16.08.2022 | Innovation
Store industriaktører går sammen i opgør med plastspild
Ambitionen i et nyt partnerskab er at øge genanvendelsen af industriplast med mindst 20 procent inden 2025 og skabe en ny platform for plastgenanvendelse for danske virksomheder.
Første skridt i CIP-projektet bliver at kortlægge og undersøge de plastmaterialer, der lige nu anvendes i virksomhederne og derefter skabe en infrastruktur for den videre behandling og genanvendelse. Foto: Adobe Stock
Mange industriprodukter af plast bliver i dag brændt eller deponeret efter brug, fordi de enten ikke er designet til at blive genanvendt, eller fordi de tilgængelige genanvendelsesteknologier ikke er udviklet til at håndtere produkterne. Det vil en række af Danmarks største virksomheder lave om på med målet om at øge genanvendelsen med mindst 20 procent inden 2025.
”Vi producerer alt for meget plastik, der kun bliver brugt én gang, og derefter bliver det smidt ud og går op i røg. Derfor er det rigtig godt, at nogle af de helt store aktører i dansk erhvervsliv går sammen om at arbejde for mere genanvendelse. I Danmark er vi gode til at samarbejde om løsninger, og det er det her projekt et glimrende eksempel på”, siger miljøminister Lea Wermelin.
Læs også: Ny dansk teknologi nedbringer plastspild
Partnerne i projektet tæller blandt andre Coloplast, Novo Nordisk, Danfoss, Topsoe, BASF, Grundfos og COOP. Det er Teknologisk Institut, der har samlet virksomhederne i projektet Cirkulær Industriplast (CIP) med et samlet budget på 41 millioner kroner, heraf kommer 18 millioner fra Miljøministeriets Miljøteknologiske Udviklings- og Demonstrationsprogram (MUDP).
”Det er unikt, at så mange store og forskelligartede virksomheder på tværs af sektorer og værdikæder går sammen. Men det er en fordel, da virksomhedernes volumen alene giver bedre mulighed for at opskalere og udbrede løsningerne hurtigere”, siger direktør Sune Dowler Nygaard fra Teknologisk Institut.
Teknologier og produkter skal gentænkes
Det cirkulære puslespil skal blandt andet løses ved at matche produktmaterialer med tilgængelige genanvendelsesteknologier.
Projektet undersøger blandt andet, hvordan plastmaterialet i produkter – der er produceret til at være funktionelle og langtidsholdbare, men ikke nødvendigvis til at blive genanvendt – kan oparbejdes til brug i nye tilsvarende produkter eller i andre plastprodukter af samme kvalitet. Alternativt kan materialet nedbrydes kemisk og omdannes til råmateriale for ny plastproduktion.
”For at sikre cirkularitet fremadrettet er det vigtigt, at vi allerede ved design af vores produkter har deres ”end-of-life” i mente, og derved er et samarbejde om genanvendelsesteknologier en forudsætning for succes”, siger Nanna Aage Lundsgaard, ESG-direktør i Danfoss Climate Solutions.
Første skridt i CIP-projektet bliver at kortlægge og undersøge de plastmaterialer, der lige nu anvendes i virksomhederne og derefter skabe en infrastruktur for den videre behandling og genanvendelse.
Læs også: Teknologisk Institut halverer brugen af nyt plastikpulver på 3D-printere
”I løbet af projektet vil vi se, at både produkter og teknologier bliver tilpasset, så vi opnår stigende cirkularitet, ikke kun inden for den enkelte virksomhed, men også på tværs af virksomhederne. Netop fordi vi opererer inden for flere brancher i projektet, giver det mulighed for at pulje plaststrømme og på den måde opnå synergieffekter, der gavner både økonomien og miljøgevinsten i løsningsmodellerne”, siger projektleder Søren Haack fra Teknologisk Institut.
Let adgang til cirkulær plast
Projektet vil implementere genanvendelsesløsninger i fuldskala for udvalgte produkter inden for kategorierne medicinsk plast, teknisk plast og konsumplast, samt vise hvordan nye genanvendelsesteknologier kan fungere i en cirkulær økonomi.
Endvidere er det ambitionen, at CIP-projektet kan blive startskuddet til, at danske virksomheder kan få adgang til ny viden og teknologier til at etablere cirkulære plastkredsløb.
Projektet Cirkulær Industriplast (CIP) er støttet af MUDP som et såkaldt fyrtårnsprojekt, hvor løsninger skal testes og demonstreres i fuldskala til inspiration for dansk erhvervsliv.
- KCP
Strategi & ledelse

Krav til bæredygtighedsrapportering stiger
Fremover vil virksomheder være forpligtede til at rapportere om bæredygtighed på en helt ny måde. Rapporteringen skal skabe gennemsigtighed på markedet inden for områderne ”Environment”, ”Social” og ”Governance”, også benævnt ”ESG”.
Branchenyt

ROCKWOOL med blandt mest bæredygtige virksomheder
ROCKWOOL er placeret på en flot 16.-plads på Top 100-listen over verdens mest bæredygtige virksomheder. En liste, der netop er udsendt af Corporate Knights. Samtidig tildeles den danske stenuldsproducent også en førsteplads blandt producenter af byggematerialer.
E-handel

Lagerkapacitet og fragtpriser udfordrer e-handlen
Virksomheder med e-handel bevarer fortsat optimismen i et svært år. 2 ud 3 butikker forventer at sende dobbelt så mange pakker om tre år i forhold til 2022. Det er et år, der på logistiksiden er præget af udfordringer med fragtpriser og lagerkapacitet for alle netbutikker.
Branchenyt

Schneider Electric blandt verdens mest bæredygtige
For 12. år i træk optræder Schneider Electric på det internationale forskningsmagasin Corporate Knights’ liste over verdens mest bæredygtige virksomheder, hvor de er med i top-10. I kategorien ”industrikonglomerat” løber Schneider Electric med førstepladsen. Schneider Electric er den eneste virksomhed i sin kategori, der har formået at være på listen hvert år siden 2012.
Strategi & ledelse

Bæredygtighedsmodenhed er i stejl stigning
Flere og flere virksomheder har i dag en mere moden strategi for at indarbejde bæredygtighed i deres forretningsprocesser. Det viser en ny SAP Insights-rapport, der undersøger, hvordan motivationen og barriererne for at indføre bæredygtighed i erhvervslivet har udviklet sig over tid.
Branchenyt

Færre vil deltage i voksen- og efteruddannelse
I 2010 deltog cirka 26 procent af de faglærte og 25 procent af de ufaglærte i offentlige videre- og efteruddannelseskurser (VEU). I 2021 var det kun henholdsvis 12 procent og 14 procent. Deltagelsen falder også, når man medtæller efteruddannelse i privat regi.