Sanktioner kan være en udfordring for dem, der arbejder med transport og logistik
Sanktioner er udenrigspolitiske værktøjer. De kan antage forskellige former, som f.eks. indefrysning af aktiver, embargoer, restriktioner for kapitalbevægelser samt bistands- og handelsrestriktioner.
Foto: Adobe Stock
Der er risici forbundet med at gøre forretninger med en part, der er underlagt direkte sanktioner, men virksomheder, organisationer eller enkeltpersoner kan også blive underlagt indirekte sanktioner som følge af deres ejerskab eller kontrol. Alligevel kan det være indviklet og tidskrævende at identificere sådanne parter, hvis en virksomhed ikke har de rette systemer og data, hvilket gør, at de risikerer utilsigtet at overtræde internationale handelsregler. Lars Persson, nordisk salgschef hos Descartes, uddyber begreberne og giver tips til, hvad virksomheder bør tænke ind, når det kommer til handel, der er påvirket eller er i risiko for at blive påvirket af sanktioner.
– Som det ser ud i dag, oplever vi, at der ofte, ja nærmest dagligt, sker ændringer i sanktionslisterne. Disse hurtige ændringer, som kan være tilføjelser og opdateringer af gældende handelsregler, gør det svært at spore og kontrollere ejerstrukturen for sanktionerede parter, siger Lars Persson og fortsætter:
– Som følge heraf står de ansvarlige for overholdelse af handelsregler over for udfordringer med at holde trit med de daglige ændringer i sanktionslisterne. Uanset om det skyldes begrænsede ressourcer eller reduceret kapacitet, bliver det sværere for disse teams at kontrollere ejerstrukturer, hvilket øger risikoen for at komme til at overse vigtige ændringer og potentielt overtræde gældende regler for, hvem virksomheder må handle med.
Tilsynsmyndigheder som f.eks. EU-Udenrigstjenesten (EEAS), der bidrager til EU’s overholdelse af handelsreglerne ved at koordinere sanktioner og politikker, og Office of Foreign Assets Control (OFAC), der administrerer økonomiske sanktioner i USA, giver ikke altid den nødvendige indsigt. Med hensyn til sidstnævnte offentliggør OFAC kun navnene på de sanktionerede virksomheder og angiver ikke de virksomheder, der ejes af en sanktioneret part. Ikke desto mindre fremgår det af 50 %-reglen, at hvis en sanktioneret person ejer 50 % eller mere af en enhed, anses personen automatisk for at være sanktioneret og kan opføres på OFAC’s liste over personer, der er genstand for særlige restriktioner, eller spærrede personer (Specially Designated Nationals and Blocked Persons/ SDN).
– Det kan være vanskeligt at forstå sanktionerede ejerstrukturer, som kan være både ressourcekrævende og svære at holde styr på. Men i betragtning af det hurtigt skiftende geopolitiske miljø, som virksomheder befinder sig i i dag, er det vigtigt at undgå at handle med nogen som helst internationalt sanktioneret parter, konstaterer Lars Persson og fortsætter:
– En måde, hvorpå virksomheder kan implementere en risikobaseret tilgang og sikre gennemsigtighed og overholdelse i forbindelse med international handel, er at bruge software til regelmæssig screening. Brug af en sikker systemløsning til Denied Party Screening sikrer, at organisationer er på forkant med de stadigt skiftende regler og mindsker risikoen for brud på de internationale handelsregler.
