kun genåbningen, der kan få betydning for netbutikkernes salg. I fjerde kvartal venter de store udsalg med Black Friday og julen i spidsen, men i år kan forbrugerne få færre varer at hive ned fra hylderne. Det globale pres på produktionen og logistikken får nemlig også konsekvenser for de danske netbutikker. 

Det viser Dansk Erhvervs e-handelsanalyse for andet kvartal.

Læs også: Derfor vil det globale forsyningskaos vare ved laaaang tid endnu

39 procent af netbutikkerne med salg til forbrugere har styr på logistik og forsyning i forhold til af få varer hjem til Black Friday og julesalg. Yderligere 32 procent håber de får det meste hjem, mens 23 procent går et hårdt fjerde kvartal i møde, hvor der vil være mærkbare huller i sortimentet. 

”Det er en global udfordring, der ikke forsvinder lige foreløbig, og derfor vil det helt naturligt også påvirke mange af de danske butikker, der er afhængige af at få varer hjem fra eksempelvis Kina. Hvilke konsekvenser det får, må vi vente med at se, men der er ingen tvivl om, at det er svært at sælge varer, man ikke har og ikke kan garantere, at man får”, siger Simon Bjerremann, senioranalytiker i Dansk Erhverv.  

- KCP

SCM.dk

Rekruttering: Ram de rigtige kandidater – i det rette miljø

Apport Systems A/S

Sponseret

Lagerstyring på autopilot - få dit lager til at tænke selv

Relateret indhold

11.04.2025SCM.dk

Geopolitisk uro får skandinaviske forbrugere til at vælge lokalt

25.03.2025SCM.dk

Ny afsløring understreger migrantarbejderes udsatte position på arbejdsmarkedet

25.03.2025SCM.dk

Ingen er 100 % fri for risikoen for tvangsarbejde dybt nede i forsyningskæden

18.03.2025SCM.dk

Trængsel i havne forsinker forsyninger

11.03.2025SCM.dk

Kina-plus-én er ikke længere tilstrækkelig – der skal mere til

03.03.2025Descartes

Sponseret

CBAM og frihandelsaftaler – dette er vigtigt at vide

27.02.2025SCM.dk

Året grønne indkøber i 2024 har miljømærkede indkøb som en høj prioritet

18.02.2025SCM.dk

Forsyningsforstyrrelser er indkøbslederens hovedpine nummer 1

Hold dig opdateret med SCM.dk

Tilmeld dig nyhedsbrevet og følg med i alt som rører sig indenfor ledelse af forsyningskæden, Nyhedsbrevet kommer kun to gange pr. uge.

Se flere temaer

Events

Se alle