TITAN Containers leverer med få timers varsel over hele verden
Efter over 35 år som en solid spiller i kølebranchen har TITAN Containers' sortiment af ArcticStore™ medvirket til at gøre virksomheden til en af de største spillere på markedet.
Det er sjældent, et supermarked eller andre brancher med køle-/frysekapacitet har behov for lynhurtig levering efter et nedbrud i kølesystemet. Men når det sker, skal der handles hurtigt - ellers må man kassere en stor portion fødevarer. Et sådant nedbrud på en lørdag var præcis, hvad TITAN Containers hjalp et supermarked med for nylig. Det fortæller grundlægger og direktør Layland Barker. "Deres køleanlæg gik i stykker, og der skulle handles hurtigt. Vi fandt en af vores chauffør, som kom forbi vores lager i Taastrup - og kørte ud med kølecontainere. Det reddede deres varer," fortæller han.
Global grøn profil
I Danmark har TITAN Containers hovedlager i Taastrup, Kolding og Aarhus, mens man har en lang række depoter rundt omkring i verden.
"Vores kunder ved, at de får den samme vare i hele verden, bl.a. derfor er vi leverandør til en række multinationale virksomheder i mange forskellige lande. Vi har mange nøgle-depoter, og det giver os mulighed for at åbne en aften eller en weekend, hvis det er nødvendigt," forklarer Layland Barker. Han tilføjer, at kunderne kan være alt fra f.eks. Roskilde Festival til hospitaler, som har behov for at opbevare ekstra mad og forsyninger. Det kan også være vacciner, som man har opbevaret mange af under pandemien.
"Et andet eksempel er vinindustrien," siger direktøren og uddyber: "De lejer ArcticStore til forkøl til vindruerne. Når man gør det, får man mere ud af druerne. Og så får du en bedre vin," forklarer han. TITAN Containers er desuden yderst fokuseret på at gå væk fra fossile brændstoffer. Virksomheden har over 60 procent elektriske biler i stalden og 30 procent elektriske varevogne. Fra i år bestiller man KUN elektriske biler, lastbiler og store gaffeltrucks/container handlers.
"Vi vil også producere grøn energi. På vores lager i Brasilien får vi næsten alt vores strøm fra egne solceller, og på vores nye lager i Kolding kommer vi også til at lægge en masse solceller på lagerbygningen," fortæller Layland Barker.
ArcticStore™ er hjørnesten
Hvis man ser nærmere på virksomhedens produkter, er ArcticStore™ et sortiment af kølecontainere til opbevaringsformål, der har løftet TITAN til at være en gigant på flere markeder. TITAN Containers har egentlig containere fra minus 75 til plus 80 graders celsius. Men de færreste kunder har behov for de meget høje og meget lave temperaturer, og flagskibet er ArcticStore™ -containerne, der køler ned til -40 og går op til +45 grader. Det er en container, der ligesom de øvrige kan håndteres via SmartArctic appen, så man 24/7 kan overvåge sin container i hele verden. Det er den slags ekspertiser, der også gør TITAN Containers til en stor virksomhed inden for bl.a. pharma-industrien. Man har desuden HACCP/GDP-kompatible løsninger. Kundeporteføljen er meget bred.
OM TITAN Containers A/S
TITAN Containers er grundlagt af Layland Barker i 1987 og leverer skibs- og opbevaringscontainere til et stort væld af applikationer.
Virksomhedens kerneforretning er udlejning af containere til opbevaringsformål. TITAN Containers er ISO 9001/14001 certificeret på de mange globale kontorer og arbejdspladser. Særligt har virksomhedens ArcticStore™ sortiment af kølecontainere løftet TITAN til at være en gigant på flere markeder.
Læs mere på www.titancontainers.dk