Solar ryster supply chain posen

Solars forretningsmodel er udfordret, og virksomheden er i færd med at genopfinde sig selv. Forsyningskæden skal være mere kommerciel, strategisk og innovativ.

”Vi arbejder også med at frigøre tid fra de daglige driftsopgaver for direktør-niveauet i vores forsyningskæde-organisation i Solar-selskaberne, så der bliver tid til også at arbejde strategisk. Det er nødvendigt, hvis vi skal forny os og udvikle nye løsninger og processer”, fortæller Lars Goth. Foto: Solar..

10.04.2015

Poul Breil-Hansen, SCM.dk

Fakta om Solar

Solar er en af Nordeuropas førende sourcing- og servicevirksomheder, der markedsfører 215.000 produkter inden for vvs, el, ventilation og tekniske artikler i bred forstand til byggeri og industri. Virksomhedens mål er at levere løsninger, som hjælper kunderne med at optimere deres processer, udvikle deres forretning, levere bedre projekter og skabe større indtjening samtidig med, at de sparer energi og nedsætter CO2-udledningen.

Grossistrollen er fortid, og fremtiden hedder sourcing- og servicevirksomhed. Grænserne mellem B2B-adfærd og B2C-adfærd forsvinder, og forbillederne er virksomheder som Amazon, Tesco, cateringfirmaer til flyindustrien etc.

Solar er godt i gang med at genopfinde sig selv og sin rolle på markedet. Det er der god grund til. Virksomheden har en omsætning på godt 11 milliarder kroner, men har oplevet negativ markedsvækst over en bred kam de senere år.

Læs også: Få 20 konkrete værktøjer til supply chain innovation

Forretningsmodellen er udfordret, fordi nogle kunder ser grossisterne som et fordyrende led og selv køber direkte hos producenter over nettet. Topchef Anders Wilhjelm er i fuld gang med at implementere en splinterny forretningsmodel, der skal tilføre nyt liv til Solar. Det får naturligvis også konsekvenser for Solars forsyningskæde.

”Eksistensberettigelsen for den klassiske grossistvirksomhed, der distribuerer et vist antal leverandørers produkter, findes ikke i fremtiden. Derfor skal vi transformere os selv til en sourcing- og servicevirksomhed, hvor vi tager udgangspunkt i, at vi skal hjælpe vores kunder til at forbedre deres produktivitet og fx agere som indkøber for vores kunder”, fortæller Lars Goth, der er supply chain direktør i Solar-koncernen.

Han tilføjer: ”Det er en 180 graders vending. Vi fokuserede tidligere på at distribuere og levere de rette varer i rette tid og på rette sted for vores kunder i byggebranchen og industrien. Det skal vi fortsat. Men vores hovedrolle i dag er at varetage vores kunders indkøb og forsyningsprocesser, så de kan fokusere på deres kernekompetence og deres kunder. Dette sker naturligvis fortsat i tæt samarbejde med vores vigtige leverandører”.

Med Amazon som rollemodel

Solar har altid været stærke til logistik og supply chain, men kompetencen skal udbygges. Virksomheden ser ikke på konkurrenter eller Danmark, når de leder efter forbilleder. De ser på virksomheder som Amazon, Tesco og cateringfirmaer til flyindustrien.

Nem digital adgang for at kunderne kan bestille varer og lynhurtig levering øger produktiviteten i industrivirksomhederne og på byggepladserne, fordi håndværkerne ikke skal rakke rundt i varebiler og hente de materialer, de har brug for for at komme videre i dagens arbejde.

”Vi har for eksempel udviklet servicekonceptet ”Fastbox”, hvor vi leverer en fastdefineret boks på byggepladsen inden for en time for et tillægsgebyr på 99,- kroner. I udkantsområderne er leveringstiden op til to timer. Boksen indeholder varer og alle tilhørende komponenter, håndværkeren har brug for for at udføre opgaven”, fortæller Lars Goth og tilføjer: ”Vi fortsætter med vores effektive natdistribution og udvikler i det hele taget flere forskelligartede servicekoncepter, så vi kan tilbyde en lang række supply chain services. 

Vi går væk fra one-size-fits-all til at tage udgangspunkt i kundernes behov og differentiere forsyningskæderne efter dette behov. Vi får en decideret mere kommerciel tilgang til ledelse af forsyningskæden, og vi samarbejder i dag meget tættere med salg & marketing-afdelingerne.

Læs også: Carlsberg optimerer forretningsgange i 140 lande

Samtidigt er det også nødvendigt for os at få identificeret vores services og sikre, at de skaber værdi hos kunderne, for hvis kunderne ikke vil betale for det, du gør, er det jo bare en omkostning”.

B2B og B2C ligner hinanden
Solar kan fx også levere otte færdigpakkede bokse til et håndværkerteam, der skal løse den samme opgave i otte nyetablerede lejligheder i et etagebyggeri. På den måde skal håndværkerne ikke bruge tid på at pakke op og dele ud af varerne, de kan gå direkte til opgaven og har alle nødvendige dele ved hånden hele tiden.

”Vi vil også arbejde mere med kunde VMI-løsninger (vendor managed inventory, red.) og fungere som 3PL-partner for vores kunder, hvor vi disponerer, lagerfører og distribuerer varer fra leverandører uden for vores ”normale” sortimenter for vores kunder”, fortæller han og tilføjer:

”Tendensen er, at flere og flere B2B-kunder stiller krav og tager adfærd fra B2C-markedets stærkeste leverandører. Det skal vi lære af og indrette os på. Vi skal møde kunderne på nye måder, og vi skal udvikle nye forretningsområder. Hele udgangspunktet bliver mere kommerciel tænkning i forsyningskæden. Vi vil hele tiden tage udgangspunkt i kundens forretning og udvikle løsninger, der understøtter vores ambition om at være en sourcing- og servicevirksomhed for vores kunder. Det vil være en lang proces, og vi er kun lige startet”.

Forsyningskæden skal tænke innovation

Der bliver arbejdet på mange fronter i Solars forsyningskæde for at drive forandringerne. Supply chain-ledelsen fra de enkelte datterselskaber trækker sig på regelmæssige workshops op i helikopteren og tvinger sig til at tænke strategisk og kommercielt.

De arbejder tættere sammen med salg og de jobroterer også, så supply chain-folk bliver udvekslet med folk fra andre funktioner for at styrke den tværfunktionelle forståelse.

”Vi arbejder også med at frigøre tid fra de daglige driftsopgaver for supply chain direktør-niveauet i vores forsyningskæde-organisation i Solar-selskaberne, så der bliver tid til også at arbejde strategisk. Det er nødvendigt, hvis vi skal forny os og udvikle nye løsninger og processer. Vi arbejder meget mere med sales & operations planning, hvor vi i tæt samarbejde med salgsafdelingen kortlægger balancen mellem efterspørgsel og udbud i den kommende tid. Vi har ligeledes nu afsluttet vores SAP-projekt, og vil nu udnytte de synergier, der er i, at vores fire største selskaber i Sverige, Holland, Norge og Danmark er på samme platform”.

Læs også: Avancerede robotter pakker Nettos frugt og grønt

Solars forsyningskæde bruger mange ressourcer på at følge kunders og slutkunders adfærd for at være på forkant med behov og krav. ”Vi er kommet godt i gang med forandringsprocessen i Danmark, Sverige, Norge samt Holland og er godt på vej i Østrig, Polen og Belgien.”

Solar anvender primært Gartner Group til at guide i disse store forandringer, hvor virksomheden både strategisk og hands-on sparrer med specialister fra hele verden inden for de enkelte områder. ”Det har vi stort gavn af, da Gartner Group stort set altid har en specialist, som kan fokusere på det specifikke emne i stedet for en konsulent, som skal dække bredt inden for hele supply chain-området”.

Descartes

Sponseret

Toldbehandling fra Descartes – øg resiliensen i forsyningskæden

AGR

Sponseret

Er dit ERP nok til lagerstyring? Sådan lukker AGR hullerne i forsyningskæden

Relateret indhold

19.12.2024DTU Learn for Life

Sponseret

Bliv skarpere på SCM med diplomkurser på DTU

19.12.2024SCM.dk

Klimakredit-diskussionen er langt fra slut

16.12.2024Bureau Veritas

Sponseret

Kickstart 2025 med nye kompetencer inden for kvalitetsledelse

12.12.2024SCM.dk

It-aktør lancerer CSRD-løsning der forenkler compliance

10.12.2024SCM.dk

Erhvervsleder: Bestyrelserne skal omfavne EU-krav

10.12.2024Bureau Veritas

Sponseret

Jorden under pres: “De Planetære Grænser”

10.12.2024Bureau Veritas

Sponseret

Jagten på at skabe en bedre fremtid

09.12.2024Bureau Veritas

Sponseret

Mere sikkerhed - mindre aftryk

Jobmarked

Se alle

Hold dig opdateret med SCM.dk

Tilmeld dig nyhedsbrevet og følg med i alt som rører sig indenfor ledelse af forsyningskæden, Nyhedsbrevet kommer kun to gange pr. uge.

Se flere temaer

Events

Se alle
Bureau Veritas
Webinar
Jorden under pres: “De Planetære Grænser”

Sådan lyder en af flere spændende overskrifter på BV Talks

Dato

09.01.2025

Tid

14:00

Sted

Online på MS Teams

Bureau Veritas
Webinar
Jagten på at skabe en bedre fremtid

Sådan lyder én af mange spændende overskrifter på BV Talks

Dato

09.01.2025

Tid

14:00

Sted

Online på MS Teams

Bureau Veritas
Webinar
BV Talks - Om Bæredygtighed

BV Talks er en helt ny webinarrække, hvor du kan høre engagerede fagpersoner med noget på hjerte fortælle om deres passion og dele ud af erfaringer, visioner og måske endda praktiske løsninger.

Dato

09.01.2025

Tid

14:00

Sted

Online på MS Teams

Bureau Veritas
Webinar
Mere sikkerhed - mindre aftryk

Sådan lyder en af flere spændende overskrifter på BV Talks

Dato

09.01.2025

Tid

14:00

Sted

Online på MS Teams

DTU Learn for Life
Efteruddannelse
Projektledelse – metoder og værktøjer - dag

Vil du være projektleder – eller ønsker du at opkvalificere dine projektlederkompetencer? Så tilmeld dig dette kursus, som også er et diplom modul, og styrk dine evner til at planlægge, styre og følge op på projekter.

Dato

27.01.2025

Tid

09:00

Sted

Lautrupvang 15. 2750 Ballerup

DTU Learn for Life
Efteruddannelse
Grundlæggende objektorienteret programmering

Vil du opkvalificere dine evner inden for objektorienteret programmering? Så tilmeld dig dette kursus, som også er et diplommodul, og få kompetencer til at designe objektorienterede programløsninger for din virksomhed.

Dato

27.01.2025

Tid

17:00

Sted

Lautrupvang 15. 2750 Ballerup