Forsyningskæderne bliver kortere – SCM-kompetencerne bliver vigtigere

I årtier har vestlige virksomheder investeret massivt i ’go east’ i form af produktion i først og fremmest Fjernøsten og Østeuropa. Det er slut nu. En ny rapport fastslår, at nordiske selskaber de næste tre år vil investere over 620 milliarder kroner i ’genindustrialisering’ – altså at genopbygge lokal og regional produktion. Motivet er fokus på resiliens og bæredygtighed. Og løftestangen er SCM-kompetencer og ny teknologi.

“Der ligger både operationelle og økonomiske incitamenter i det strukturelle skifte i de globale produktions- og forsyningsnetværk, som genindustrialisering i Vesten er udtryk for. Ved at revitalisere regional og lokal industriproduktion og derved forkorte forsyningskæderne kan virksomheder direkte sikre en bæredygtig, økonomisk vækst”, forklarer Maria Søndergaard. Foto: Cap Gemini

22.05.2024

Poul Breil-Hansen, SCM.dk

Efter i årtier at have investeret i produktion offshore vender vestlige virksomheder nu i stor stil investeringerne mod genopbygning af lokal og regional produktion. Det fastslår ny rapport fra Capgemini Research Institute, der også viser, at nordiske selskaber de næste tre år vil investere over 620 milliarder kroner genindustrialisering. Begrebet ’genindustrialisering’ dækker over en rekonfigurering af de globale forsyningskæder og produktionskapacitet set med europæiske og amerikanske briller. Fokus er her at etablere og styrke produktion og forsyningskæder lokalt (domestic) og regionalt (near shore).

Frem mod 2027 vurderer Cap Gemini, at andelen af offshore-produktion hos europæiske og amerikanske virksomheder vil falde til 17 procent - fra 35 procent i 2021. Og i 2027 vil lokal og regional produktion udgøre halvdelen af produktionskapaciteten i Vesten. 

Læs også: Værdikæden der giver mere end, den tager – del 1: Introduktion

Siden 1980 er millioner af industrijob i USA og Europa forsvundet i takt med, at produktion flyttede ud i verden og nye teknologier rykkede ind. Alene i USA er cirka syv millioner jobs i industrien forsvundet frem mod 2023, mens antallet af beskæftigede i europæiske industriproduktion de seneste 20 år er faldet fra 27 til under 24 millioner.

Værn mod forstyrrelser og klimaaftryk
Men nu viser en ny rapport fra det globale konsulentfirma Capgemini, at en storstilet genindustrialisering er i gang i Europa og USA. Det gælder også i Norden, som er omfattet af rapporten, hvor mere end 1.300 topledere fra virksomheder med mindst 1 milliard USD i omsætning medvirker. I rapporten svarer syv ud af 10, at de ser et behov for en genindustrialisering i Vesten. Blandt andet for at imødegå stigende geopolitisk uro og risici forbundet med lange, komplekse forsyningskæder samt for at understøtte en mere bæredygtig produktion.

Særligt de nordiske selskaber, herunder danske milliardselskaber, ser forsyningsrisici og bæredygtighedsudfordringer ved lange forsyningskæder som afgørende for milliardinvesteringerne i at øge lokal eller regional produktionskapacitet. Ifølge rapporten har store, nordiske virksomheder de seneste tre år investeret mere end 550 milliarder kroner i at opskalere lokal og regional produktionskapacitet, og rapporten forventer, at nordiske virksomheder frem mod 2027 vil investere yderligere 620 milliarder kroner i genindustrialiseringen. Samlet set anslår Capgemini, at vestlige selskaber de næste tre år vil investere 3,4 billioner dollars i lokal eller regional produktion.

Om rapporten

Rapporten og dens analyser baserer sig på interviews med 1.300 chefer fra virksomheder med 1 milliard USD eller mere i omsætning. Virksomhederne er baseret i henholdsvis USA, UK og Europa, herunder Frankrig, Tyskland, Italien, Holland, Norden og Spanien. Læs mere: https://www.capgemini.com/wp-content/uploads/2024/03/Final-Web-Version-Report-Reindustrialization.pdf 

“Ud over de sikkerhedspolitiske og forsyningsmæssige formål ved den kraftige genindustrialiseringstendens, vi ser, så sigter reshoring og nearshoring initiativerne også mod at trimme transport- og logistikomkostninger. Herunder muligheden for bedre at kunne balancere udsving i shippingpriser, valutakurser, leveringstider og kundeefterspørgsel. På den måde har genindustrialiseringen også en direkte kobling til virksomheders ambition om også at reducere de indirekte supply chain-omkostninger”, siger Maria Søndergaard, Produktion og Detail hos Capgemini Danmark.

Omkring halvdelen af virksomhederne i rapporten har i dag investeret i omlægning eller nearshoring af produktionen. 42 procent af de nordiske virksomheder svarer, at de planlægger at omlægge eller etablere nearshore-produktion inden for de næste 12 måneder. Det er den højeste andel i rapporten og langt over gennemsnittet på 29 procent. Cap Gemini fremhæver, at markant færre nordiske virksomheder har en decideret strategi for genindustrialisering på plads - kun 8 procent mod 24 procent samlet. Til gengæld ligger de nordiske virksomheder pænt over gennemsnittet i forhold til at være i gang med strategiudviklingen (56 procent mod benchmark 48 procent) eller have planer om at udvikle en strategi for genindustrialisering (36 procent mod benchmark 28 procent).

Teknologiinvesteringer følger med 
I de kommende tre år vil andelen produktionen i Vesten, der sker lokalt eller regionalt vokse til næsten 50 procent. Det gælder også i Norden, hvor selskaberne ifølge rapporten forventer, at 49 procent af produktionen i 2027 sker lokalt eller regionalt. Den udvikling slår naturligt igennem i forhold til andelen af offshore-produktionen, der alene i Norden forventes at falde fra 39 procent i 2021 til 17 procent i 2027.

Læs også: Kunstig intelligens kan blive det nye supervåben i værdikæden

“Der ligger både operationelle og økonomiske incitamenter i det strukturelle skifte i de globale produktions- og forsyningsnetværk, som genindustrialisering i Vesten er udtryk for. Ved at revitalisere regional og lokal industriproduktion og derved forkorte forsyningskæderne kan virksomheder direkte sikre en bæredygtig, økonomisk vækst”, forklarer Maria Søndergaard tilføjer:

”Så de store investeringer handler ikke kun om at modernisere og genetablere produktionsfaciliteter for at styrke uafhængighed og national, industriel sikkerhed. Lokal produktion fokuserer også på avancerede ’gigafactories’ og på smart og avanceret produktionsteknologi, der vil løfte og effektivisere produktionen og gøre den rentabel også under hjemlige himmelstrøg”. 

Ifølge Capgeminis rapport planlægger markant flere nordiske selskaber at skrue op for de digitale investeringer (datascience, EDGE/5G, cloud, GenAI). Og hele 86 procent af de nordiske selskaber forventer, at teknologi kan øge produktivitet i forbindelse med genindustrialisering, mod 63 procent i gennemsnit. Samtidig ser særligt de nordiske selskaber en klar opgave i at løfte arbejdsstyrkens kompetencer indenfor mere kreative, digitale og ingeniørfaglige områder (80 procent mod benchmark 69 procent).

Generelt peger virksomhederne i Capgeminis rapport på, at supply chain management-kompetencer er det mest kritisk fokus for at komme i mål med genindustrialiseringen. I Norden overvægter virksomhederne desuden kompetencer inden for IoT, cybersecurity og for eksempel 3D-printing hos fremtidens arbejdsstyrke.

Descartes

Sponseret

Toldbehandling fra Descartes – øg resiliensen i forsyningskæden

AGR

Sponseret

Er dit ERP nok til lagerstyring? Sådan lukker AGR hullerne i forsyningskæden

Relateret indhold

19.12.2024DTU Learn for Life

Sponseret

Bliv skarpere på SCM med diplomkurser på DTU

19.12.2024SCM.dk

Klimakredit-diskussionen er langt fra slut

16.12.2024Bureau Veritas

Sponseret

Kickstart 2025 med nye kompetencer inden for kvalitetsledelse

12.12.2024SCM.dk

It-aktør lancerer CSRD-løsning der forenkler compliance

10.12.2024SCM.dk

Erhvervsleder: Bestyrelserne skal omfavne EU-krav

10.12.2024Bureau Veritas

Sponseret

Jorden under pres: “De Planetære Grænser”

10.12.2024Bureau Veritas

Sponseret

Jagten på at skabe en bedre fremtid

09.12.2024Bureau Veritas

Sponseret

Mere sikkerhed - mindre aftryk

Jobmarked

Se alle

Hold dig opdateret med SCM.dk

Tilmeld dig nyhedsbrevet og følg med i alt som rører sig indenfor ledelse af forsyningskæden, Nyhedsbrevet kommer kun to gange pr. uge.

Se flere temaer

Events

Se alle
Bureau Veritas
Webinar
Jorden under pres: “De Planetære Grænser”

Sådan lyder en af flere spændende overskrifter på BV Talks

Dato

09.01.2025

Tid

14:00

Sted

Online på MS Teams

Bureau Veritas
Webinar
Jagten på at skabe en bedre fremtid

Sådan lyder én af mange spændende overskrifter på BV Talks

Dato

09.01.2025

Tid

14:00

Sted

Online på MS Teams

Bureau Veritas
Webinar
BV Talks - Om Bæredygtighed

BV Talks er en helt ny webinarrække, hvor du kan høre engagerede fagpersoner med noget på hjerte fortælle om deres passion og dele ud af erfaringer, visioner og måske endda praktiske løsninger.

Dato

09.01.2025

Tid

14:00

Sted

Online på MS Teams

Bureau Veritas
Webinar
Mere sikkerhed - mindre aftryk

Sådan lyder en af flere spændende overskrifter på BV Talks

Dato

09.01.2025

Tid

14:00

Sted

Online på MS Teams

DTU Learn for Life
Efteruddannelse
Projektledelse – metoder og værktøjer - dag

Vil du være projektleder – eller ønsker du at opkvalificere dine projektlederkompetencer? Så tilmeld dig dette kursus, som også er et diplom modul, og styrk dine evner til at planlægge, styre og følge op på projekter.

Dato

27.01.2025

Tid

09:00

Sted

Lautrupvang 15. 2750 Ballerup

DTU Learn for Life
Efteruddannelse
Grundlæggende objektorienteret programmering

Vil du opkvalificere dine evner inden for objektorienteret programmering? Så tilmeld dig dette kursus, som også er et diplommodul, og få kompetencer til at designe objektorienterede programløsninger for din virksomhed.

Dato

27.01.2025

Tid

17:00

Sted

Lautrupvang 15. 2750 Ballerup