Dansk palleplukker får tysk ejer

Det hurtigt voksende firma Qubiqa, som har oplevet stor succes med maskinen Layer Picker, er blevet opkøbt af den tyske teknologikoncern Körber.

Maskinen Layer Picker benytter både vakuum og klemmekraft, hvilket betyder, at håndteringen af lagene kan tilpasses den pågældende produkttype. Foto: Qubiqa..

17.08.2016

SCM.dk

Interessen har ligeledes ført til, at den tyske teknologikoncern Körber nu har opkøbt den danske virksomhed. Planen er, at Körber vil bruge Qubiqa som base for sine aktiviteter i Skandinavien, skriver Food Supply.

Vækst og flere medarbejdere
Tyskerne har således købt Qubiqa Logistics ud af Qubiqa-koncernen, som nu kun tæller selskabet Qubiqa Automation.

I forbindelse med handlen – hvis beløb parterne ikke ønsker at oplyse – er Jakob Libach Nielsen, divisionsdirektør for Qubiqa-fabrikken, blevet udnævnt til administrerende direktør i Qubiqa Logistics. Med opkøbet regner han med vækst og flere medarbejdere.

”I øjeblikket er vi 92 ansatte på virksomheden, men allerede nu har vi fire stillinger slået op. Som en del af en global koncern er vi i en unik position til at udbrede kendskabet til vores teknologi på et endnu større marked”, siger Jacob Libach Nielsen til Food Supply.

Layer Picker spiller en stor rolle
Virksomhedens opfindelse Layer Picker, som kan løfte lag af varer af og på paller, skal tillægges en stor del af æren for både Qubiqas vækst og nu opkøbet.

Layer Picker er særlig populær inden for fødevareindustrien, da maskinens brug af vakuum og klem betyder, at den ikke afsætter mærker på varerne. Den står desuden for godt halvdelen af Qubiqas omsætning, der sidste år nåede op på 208 millioner kroner.

Læs også: Milliarder at hente i automatisering i Danmark

Körber får nu Layer Picker over i sin portefølje og kan derfor markedsføre maskinen globalt. Der står i forvejen cirka 340 af slagsen rundt omkring på lagre i Europa og USA, og ifølge planen skal produktionen i år ligge på omkring 65 styk.

Körber har omtrent 11.000 ansatte og en årlig omsætning på 2,7 milliarder Euro (ca. 20 mia kr.).

- KLZ

SCM.dk

Rekruttering: Ram de rigtige kandidater – i det rette miljø

Apport Systems A/S

Sponseret

Lagerstyring på autopilot - få dit lager til at tænke selv

Relateret indhold

24.04.2025SCM.dk

DTU-startups tiltrækker 1,8 milliarder i venturekapital i 2024

24.04.2025SCM.dk

Hg Capital opruster i IFS – værdi 112 milliarder kroner

23.04.2025SCM.dk

DSV styrker topledelsen før Schenker-overtagelse

23.04.2025SCM.dk

Dachser opruster søfragt i Norden med ny leder

18.04.2025SCM.dk

Dollaren vakler: Investorer flygter ikke længere mod USA i krisetider

17.04.2025SCM.dk

Rekruttering: Ram de rigtige kandidater – i det rette miljø

17.04.2025SCM.dk

Klimakrisen vokser mens danskerne vender blikket mod trusler udefra

15.04.2025SCANLOX ApS

Sponseret

Automatiseret sengetransport på NAU

Hold dig opdateret med SCM.dk

Tilmeld dig nyhedsbrevet og følg med i alt som rører sig indenfor ledelse af forsyningskæden, Nyhedsbrevet kommer kun to gange pr. uge.

Se flere temaer

Events

Se alle