Adidas åbner fuldautomatiseret fabrik

Sportstøjsgiganten Adidas flytter fra næste år en stor del af skoproduktionen fra Asien til en ny fuldautomatiseret fabrik nær hovedsædet i Anspach i Bayern, hvor produktionen hurtigt kan reguleres med få medarbejdere.

Adidas rykker en del af deres produktion til en ny, fuldautomatiseret fabrik i Tyskland - tæt på hovedkvarter og nærområder. Foto: Flickr/Daniel Go..

26.10.2015

SCM.dk

Den tyske koncern Adidas vil åbne en ny fabrik tæt på nærmarkederne i den sydtyske by Anspach og rykker dermed en del af produktionen tilbage til Europa.

Den fuldautomatiserede fabrik skal mindske risikoen for risikable arbejdsforhold og overproduktion sammenlignet med Adidas nuværende fabrikker i Fjernøsten, hvilket vil forbedre koncernens miljøaftryk og fleksibilitet. 

Læs også: Nordjyske virksomheder dropper outsourcing

Ingeniørvirksomheden bag fabrikken, Manz AG, mener, at Adidas vil få en fabrik, der ruster dem til fremtiden.

”Med denne fleksible teknologi kan design af skræddersyede skokomponenter, tekstiler og tilbehør overgå til produktionsdata og blive produceret på et fuldautomatisk grundlag i fremtiden”, oplyser Manz AG i en pressemeddelelse om fabrikken, der ikke kræver stort mandskab og hurtigt kan reguleres produktionen.

Og det kan få store konsekvenser for tekstilproduktionen i hele verden, vurderer Johan Arnø Kryger fra Nordic Initiative Clean and Ethical (NICE) over for Fashionforum.dk.

”Denne udvikling kan være første skridt hen imod, at vi i den vestlige verden kan konkurrere på enhedsprisen, fordi vi kan producere i stor skala uden brug af arbejdstunge processer. Det bliver interessant at se, om andre virksomheder tager teknologien til sig”, siger han.

Læs også: Danske virksomheder mangler strategi for it-outsourcing

Derudover mener han, at der er stort potentiale i at undgå overproduktion.

”Man kan spare transport og hurtigt tilpasse sig efterspørgslen på lokale markeder, fordi produktionen ligger tæt på. Det kan i sidste ende hjælpe på ressourcetung overproduktion”, siger han.

Projektet er blevet til i samarbejde med flere universiteter og den tyske regering.

-JPN

SCM.dk

Rekruttering: Ram de rigtige kandidater – i det rette miljø

Apport Systems A/S

Sponseret

Lagerstyring på autopilot - få dit lager til at tænke selv

Relateret indhold

22.04.2025SCANLOX ApS

Sponseret

Strategisk sparring og styrket samarbejde

22.04.2025SCM.dk

Kun 29 procent af supply chain organisationer er klar til fremtiden

14.04.2025Bredana Axcite A/S

Sponseret

Kvalitetsmodul løftes - AI Agent på vej

14.04.2025Bureau Veritas

Sponseret

ISO 9001 inspirationsseminar

14.04.2025SCM.dk

Ny forsvarsaccelerator styrker iværksættere med 200 millioner

14.04.2025SCM.dk

Toldkrig gør forsyningskæder dyrere og dårligere

11.04.2025Bredana Axcite A/S

Sponseret

ERP-projekt med stærk forandringsledelse

10.04.2025SCM.dk

ESG-opgør i Danmark: Amerikansk tendens kan sprede sig

Hold dig opdateret med SCM.dk

Tilmeld dig nyhedsbrevet og følg med i alt som rører sig indenfor ledelse af forsyningskæden, Nyhedsbrevet kommer kun to gange pr. uge.

Se flere temaer

Events

Se alle