Videnskab hjælper Maersk og Arla på klimafronten
Videnskabeligt baserede klimamålsætninger giver Maersk troværdighed i arbejdet med få sit CO2-aftryk ned på netto-nul i 2050, mens Arla samarbejder med leverandører og transportpartnere omkring data om miljøpåvirkning.
John Kornerup Bang fra Maersk (tv.), Jan Dalsgård Johannesen fra Arla og Dorethe Nielsen fra Novo Nordisk (th.) udgjorde panelet om SBT til konferencen. Foto: Anders Kampmann.
I slutningen af august samlede det danske Global Compact-netværk en stribe aktører på klimaområdet for bl.a. at debattere, hvordan danske virksomheder kan inddrage såkaldte science-based targets (SBT), specielt når det gælder mål for CO2-reduktion.
Læs også: REMA 1000 reducerer CO2-udledningen med klimavenlig køling til lastbiler
Det er der indtil videre ikke så mange der har gjort. Indtil videre har kun Novo Nordisk, Carlsberg, Lundbeck, Arla og Ørsted fået godkendt deres målsætninger af Science Based Target initiative (SBTi) efter de nyeste kriterier, mens seks andre virksomheder (Maersk, TDC, Vestas, Pension Danmark, Bestseller og Novozymes) har fremlagt sine mål (vælg Denmark i HQ Location).
Om Science Based Target initiative (SBTi)
Carbon Disclosure Project (CDP), FN’s Global Compact, World Resources Institute (WRI) og WWF Verdensnaturfonden står bag det fælles initiativ, der sætter virksomheders mål for CO2-reduktion i forhold til den seneste viden inden for klimaforskning og målsætningen i Parisaftalen.
Initiativet har til formål at motivere og rådgive virksomheder til at fastsætte ambitiøse og videnskabsbaserede klimamål, specifikt emissionsreducerende mål om at begrænse stigningen af den globale temperatur til 1,5˚C. Et emissionsreducerende mål er science-based, hvis det er i overensstemmelse med, hvad den nyeste klimavidenskab fastslår er nødvendigt for at opnå klimamålet i Parisaftalen.
Målsætningen med SBTi er, at forskningsbaserede mål integreres i virksomheders strategi og arbejde med bæredygtighed for derved markant at øge den private sektors bidrag til den grønne omstilling. Pr. d.d. er 624 virksomheder på verdensplan med i initiativet, hvoraf de ca. 260 har formuleret et valideret sæt SBT.
Kilde: Global Compact Network Denmark
Til konferencen var både Arla og Maersk repræsenteret, og fra begge lød det nærmest samstemmigt, at business casen for at sætte nogle ambitiøse og videnskabsbaserede klimamål er ganske glimrende.
”SBT kan langt fra føre til forretningsudvikling alene, men det giver noget troværdighed til vores indsats. Vi er nødt til at finde nogle nye teknologier, der kan hjælpe os på vej mod vores mål om netto-nul CO2 i 2050, og der kan den videnskabelige tilgang give noget fantastisk viden”, sagde chefrådgiver på klimaspørgsmålet hos Maersk, John Kornerup Bang.
Langt størstedelen af Maersks CO2-fodaftryk kommer fra det såkaldte scope 1, som er en virksomheds direkte udledninger, i dette tilfælde skibsfarten. Selvom rederiet ifølge John Kornerup Bang har fordoblet sin CO2-effektivitet over de senere år, så er de absolutte emissioner ikke blevet mindre, og det mener man altså kalder på nye løsninger.
Samtidig er det noget, der interesseret ”mange flere kunder”, forklarede han. Endda til højere priser. ”Vi har solgt de første CO2-neutrale containertransporter til H&M, og det har betalt en præmie for dem”, sagde John Kornerup Bang, uden at uddybe yderligere i forhold til prissætningen.
”Vi har ikke alle løsningerne”
For Arla, der ligesom Maersk har et netto-nul-mål for 2050, er SBT forholdsvis nyt på agendaen. Ifølge bæredygtighedsrådgiver Jan Dalsgård Johannesen, så hørte det landmandsejede selskab om konceptet i forbindelse med COP21 i Paris i 2015, og så har man ellers arbejdet sig frem mod nogle mål de sidste par år.
”Jeg er glad for at annoncere, at vores mål blev godkendt i går (d. 29. august, red.)”, sagde Jan Dalsgård Johannesen indledningsvist og høstede bifald fra salen for den nyhed.
”På verdensplan har vi et CO2-aftryk på 20 mio. ton, så det er en ret massiv klimabelastning, og noget vi er nødt til at adressere. Vi har ikke alle løsningerne, langt fra, men interessen er megastor og der er mange partnere, vi kan samarbejde med. F.eks. er vi begyndt at arbejde med vores leverandører og transportpartnere omkring data om miljøpåvirkning, og så ser vi på de næste skridt”, fortalte han.
Læs også: Maersk indgår nyt samarbejde om CO2-reduktioner
På verdensplan arbejder selskaber som PostNord i Sverige, Panalpina (der jo nu er en del af DSV), Deutsche Post DHL Group og det østrigske postvæsen også med science-based targets.
