Robotterne kommer til byen
Dansk Robot Netværk inviterer i uge 48 alle interesserede til at opleve det nyeste inden for automatisering og robotteknologi i fire byer landet rundt.
I dagene 25-28. november får du mulighed for at blive inspireret til, hvordan din virksomhed kan blive mere konkurrencedygtig ved hjælp af robotter og derved bevare produktion, arbejdspladser og velfærd i Danmark.
Læs også: Robotterne er vendt stærkt tilbage
Det er Dansk Robot Netværk (DIRA), der tager ud på landevejen og kommer til København, Sønderborg, Aalborg og Horsens.
På roadshowet vil alt det nye inden for automatisering og robotteknologi blive præsenteret, og der vil være lejlighed til at møde menneskerne bag de løsninger, der allerede i dag sikrer produktiviteten hos mange danske virksomheder.
Læs også: Automatisér ikke for enhver pris
Alle er velkomne til det gratis roadshow, der er åben fra kl. 11-17, i København dog allerede fra kl. 8.
Læs mere og tilmeld dig DIRA Roadshow
- JKK