2015 blev deleøkonomiens år – også i transportbranchen

Med Uber som den store inspirationskilde forsøger flere virksomheder at etablere sig i transportindustrien. For mange logistikfirmaer kan det betyde helt nye muligheder – og ny konkurrence.

For deleøkonomivirksomhederne handler det om at udnytte kapaciteten i den eksisterende flåde af lastbiler. Foto: Flickr/Mark Sontok.

04.01.2016

SCM.dk

Gennem den sidste håndfuld år er flere tjenester, der baserer sig på deleøkonomiens principper, blevet store forretninger. Udlejningsportalen Airbnb er blevet en verdensomspændende aktør og privattaxaudbyderen Uber er ifølge Bloomberg nået op på en værdi af $62 mia. (godt 420 mia. kr.).

Læs også: Uber leverer pakker i USA

Netop Uber har kastet en nærmest endeløs række af kopitjenester af sig verden over, hvoraf langt størstedelen er rettet mod private. Men på det seneste, altså i løbet af 2015, er flere og flere aktører også rykket ind på B2B-markedet. Det skriver greenbiz.com.

Det gælder eksempelvis en virksomhed som Cargomatic, der siden starten i 2013 har etableret sig i Los Angeles, San Francisco og New York. De inddrager den moderne teknologi til at tilbyde nem og bekvem varetransport over forholdsvis korte afstande. Ligesom med Uber er det den hurtige tilgængelighed (booking via app og hjemmeside), der er Cargomatics styrke og for adskillige SMV’er kan de give helt nye muligheder i logistiksammenhæng.

I stedet for selv at skulle købe og vedligeholde en lastbilflåde selv, eller bare lease biler og hyre chauffører på mere eller mindre løs basis, kan en virksomhed nu undgå begge dele og kun benytte en on-demandtjeneste når de har brug for det.

Tilsvarende findes en service som Yard Club, der udlejer entreprenørmaskinen med opbakning fra storfabrikanten Caterpillar, eller Flexe, der udlejer overskudsplads i diverse lagerfaciliteter. Begge markerer sig ligesom Cargomatic ved at tilbyde mindre, hurtigere og mere fleksible løsninger – og dermed konkurrerer på nye vilkår med både store logistikleverandører og mindre, traditionelle aktører i branchen.

Læs også: Lynhurtig levering vinder frem

Dermed ser mulighederne ud til at blive endnu flere i fremtiden, også i takt med at både Uber, Airbnb, Lyft og andre af deleøkonomiernes ’grundlæggere’ tilbyder flere og flere erhvervsrettede ydelser, og et voksende antal af de ’gamle’ må forny sig.

-AK

SCM.dk

Rekruttering: Ram de rigtige kandidater – i det rette miljø

Apport Systems A/S

Sponseret

Lagerstyring på autopilot - få dit lager til at tænke selv

Relateret indhold

24.04.2025SCM.dk

DTU-startups tiltrækker 1,8 milliarder i venturekapital i 2024

24.04.2025SCM.dk

Hg Capital opruster i IFS – værdi 112 milliarder kroner

23.04.2025SCM.dk

DSV styrker topledelsen før Schenker-overtagelse

23.04.2025SCM.dk

Dachser opruster søfragt i Norden med ny leder

18.04.2025SCM.dk

Dollaren vakler: Investorer flygter ikke længere mod USA i krisetider

17.04.2025SCM.dk

Rekruttering: Ram de rigtige kandidater – i det rette miljø

17.04.2025SCM.dk

Klimakrisen vokser mens danskerne vender blikket mod trusler udefra

15.04.2025SCANLOX ApS

Sponseret

Automatiseret sengetransport på NAU

Hold dig opdateret med SCM.dk

Tilmeld dig nyhedsbrevet og følg med i alt som rører sig indenfor ledelse af forsyningskæden, Nyhedsbrevet kommer kun to gange pr. uge.

Se flere temaer

Events

Se alle