”Her må vi gerne fejle”

af SCM.dk – forum for ledelse af forsyningskæden

Bas de Vos på scenen ved IFS' verdenskongres, hvor han bl.a. præsenterede sin afdelings arbejde med droneteknologien. Foto: IFS

Produktions- og logistikindustrien bliver mere og mere gennemsyret af teknologi, software, hardware, gadgets og programmer gør deres indtog i en lang række sammenhænge, hver i sær med det formål at gøre hverdagen lettere, hurtigere, mere effektiv, fleksibel etc.

For hver gang det lykkes for ét produkt, fysisk eller digitalt, ude i virkeligheden, så er der et bredt felt af løsninger, der aldrig nåede så langt. De er blevet vejet og fundet for lette, frasorteret eller beholdt på udviklingsstadiet for yderligere forbedring.

LÆS OGSÅ

Planlægning

19.04.2021 | Af Optilon Danmark

Optimering af lagerværdien i 2021 handler om at øge leveringsperformance og nedbringe lagerværdien samtidigt

I mange virksomheder møder vi en udfordring i form af en lav forecast præcision og en ambition om en høj leverings evne ud mod kunderne. Mange bestiller bare et højere sikkerhedslager for at kompensere. Det efterlader mange virksomheder med en høj binding af kapital i varelageret. Det forhøjer risikoen for, at varelageret bliver ukurant og at man måske er nødt til at realisere det, til en langt lavere pris end man havde planlagt.

Indhold fra partner

Læs også: Førerløse trucks indtager lagergangene

Det ved Bas de Vos en hel del om. Han er leder for IFS Labs, der er en selvstændig afdeling under forsknings- og udviklingsdivisionen (R&D) i den svenske IT-virksomhed IFS, der er blandt verdens førende på ERP-systemer og anden software til industrien, herunder logistiksektoren.

I ’laboratoriet’, som han kalder specialafdelingen, er der ikke alene plads til de fejlslagne opfindelser og mindre vellykkede løsninger, de skal faktisk igennem; ellers er det jo ikke til at spotte de gode, som han forklarede det, da SCM.dk mødte ham på IFS’ verdenskongres i Göteborg.

Inspiration og albuerum
”Vi har det jeg kalder en license to fail, så der er albuerum til at vi kan tage fejl med en del produkter. Målsætningen i runde tal er, at 40-60 procent af de løsninger, vi tager ind, skal blive til brugbare elementer for os, og her taler vi det lange perspektiv på omkring fem år. Så det handler lige så meget om at inspirere vores klienter og guide både dem og os selv omkring kommende tendenser”, siger han.

Mulighederne i droneteknologien ligger bl.a. i overvågning og inspektioner. Foto: IFS

Et af de områder, IFS Labs holder øje med, er 3D-print. Det handler både om tilgængelighed, eksempelvis via styring med en app, om at kunne producere reservedele til lavpris on site, fx med en mobilprinter i en varevogn, og alle de fordele, der er at hente, men også om ansvaret i forbindelse med de produkter, der kan komme ud af det. Hvor skal skylden eksempelvis placeres, hvis en 3D-printet del fejler – installatøren, producenten, printerfabrikanten, materialeleverandøren?

”Den er den slags problemstillinger, der kan tjene som inspirationskilde i forhold til at huske alle aspekter af en ny teknologi. Vi ser det samme på droneområdet og med et område som augmented reality, også når det kommer til tidshorisonten, og grundlæggende, så handler det om businesscasen; hvad kan det blive til økonomisk. Vi har jo set masser af start-ups vokse hurtigere på baggrund af teknologi, så det er selvfølgelig en driver”, forklarer Bas de Vos.

Interaktion, personalisering og fremtiden
Og hvordan spotter man så de gode, holdbare idéer, der kan gøre en forskel for de million- og milliardvirksomheder, der er IFS’ kunder? Det spørgsmål søger Bas de Vos og hans afdeling løbende efter svar på, og selvom han ikke vil ud med alle kriterierne, man arbejder med, så har man en overordnet tjekliste at gå efter.

”Interaktion er vigtigt, eksempelvis omkring software og vores business-apps, hvor stemmestyring er et centralt værktøj. Det samme er personalisering; vores kunder vil gerne være i stand til at konfigurere deres setup efter præcis deres behov. Så når vi ser på en ny mulighed, så har vi alle de her elementer – og en del andre også – med i den cost/benefit-analyse, vi foretager”, siger han.

Det illustrerer en af IFS Labs succeshistorier meget godt. IoT Business Connector, der blev annonceret på kongressen i Göteborg, startede i det små som et proof of concept-projekt, hvor Sporveiens toge i Oslo blev udstyret med sensorer, der indsamlede store mængder data omkring de enkelte vognes behov for service. Det førte til en mere fleksibel, præcis og omkostningseffektiv vedligeholdelsescyklus, og ultimativt mere stabil drift med flere toge i drift.

Læs også: Industriens internet har det svært med standarder

Når det kommer til fremtiden, lykkedes SCM.dk at lokke et enkelt mere konkret eksempel ud af Bas de Vos, nemlig i form af beacon-teknologien, der er ved at brede sig i retail. Kort fortalt, så fungerer den ved at placere virtuelle fyrtårne rundt omkring i supermarkeder, og derfra sende signaler til kunders smartphones med relevante tilbud baseret på købshistorik, når de fysisk nærmer sig de relevante områder i butikken.

Kunne der være muligheder for industrien i det? Muligvis, det vil laboratoriet i hvert fald undersøge. Måske fejler det, måske bliver det en nyhed på en fremtidig kongres. Hos IFS Labs er der plads til begge dele.