Stor succes for musikvideo om job i transport

Over 2,3 millioner gange er musikvideoen ”Jeg leverer varen”, der handler om job i transportsektoren, blevet vist. Det vækker begejstring hos 3F, Dansk Industri og Dansk Erhverv, der står bag.

Med image- og rekrutteringskampagnen ”Job i Transport” forsøger 3F, Dansk Industri og Dansk Erhverv at få flere unge til at søge job inden for godstransportbranchen, hvor der mangler folk. Screenshot fra video..

24.05.2017

SCM.dk

I en lagerhal i Danmark står ”Pak fra det pakkende pak” og rapper om sit job, mens han venner i baggrunden er i højt humør. Det er blevet til videoen ”Jeg leverer varen”, der i den seneste tid er blevet et hit på de sociale medier.

Læs også: Toyota vil skabe nulemissionslastbiler

Samlet set har videoen, der er en del af image- og rekrutteringskampagnen ”Job i Transport” og kan ses nedenfor, været eksponeret online mere end 2,3 millioner gange.

Vil fange de unges opmærksomhed
Jørgen Aarestrup, der er forhandlingssekretær i 3F og formand for Transportens Udviklingsfond, er glad for musikvideoens modtagelse:

”Vores intention med den har været at fange især de unges interesse på en sjov, anderledes og underholdende måde. Det må vi sige er lykkedes”, siger han og fortsætter:

”Det betyder, at vi er kommet i kontakt med rigtig mange potentielt kommende chauffører, som forhåbentlig vil bruge filmen som afsæt til at opsøge mere information om mulighederne i godstransportbranchen”.

Markedsføringsmetoder har stor betydning
Hos den ene af de to arbejdsgiverorganisationer, Dansk Erhverv, hæfter underdirektør Morten Schønning Madsen sig særligt ved betydningen af moderne markedsføringsmetoder:

”Hvis man skal i kontakt med de unge, som vi og mange andre brancher kæmper om i disse år, gælder det om at være i øjenhøjde og fange dem på de platforme, hvor de bruger mest tid. Derfor indgik vi et samarbejde med Albert Dyrlund, som er en superstjerne på YouTube”, siger han.

Det skulle vise sig et være et klogt valg – da han spillede sangen i en af sine videoer, havde man kort tid efter nået over 200.000 fortrinsvis unge mennesker på YouTube med budskabet om, at det er cool med et job i transport.

Lav tilgang til transportbranchen
Bag image- og rekrutteringskampagnen ”Job i Transport” står 3F, Dansk Industri og Dansk Erhverv i regi af fondene Transportens Udviklingsfond og Godstransportens Udviklings- og Uddannelsesfond.

Formålet med videoen er at få flere unge til at søge job inden for godstransportbranchen, hvor der har manglet folk i årevis.

Gennemsnitsalderen er nemlig høj, og mange virksomheder søger ansatte forgæves. Ifølge de seneste fremskrivninger vil godstransportbranchen få brug for op mod 2.500 nye chauffører om blot få år.

Næste skridt i kampagnen er et målrettet arbejde ”bag facaden” med etableringen af Transportens Rekrutteringsalliance. Alliancen består af de fire mest centrale parter, når det handler om rekruttering til godstransportbranchen: Virksomheder, fagbevægelse, jobcentre og uddannelsesinstitutioner.

Læs også: Forlydender om muilgt samarbejde mellem DHL og AmazonFresh

Idéen er at skabe samarbejde på tværs og søsætte nye pilotprojekter for rekruttering over hele landet, og de første møder i alliancen er allerede afholdt på både Sjælland, Fyn og i Jylland.

- EL

SCM.dk

Rekruttering: Ram de rigtige kandidater – i det rette miljø

Apport Systems A/S

Sponseret

Lagerstyring på autopilot - få dit lager til at tænke selv

Relateret indhold

23.04.2025SCM.dk

DSV styrker topledelsen før Schenker-overtagelse

23.04.2025SCM.dk

Dachser opruster søfragt i Norden med ny leder

18.04.2025SCM.dk

Dollaren vakler: Investorer flygter ikke længere mod USA i krisetider

17.04.2025SCM.dk

Rekruttering: Ram de rigtige kandidater – i det rette miljø

17.04.2025SCM.dk

Klimakrisen vokser mens danskerne vender blikket mod trusler udefra

15.04.2025SCANLOX ApS

Sponseret

Automatiseret sengetransport på NAU

11.04.2025PALOMAT

Sponseret

PALOMAT® tager på tysk messe og slår salgsrekord

11.04.2025SSI Schäfer

Sponseret

SSI SCHÄFER og Geek+ leverer innovativ logistikløsning til Dr. Max

Hold dig opdateret med SCM.dk

Tilmeld dig nyhedsbrevet og følg med i alt som rører sig indenfor ledelse af forsyningskæden, Nyhedsbrevet kommer kun to gange pr. uge.

Se flere temaer

Events

Se alle