02.11.2021  |  Lager & distribution

Succes: 300 kilometer på el i polarkulde og med 14 tons jernmalm på ladet

En vigtig nøgle i klimaindsatsen er at opnå succes med elektrificering af den tunge transport, men er det overhovedet muligt i Norrbottens barske klima? Det satte blandt andet Vattenfall sig for at finde ud af – med stor succes.

Kan dieseltransport af tung fintmalet jernmalm, såkaldt slig, udskiftes til eltransport? Og hvad når transporten finder sted under temperaturer helt ned til omkring 30 minusgrader?

Det er vigtigt at finde ud af, hvis en stor del af tunge transport skal elektrificeres, hvilket de fleste er enige om, er en nødvendighed, hvis målene i Paris-aftalen skal opnås.

Annonce: (Artiklen fortsætter efter annoncen)

Derfor satte Vattenfall sig for at finde ud af det sammen med Volvo Lastvagnar, ABB, Wist Last och Buss og mineselskabet Kaunis Iron. Resultatet blev et prøveforløb i februar måned, hvor opgaven bestod i at køre en fuldt batteridrevet Volvo FMX fra hjemmebasen i Junosuando til minen i Kaunisvaara og derefter videre til losning af lasten i Pitkäjärvi, hvor malmen lastes på togvogne til videre transport til Narvik.

Læs også: DI: Transportører kan ikke løfte klimainvesteringer alene

Hele turen er på 280 kilometer køres normalt med dieseldrevne køretøjer, men for en lastbilerchaufførerne i projektet, Lino Martino, er der ingen tvivl om at ellastbiler også kan klare ruten.

"Det er gået over al forventning, må jeg sige. Det fungerer jo med el, og selvom det var en ulempe med de ladestop, vi var nødt til at tage, så kunne vi køre hele strækningen, heraf 140 kilometer med 14 tons på ladet, fra minen til omlastningsstationen og derefter tilbage igen. Og det endda i den kulde, vi har heroppe om vinteren. Temperaturen lå for det meste på minus 32 grader. Det var godt nok koldt, på trods af termodragten", fortæller han.

Vibrationsfri og næsten lydløs kørsel

Specielt køreoplevelsen var overraskende god:

"Ellastbilen er på mange måder lige så god som den, jeg kører i til daglig, samme type førerhus og så videre, den er bare endnu nemmere at køre, der er kun en enkelt knap til at køre fremad og til at bakke. Og den her lastbil er jo næsten lydløs; man hører ikke motoren. Ikke engang når den bliver presset. Man kan kun høre dækkene. Og vibrationerne er også meget mindre end i en diesellastbil. På den måde er det helt klart en bedre arbejdsplads”, uddyber Lino Martino.

Læs også: DFDS indsætter 100 el-lastbiler i sit netværk

Der er dog tydeligvis stadigvæk udfordringer, der skal løses. En af dem er rækkevidden. Lastbilens batteriudstyr sætter grænsen, og i det her tilfælde var man nødt til at holde pause for at lade lastbilen op, både ved minen og ved omlastningsstationen, så man ikke risikerede, at lastbilen gik i stå ude på vejen.

Eltransport er kommet for at blive

Selvom testperioden nu er slut, er Lino Martino sikker på, at elektrificeret transport kommer til at overtage arbejdet, før eller senere.

"Allerede nu arbejder man på bedre batterier og hurtigere opladning. Heroppe bidrager kulden til problemet, men der findes jo også andre tekniske løsninger, hvor køreledninger måske kan være en af metoderne. Og eldrift ville fungere udmærket for anlægsbiler, for dem bruger man kun til at køre korte afstande i.  Hvis vi skal opnå et fossilfrit samfund, er elektrisk transport en nødvendighed. Jeg er overbevist om, at teknikken vil blive udviklet inden for nær fremtid. Det er rent faktisk sådan, det kommer til at blive", siger han.

Vattenfall bidrog med serviceløsningen Power-as-a-Service til projektet, hvilket inkluderede installation, drift og sikring af at ladestanderne fungerede. Vattenfall var også elleverandør på projektet.

- KCP

Mere fra SCM.dk – forum for ledelse af forsyningskæden

SCM.dk – forum for ledelse af forsyningskæden

www.scm.dk

SCM.dk – forum for ledelse af forsyningskæden – er Danmarks eneste erhvervsmedie og community med dedikeret fokus på optimering af forsyningskæden. Medlemmer på SCM.dk kan bidrage aktivt med indhold og erfaring og betragtes som en indsigtsfuld vidensressource i udviklingen af SCM.dk. Vi udkommer dagligt på SCM.dk, ugentligt med nyhedsbreve samt ni gange om året med magasinet SCM+LOGIST…

Se virksomhedsprofil  

  SCM.dk anvender cookies, som vi bruger til at huske dine indstillinger og statistik m.m. Når du fortsætter med at bruge websitet accepterer vores nye cookie- og persondatapolitik. Læs mere