Logistikere skal også være købmænd

Logistikere og supply chain ledere har været dygtige til at reducere omkostninger og risici samt optimere kvalitet og leveringssikkerhed. Men det er ifølge professor Mike Lewis fra University of Bath slet ikke nok i fremtiden. Den nye logistiker skal være købmand i ordets bredeste og bedste betydning – udover at han eller hun selvfølgelig skal have styr på teknikken. Det fortæller professoren om på Den Danske Logistikkonference den 5. oktober.

Den værktøjskasse supply chain disciplinen har gjort brug af de sidste 20 år til at optimere omkostninger, serviceniveau og kvalitet vil vise sig at være helt utilstrækkelig i den nye verden, vi går ind i, mener professor Mike Lewis, der er hovedtaler på Den Danske Logistikkonference den 5. oktober..

20.09.2011

SCM.dk

”De værktøjer og den viden som supply chain-folk har opbygget de sidste 20 år vil være utilstrækkelige i de næste 20 år”, fortæller Mike Lewis, der er professor i Supply Strategy ved University of Bath. Han tilføjer:
”Supply chain disciplinen er blevet udviklet gennem de sidste 20 år i et forretningsmiljø, som har været relativt stabilt både politisk og økonomisk, hvor inflationen har været meget lav eller ikke-eksisterende. Det er i færd med at ændre sig. Inflationen stiger, råvarepriser er langt mere uforudsigelige og omskiftelige og de politiske rammer er under opbrud. Den værktøjskasse supply chain disciplinen har gjort brug af de sidste 20 år til at optimere omkostninger, serviceniveau og kvalitet vil vise sig at være helt utilstrækkelig i den nye verden, vi går ind i”.
Mike Lewis peger på, at de fleste logistikeres omkostnings- og risikofokus i dag er for snævert. Det er hans erfaring, at det er de færreste, der formår at se omkostninger eller risici i et totalbillede, hvor man afdækker og tager højde for alle faktorer, som har indflydelse på forretningen.

Forstå det totale billede
Den nye generation af logistikere skal ifølge professoren have en mere strategisk tilgang til og forståelse af sammenhængen mellem forsyningskæden og værdiskabelse for forretningen. Hidtil har logistik mest handlet om at skabe ”alignment” mellem en køber og en leverandør. Det har passet godt med, at logistikere er trænet i at forstå og håndtere det fysiske flow af varer og materialer. I fremtiden bliver der behov for at forstå den totale værdikæde og de forretningsmæssige implikationer af forskellige beslutninger og handlinger.

Alt handler om at skabe værdi
”Den nye tilgang leder naturligt frem til spørgsmålet: Hvad er værdiskabelsen i vores værdikæde og forretning? Det spørgsmål er det helt centrale spørgsmål, som alle logistikanalyser og -aktiviteter i fremtiden skal tage udgangspunkt i. Det vil medføre helt nye grader af integration mellem virksomheder og nye meget tættere globale netværk”, fortæller han og tilføjer: ”Men det vil også medføre et behov for nye profiler og kompetencer i ledelsen af forsyningskæden. Når jeg ser på de nye generationer af studerende, der vil arbejde med logistik og supply chain, får jeg øje på en helt anden type og et helt andet ambitionsniveau. De ønsker at rejse ud i verden, de anser sig selv for at være forretningsfolk, og de går efter at blive CEO”.

Syv ledervaner
Mike Lewis har sammen med forskeren Gerard Chick identificeret syv lederegenskaber eller ledervaner, som karakteriserer den nye generation af supply chain-ledere. De syv ledervaner omfatter:
1. søger aktivt samarbejde og integration med den øvrige organisation om fælles målsætninger
2. søger aktivt at synliggøre og markedsføre supply chain-organisationens værdiskabelse for at styrke intern troværdighed og gennemslagskraft
3. udfordrer kreativt gængse opfattelser af værdi og værdiskabelse
4. går ustandseligt på tværs af både interne og eksterne grænser – og er sjældent på kontoret
5. bygger bevidst meget sammensatte lederhold med forskellige profiler og kompetencer
6. investerer markant i træning af nye ledere
7. handler ud fra en stærk integritet – også når handlingen går mod strømmen og traditioner

Kreativ logistiktænkning
”I fremtidens forsyningskæde er der brug for, at logistikere, indkøbere og supply chain-folk tænker forretningsudvikling og innovation. Der er brug for ledertyper, som kan tænke kreativt og se nye muligheder. Den slags ledere er der ikke mange af i dagens supply chain-organisationer. Et nyttigt testspørgsmål at stille sig selv kunne lyde: Hvor meget af jeres strategi er – hånden på hjertet – jeres egen opfindelse, og hvor meget af strategien er inspireret af konsulenter, konkurrenter og lærebøger?”.

Toyota Material Handling A/S

Sponseret

3 centrale trin til ESG i din materialehåndtering

Teknologisk Institut Innovation og Digital Transformation

Sponseret

Vækst kræver robusthed

Relateret indhold

26.04.2024SCM.dk

Der skal mere fart på sagsbehandlingen af grønne projekter

26.04.2024SCM.dk

Forskere vil have øget fokus på unødvendig plastik

24.04.2024Bureau Veritas

Sponseret

Vil du Wake Up ⏰ med os?

23.04.2024Bureau Veritas

Sponseret

Webinar: Investér i et bæredygtigt arbejdsmiljø

22.04.2024SCM.dk

Medarbejderne får klima-ild i øjnene

19.04.2024SCM.dk

4 dages arbejdsuge understøtter medarbejdertrivsel

19.04.2024SCM.dk

Kunstig intelligens kan bane vej for mere resiliente og regenerative værdikæder

17.04.2024SCM.dk

SBTi’s accept af klimakreditter er tegn på ny klimaøkonomi

Jobmarked

Se alle

Apport Systems A/S

Bliv Test Manager hos Apport Systems A/S – en af Nordens førende WMS-udbydere.

Syntes du, at teknologi og kvalitet inden for softwareudvikling er drønspændende? Og er du ferm til software test og test-processer? Fantastisk - så er det måske dig, der skal være en del af Apport teamet som vores nye Test Manager.

Område

Midtjylland

Ansøgningsfrist

Snarest muligt

Eltronic Fueltech

Supply Chain Specialist

Kunne du tænke dig, at spille en afgørende rolle i arbejdet med at udvikle den samlede værdikæde i en virksomhed, der i den grad bidrager til den grønne omstilling? Og ønsker du at tage et ansvar for at vi på tværs af organisationen styrker samarbejdet og processerne ud mod både leverandører og kunder? Så skal du med på holdet!

Område

Midtjylland

Ansøgningsfrist

07.04.2024

Körber Supply Chain DK A/S

Mechanical Engineer

Drømmer du om at arbejde med komplekse og højteknologiske løsninger?

Område

Nordjylland

Ansøgningsfrist

Snarest muligt

Körber Supply Chain DK A/S

Category Manager - med primært fokus på projektindkøb

Hos Körber Supply Chain lægger vi stor vægt på godt kollegaskab og stærk holdånd i en travl hverdag: Vi ved ganske enkelt, at det er nøglen til vores succes! Vi er en virksomhed i udvikling og søger derfor en erfaren Category Manager til at styrke vores indkøbsteam. Vores dedikation til innovation har gjort os til en førende aktør i branchen. Som Category Manager hos Körber bliver du en del af et passioneret og resultatorienteret team, hvor din erfaring vil spille en central rolle i at udvikle vores indkøbsstrategi og forbedre vores leverandørnetværk.

Område

Nordjylland

Ansøgningsfrist

Snarest muligt

Körber Supply Chain DK A/S

Project Engineer - Controls

Hos Körber Supply Chain lægger vi stor vægt på godt kollegaskab og stærk holdånd i en travl hverdag: Vi ved ganske enkelt, at det er nøglen til vores succes! Som vores nye Project Engineer - Controls bliver det derfor også en central del af din hverdag, som del af et passioneret og internationalt team der hver dag arbejder for at bringe automation og PLC til nye højder.

Område

Nordjylland

Ansøgningsfrist

Snarest muligt

Hold dig opdateret med SCM.dk

Tilmeld dig nyhedsbrevet og følg med i alt som rører sig indenfor ledelse af forsyningskæden, Nyhedsbrevet kommer kun to gange pr. uge.

Se flere temaer

Events

Se alle