Unisport rykker ind i kæmpelager med plads til vækst

1,1 million ordrer sendte den danske fodboldspecialist Unisport afsted mod kunderne i hele Europa i 2021. Nu forbereder virksomheden sig til et nyt regnskabsår med endnu flere ordrer og flytter derfor lager- og trykproduktionen i nye og større rammer syd for København.

”Vores kapacitet vokser til dobbelt størrelse med det nye centrallager, og derfor vil vi fremover kunne betjene endnu flere kunder effektivt”, fortæller Michael Burk. Foto: Unisport..

20.10.2022

Poul Breil-Hansen, SCM.dk

Fodboldboldstøvler, spillertrøjer og meget andet fodboldudstyr blev solgt som aldrig før hos danske Unisport i 2021, der for nylig præsenterede det bedste regnskab til dato.

Den succesrige udvikling for Unisport, der er specialiseret i at sælge fodboldudstyr online, får nu virksomheden til at øge kapaciteten ved at flytte den samlede varehåndtering fra Albertslund til Køge. På Sleipnersvej 2 rykker medarbejderne efter endt ombygning ind i 10.000 kvadratmeter, hvilket er en fordobling i forhold til det nuværende lager, hvorfra der sidste år gik 1,1 millioner ordrer ud til otte hjemmemarkeder i Europa. I tilknytning til lageret har Unisport egen trykproduktion af fodboldtrøjer og fodboldstøvler, hvor der ofte skal trykkes navne som Messi, Ronaldo og Mbappé.

Investering i fremtiden
Ifølge administrerende direktør i Unisport, Michael Burk er etableringen af det nye centrallager en vigtig investering i fremtiden.

”Vi er vokset ud af de gamle rammer, og nu skal vi så udfylde nogle nye med flere medarbejdere”, fortæller Michael Burk. Foto: Unisport..



”Vores kapacitet vokser til dobbelt størrelse med det nye centrallager, og derfor vil vi fremover kunne betjene endnu flere kunder effektivt. Det er helt i tråd med vores videre vækstplaner, og vi forventer endnu et godt og travlt år med to store slutrunder i fodbold, først på dame- og senere på herresiden. Vi glæder os til at komme på plads og fortsætte det gode arbejde i helt nye rammer”, siger Michael Burk.

Læs også: DSV opfører logistikcenter på størrelse med 13 fodboldbaner

Skal opruste til over 100 medarbejdere
Det er ikke kun kvadratmeter, der bliver flere af med flytningen til Køge. Også på mandskab vokser Unisport til at beskæftige cirka 100 medarbejdere på det nye centrallager. Derfor vil virksomheden over de kommende måneder gå på jagt efter nye folk med lagererfaring, der kan være med til at sætte sit præg på arbejdsgangene og de nye omgivelser.

Om Unisport

Unisport er Europas førende onlineforhandler af fodboldstøvler, fodboldtrøjer og andet udstyr. Samtidig er Unisport en global medieplatform for fodboldrelateret indhold med over syv millioner følgere på de sociale medier. Unisport har siden 1995 serviceret fodboldspillere, fans og klubber med de bedste fodboldprodukter og kyndig vejledning. Ud over flagship-butikker i hjertet af Paris, Stockholm og København omfatter Unisport også lokale webshops i Danmark, Sverige, Norge, Finland, Holland, Tyskland, Frankrig og Østrig. Unisport er endvidere tilgængelig for resten af verden på den engelsksprogede unisportstore.com. Læs mere her. Jobs annonceres løbende på www.unisport.dk/job



”Vi er vokset ud af de gamle rammer, og nu skal vi så udfylde nogle nye med flere medarbejdere. Som den officielle detailpartner til mange store fodboldklubber såsom Liverpool FC, FCK og Brøndby, blot for at nævne nogle få, kan vi derfor tilbyde vores medarbejdere fodboldoplevelser, der ligger ud over en normal arbejdsplads. Det bliver en spændende proces, hvor vi får friske medarbejdere ind, som kan sætte deres præg på stedet og arbejdet. Det ser vi frem til, og jeg glæder mig over, at vi får helt optimale betingelser for at udbygge vores position i markedet som den førende fodboldforhandler i Europa”, siger Michael Burk.

Læs også: BESTSELLER investerer rekordstort beløb i nyt logistikcenter

Om valget af Køge som ny lokation for Unisport-lageret, lyder det:

”Vi sender rigtig mange af vores ordrer udenlands, og derfor er det vigtigt, at der er gode logistiske forhold. Især markederne i Tyskland og Frankrig vokser stærkt, og derfor er det en fordel, at lageret kommer til at ligge nær motorvejen”, siger Michael Burk.

Toyota Material Handling A/S

Sponseret

3 centrale trin til ESG i din materialehåndtering

Teknologisk Institut Innovation og Digital Transformation

Sponseret

Vækst kræver robusthed

Relateret indhold

19.04.2024SCM.dk

4 dages arbejdsuge understøtter medarbejdertrivsel

19.04.2024SCM.dk

I skal indberette emballage inden den 31. august

10.04.2024Tasklet Factory

Sponseret

Få styr på dit lager: Lagerchefens (gen)vej til succes

08.04.2024N.C. Nielsen A/S

Sponseret

Ny plukketruck er længe ventet

05.04.2024Swisslog

Sponseret

Inbjudan Webinar: Strategisk lagerautomation - 25 april

05.04.2024Zetes

Sponseret

Prévoté transforms inventory management with the ZetesMedea Full Pallet Inventory solution

05.04.2024SCM.dk

Materialehåndtering og robotautomatisering løftes til nyt niveau

04.04.2024TECSYS A/S

Sponseret

Er dit lager klar til en omnichannel strategi?

Jobmarked

Se alle

Hold dig opdateret med SCM.dk

Tilmeld dig nyhedsbrevet og følg med i alt som rører sig indenfor ledelse af forsyningskæden, Nyhedsbrevet kommer kun to gange pr. uge.

Se flere temaer

Events

Se alle