Returlogistik er både forretning og miljø
Den danske øl- og læskedrikkebranche har med Dansk Retursystem et glimrende og sjældent - eksempel på, at systematisk returlogistik giver store gevinster for både forretning og miljø. Det vil Dansk Retursystems nye adm. direktør Lars Krejberg fortælle mere om på Den Danske Logistikkonference den 28. oktober.
Om Dansk Retursystem
Dansk Retursystem genanvender engangsemballager i plast, glas og metal. Efter sortering og optælling sendes emballagerne til bearbejdning og genanvendelse. Materialerne indgår i produktionen af primært nye dåser og flasker.
I 2013 indsamlede virksomheden for eksempel aluminium svarende til produktionen af cirka 439 millioner nye dåser. I 2013 omsatte Dansk Retursystem for 1.561 millioner kroner.
Tre millioner emballager bliver dagligt hentet af Dansk Retursystem A/S 165 lastbiler. Systemet er et fællessystem for hele branchen med en returprocent af emballager på foreløbig 89 procent.
Fordelen ved et fælles branchesystem er, at det bliver nemmere at undgå ineffektive ø-løsninger og derved en masse spild. Returemballagen bliver genbrugt på samme niveau uden at tabe materialeværdi altså et ægte bæredygtigt genbrugskoncept. Der er tale om både økonomiske og miljømæssige gevinster her.
Returlogistik og forretningsmodel
Dansk Retursystem er en sjældenhed, idet meget få brancher eller virksomheder formår at etablere en forretningsmæssig og miljømæssig bæredygtig forretningsmodel for returflow af de materialer, der indgår i produkterne. Oplagte spørgsmål lyder: Hvorfor skal den fremadrettede kæde diktere returkæden? Hvorfor går produkter kun én vej i flowet? Hvorfor går materialer ikke retur, når varens levetid er overstået? Hvorfor er så få virksomheder i stand til at etablere en fornuftig forretningsmodel for returflowet?
Opfattelsen af returlogistik i virksomhederne ser generelt ud til at være, at det omfatter håndtering af fremmedelementer og ikke er tænkt med i den fremadrettede forsyningskæde. Det var i hvert fald konklusionen på kandidatafhandlingen "Business opportunities in reverse logistics" af Jan Pedersen og Kasper From-Nielsen fra Syddansk Universitet.
950 millioner emballager
Dansk Retursystem A/S blev grundlagt i 2000 af bryggerierne i samarbejde med dagligvarehandlen. Virksomheden er reguleret af Miljøministeriet og har to hovedopgaver:
- at indsamle engangsemballage til genanvendelse, og
- at nedbringe butikkernes omkostninger ved at modtage og sortere de tomme flasker og dåser fra pantbelagte drikkevarer.
Virksomheden er en privatejet, non-profit virksomhed, og har af Miljøstyrelsen indtil udgangen af 2019 fået tildelt eneretten til at drive det danske pant- og retursystem gennem en politisk vedtaget bekendtgørelse.
Virksomhedens omkostninger til at drive dette system bliver dækket af gebyrer, som betales af producenter og importører af pantbelagte drikkevarer.
I 2009 afleverede de danske forbrugere godt 640 millioner tomme emballager fra pantbelagte drikkevarer. Det tal er steget til 950 millioner i 2013 - en stigning som blandt andet skyldes, at flere større tapperier skifter fra genpåfyldelige plastflasker til engangsplastflasker.
Emballagerne kommer fra de 700 producenter og importører, der har tilmeldt sig Dansk Retursystem A/S. De har tilsammen registreret næsten 20.000 forskellige pantbelagte drikkevarer, som kan returneres via cirka 16.000 butikker, restauranter, caféer, institutioner, kontorer m.m.
Løbende forbedringer og innovation
Lars Krejberg blev ansat som ny adm. direktør den 1. april 2014 og kommer med ledelsesansvar for it, logistik og udvikling i Carlsberg samt COO i elbilvirksomheden Better Place som baggrund. Han har store forventninger til, at retursystemet både bliver større, mere effektiv og mere innovativt:
På en 10 års bane forventer jeg, at vores volumener bliver væsentlig større. Vi skal løbende optimere vores processer med automatisering, ruteplanlægning, mobile it-løsninger etc., og så skal vi hele tiden udtænke nye smarte løsninger, der kan gøre livet lettere for vores interessenter og os selv, fortæller han og tilføjer:
Vi har for eksempel implementeret en ny pantstation, der er en helt ny indsamlingsstation, hvor slutforbrugere kan aflevere alle typer emballager i sække og modtage betaling på deres dankort. Vi skal også tænke nye løsninger i forbindelse med e-handel, som er den nye store salgskanal. Her er det selvfølgelig ikke rimeligt, at butikkerne skal bære en del af byrden; der skal nye løsninger på banen.