SCM-profilen: TYROLIT i blodet

Birger Løndahl har i 30 år arbejdet med logistik i TYROLIT, der producerer og sælger alt inden for skæring og slibning. Han startede på lageret som arbejdsdreng, da han var 17, og har udviklet sig sammen med virksomheden.

30.04.2012

SCM.dk

Birger Lønholdt. Privatfoto. .

Hvad tiltrækker dig ved at arbejde med SCM?
Helt klart udfordringen i at få tingene til at spille. Det er spændende, at SCM-feltet stadig udvider sig og efterhånden dækker alt, hvad en virksomhed beskæftiger sig med. Jeg ser det som en stor tilfredsstillelse at levere løsninger til vores kunder, som gør, at de får de korrekte varer i de rette mængder til den aftalte tid, og at vi kan hjælpe kunden med at optimere forretningen. Og så ligger det mig på sinde, at kunder, der har en reklamation eller returvarer, får en ligeså god oplevelse, som når de bestiller en ordre.

Arbejdet med procesoptimering er også tiltrækkende. Hver morgen når jeg åbner øjnene, tænker jeg på, hvor kan vi gøre det endnu bedre. Hvor kan vi optimere, så det kan ses på bundlinjen? Det handler om at skabe værdi både for kunden og for os.

Er du individualist eller holdspiller?
Jeg er et miks, for vi er kun gode som et hold. Jeg er overbevist om, at du kun opnår succes ved at være en holdspiller. Jeg kan bedst lide at være afhængig af mig selv, for så bestemmer jeg selv, hvor hurtigt tingene skal være færdige. Men jeg er også realist – jeg kan ikke det hele selv, men kan heldigvis trække på mine dygtige medarbejdere.

”Med outsourcingen af vores danske lager ændrede min lederrolle sig fra at være kollega til, at jeg måtte træffe nogle beslutninger, der bestemt ikke var sjove.”

Birger Løndahl

Hvad er de væsentligste udfordringer i dit job lige nu?
Vi ændrede i 2010 vores leveringsprocedurer, så varerne nu bliver leveret direkte til kunderne fra tre forskellige lagre, der ligger i henholdsvis Østrig, Tjekkiet og Danmark. I 2010 outsourcede vi det danske lager til tredje part, og vi har i alt reduceret logistikomkostningerne fra 8,8 procent til 7,3 procent af omsætningen i Norden, hvilket vi er godt tilfredse med, selv om vi havde kalkuleret med en større besparelse. Men stigningen i oliepriserne har spist noget af fortjenesten. 

Det er stadig en stor udfordring at få kundeordrerne tilpasset, så kunderne ikke oplever det som et problem, at varerne bliver leveret fra flere lagre rundt om i Europa. Den nye procedure betyder dog samlet set, at leveringssikkerheden er øget til 97-98 procent, hvilket er tre procent højere end tidligere. Samtidig oplever vi færre delleveringer, hvilket betyder, at kunderne som hovedregel får deres ordrer på en gang. Man kan tale om en ringere service i og med, at alle lagervarer før 2010 kunne leveres direkte fra lageret i Ishøj. Leveringstiden er således 24 timer længere end før, men det betyder sjældent noget for vores kunder, hvis bare de ved det. Det vigtigste er, at vi holder, hvad vi lover. 

Om Birger Løndahl

Nuværende job: Office Manager, Logistic & Process Manager Nordic, TYROLIT A/S

Tidligere job: TYROLIT A/S: lagerarbejdsdreng, lagerforvalter, lagerchef, logistikchef, logistik- og kvalitetschef, procesansvarlig i Norden.

Uddannelse: Logistikteknolog, Teknologisk Institut, merkonomfag: Økonomistyring og HR på CPH West, ledelseskursus, Lederne.

Fritidsinteresser: Bøger, weekendture rundt i Danmark og Sverige.

Civilstatus: Bor i Hedehusene, gift med Ketty Christophersen, madmor i en daginstitution. Tre børn: Natasia på 27 år, elev i Undervisningsministeriet, Nicolai på 25, læser til social- og sundhedsassistent, Niklas på 18, i lære som glarmester.

Hvad motiverer dig i dit arbejde?
At forandre og gøre ting bedre sammen med de mennesker, jeg er omgivet af. At se personalet lykkes er skønt, og jeg kan godt lide at prale af folks gode indsatser, når jeg rejser op til vores nordiske hovedkontor i Stockholm. Det kan godt være, at det er små succeser, men vi kan jo ligeså godt tale om det, der går godt.

Jeg har været hos TYROLIT i 30 år og kan tælle de dage på to hænder, hvor jeg ikke har været superglad for at gå på arbejde.

Hvordan vil du beskrive dig selv som leder?
Jeg ser mig selv som en sparringspartner. Folk er dygtige inden for hvert deres felt, og jeg er god til at koordinere og sørge for, at slutresultatet bliver godt. Det er ok, at vi laver fejl, så længe vi lærer af dem. Det er også fint at turde gøre tingene anderledes og dele erfaringerne med os andre.

Hvordan leder og motiverer du dine medarbejdere?
I dag har jeg ledelsesansvaret for tre mand, hvor vi taler åbent om godt og dårligt. I min verden er intet så skidt, at vi ikke kan finde en positiv indgangsvinkel til de ting, vi skal rette op på.

I alt var vi 36 mand i 2008, og nu er vi ni, så finanskrisen har sat sine spor. Med outsourcingen af vores danske lager ændrede min lederrolle sig fra at være kollega til, at jeg måtte træffe nogle beslutninger, der bestemt ikke var sjove. Pludselig stod jeg med ti lagermedarbejdere, der ikke vidste, om de var købt eller solgt, og jeg valgte at være fulkommen åben om de mulige scenarier: Skulle vi beholde lageret, som det var? Eller skulle vi flytte en del af det ned til fabrikkerne i Østrig og Tjekkiet? Eller flytte en del af det og outsource resten til tredjepart?

Vi endte med at vælge den sidste løsning, og jeg lagde derfor en plan for den enkelte medarbejders videre forløb og fik en jobcoach ind over. Alle fik skrevet cv’er, og det endte med, at to tredjedele fik arbejde andre steder i tredjepartens organisation. Inden dagen for outsourcingen oprandt, havde alle fundet nyt arbejde, og forløbet gjorde, at de tidligere ansatte, jeg stadig har kontakt med, taler positivt om TYROLIT i dag.

Hvordan synes du, at supply chain-lederens rolle har ændret sig i din tid i faget?
Det er gået fra at handle om den logistikdel, der har med selve vareleveringen at gøre, til at handle om at koordinere og skære al spildtid væk i processen fra kunden har bestilt en ordre, til den er leveret og faktureret. Alt sammen for at give kunden den bedste totaloplevelse.

Hvilke udfordringer ser du generelt for SCM i fremtiden?
En af de største udfordringer er, som jeg ser det, at få den rette balance mellem vareproduktion i fjerne lavtlønslande og de forøgede transportomkostninger. Kunderne er ikke vant til at have et stort sikkerhedslager, og de vil have leveret ordrerne med få dages varsel.

Inden for vores område, hvor varerne har en lav pris i forhold til vægten, er transportomkostningerne væsentlige. Besparelsen ved at flytte produktionen helt til Asien risikerer at forsvinde meget hurtigt med de stigende brændstofpriser. Det er en af årsagerne til, at vi har beholdt vores produktion inden for EU, hvor vi satser på Tjekkiet, der både ligger centralt i Europa og har et lønniveau, der først matcher det danske og tyske om mange år. 

Hvad bliver de vigtigste kompetencer for supply chain-lederen i fremtiden?
Du kan ikke sætte dig ind i alle processer på ekspertniveau, men du skal have styr på processerne på det overordnede niveau. SCM-lederen skal koordinere og sørge for, at tingene sker i den rigtige rækkefølge, men han skal lade eksperterne om at eksekvere. Det er umuligt for den enkelte supply chain-leder at vide alt, da SCM konstant ændrer sig. 

Hvordan kobler du bedst af fra dit arbejde?
Jeg cykler på arbejde et par dage om ugen, hvilket er dejligt afstressende. Jeg læser også gerne kriminalromaner, hvor Jussi Alder-Olsen og Camilla Läckberg er blandt favoritterne. Og så prioriterer jeg samværet med familien og mit barnebarn Freya på fem år.

N.C. Nielsen A/S

Sponseret

Linde skaber ny generation af gaffeltruck

AGR

Sponseret

Er dit ERP nok til lagerstyring? Sådan lukker AGR hullerne i forsyningskæden

Relateret indhold

21.02.2025Bureau Veritas

Sponseret

ESG i praksis – bæredygtighed gennem hele produktets livscyklus

21.02.2025SCM.dk

Salg/marketing og supply chain finder melodien

20.02.2025Bureau Veritas

Sponseret

Sustainability reporting from the soil of Iceland

19.02.2025Bureau Veritas

Sponseret

Nye muligheder med nye krav og standarder

18.02.2025Bureau Veritas

Sponseret

BV Talks - Om Bæredygtighed

17.02.2025Bureau Veritas

Sponseret

Webinar: Explore the critical connection between the NIS2 Directive and the CRA

17.02.2025Slimstock Nordic

Sponseret

Supply Chain Club 2025

14.02.2025SCM.dk

Truslen om globalt toldkaos ryster forsyningskæder

Hold dig opdateret med SCM.dk

Tilmeld dig nyhedsbrevet og følg med i alt som rører sig indenfor ledelse af forsyningskæden, Nyhedsbrevet kommer kun to gange pr. uge.

Se flere temaer

Events

Se alle
Bureau Veritas
Webinar
Webinar om CBAM

Gratis webinar om CBAM, hvor du får et generelt indblik i CBAM-reglerne, praktiske erfaringer og kommende krav.

Dato

27.02.2025

Tid

10:00

Sted

Online på MS Teams

DTU Learn for Life
Efteruddannelse
Agile projekter - hybrid

Vil du lære at lede agile projekter professionelt og effektivt? Så tilmeld dig dette kursus, som også er et diplommodul, og få indsigt i agile værktøjer og kompetencer i agil projektledelse.

Dato

28.02.2025

Tid

09:00

Sted

Online

Dansk Standard
Kursus
ISO 9001 diplomkursus i kvalitetsledelse - 2 dage

På dette to-dages ISO 9001 kursus præsenteres du for indholdet i ISO 9001 standarden. Samtidig lærer du, hvordan de enkelte krav til kvalitetsledelse bør efterleves i praksis. Kurset i ISO 9001 tager dig igennem de forskellige faser ved implementering af et ledelsessystem for kvalitet.

Dato

04.03.2025

Tid

09:00

Sted

Dansk Standard, 12 etage, Sal 2 Göteborg Plads 1 2150 Nordhavn

Bredana Axcite A/S
Webinar
Præcise Forecast med ny Microsoft løsning

Den nye app byder på best-in-class Forecasting algoritmer og modeller, enestående brugeroplevelse, intelligente rapporter og analyser

Dato

04.03.2025

Tid

10:00

Sted

Live webinar fra Bredana Axcite, Aarhus

Bureau Veritas
Webinar
Webinar: Explore the critical connection between the NIS2 Directive and the CRA

In an era of increasing cyber threats, regulatory frameworks like the NIS2 Directive and the Cyber Resilience Act (CRA) are shaping the future of cybersecurity across Europe. While NIS2 enforces stricter cybersecurity obligations for suppliers and organizations, CRA complements it by embedding security into digital products from the ground up.

Dato

06.03.2025

Tid

13:00

Sted

Online på MS Teams

Descartes
Webinar
Deloitte x Descartes: Webinarium om Frihandel, CBAM och hållbarhet

Ett unikt samarbete mellan Deloitte och Descartes, där ledande specialister inom global handel och hållbarhet delar sina insikter och praktisk information.

Dato

13.03.2025

Tid

10:30

Sted

Online