Palle- og forsyningskædevirksomhed får ny landechef

Karsten Ehrhardt er ny landechef for palle- og forsyningskædevirksomheden CHEP Danmark. Han er specialist i at skabe vækst og mere fokus på kundeservice og -behov.

Karsten Ehrhardt er den nye landechef for palle- og forsyningskæde-virksomheden, CHEP Danmark. Foto: CHEP Danmark

17.05.2024

SCM.dk

Karsten Ehrhardt er den nye landechef for palle- og forsyningskæde-virksomheden, CHEP Danmark. Han bringer årtiers erfaring fra FMCG-industrien, specifikt fødevare- og vandsektorerne, hvor han direkte har bidraget til væksten af en bred vifte af virksomheder.

CHEPs cirkulære forretningsmodel, hvor paller genanvendes, restaureres eller upcycles, er knap 80 år gammel. Det gør den dog ikke mindre banebrydende, og den er tilmed mere relevant end nogensinde.

Nyligt gjorde den CHEP til det 2. mest bæredygtige selskab i verden, og dette momentum skal CHEP Danmarks nye landechef Karsten Ehrhardt udnytte med sit talent for vækst, mener CHEPs nordiske chef:

”Vi er begejstrede for at have Karsten med ombord. Han har haft stor succes over flere år og i flere kommercielle sammenhænge både i Danmark og internationalt. Han kommer således med en flot væksthistorik fra FMCG-verden, og med et anderledes syn på tingene, som vil være til kundernes og vores gavn. Kort sagt er han en unik profil, som vi mener vil være med til at sikre vækst og succes, når den kombineres med vores forretningsmodel”, siger Bo Sjøberg fra CHEP Europe.

Læs også: Leverandører skal uddannes i bæredygtighed

En vigtig del af FMCG-verdenen er et konstant og behørigt fokus på kundebehov. Kundernes opmærksomheden er kort, og tolerancen for svingende kvalitet er lille. Derfor er kundeservice alfa og omega, hvis man vil øge salget eller udvide den eksisterende kunde-portefølje, mener Karsten Ehrhardt, som signalerer fornyet fokus på netop service hos CHEP Danmark:

”Jeg er stolt over at have fået denne mulighed for at tage CHEP Danmark videre. Vi skal opnå endnu mere vækst ved at fremhæve vores unikke forretningsmodel. Men vi skal også dyrke helt klassiske dyder som god og personlig service, klar kommunikation, samt større indsigt og forståelse for kundernes behov. Vi er gode til alt dette i dag, men vi kan blive endnu bedre”.

Kort om Karsten Ehrhardt

  • Karsten er 57 år og bor i Hillerød i Nordsjælland sammen med sin kone og datter.
  • Karsten kommer fra Sammills/AquaVia, men har også været hos Danone og Aqua D’or.
  • Karsten har gennem sin karriere både arbejdet i Schweiz, Rumænien, USA og Danmark.

Kilde: CHEP Danmark

/ PiB

SCM.dk

Rekruttering: Ram de rigtige kandidater – i det rette miljø

Apport Systems A/S

Sponseret

Lagerstyring på autopilot - få dit lager til at tænke selv

Relateret indhold

23.04.2025SCM.dk

DSV styrker topledelsen før Schenker-overtagelse

23.04.2025SCM.dk

Dachser opruster søfragt i Norden med ny leder

18.04.2025SCM.dk

Dollaren vakler: Investorer flygter ikke længere mod USA i krisetider

17.04.2025SCM.dk

Rekruttering: Ram de rigtige kandidater – i det rette miljø

17.04.2025SCM.dk

Klimakrisen vokser mens danskerne vender blikket mod trusler udefra

15.04.2025SCANLOX ApS

Sponseret

Automatiseret sengetransport på NAU

11.04.2025PALOMAT

Sponseret

PALOMAT® tager på tysk messe og slår salgsrekord

11.04.2025SSI Schäfer

Sponseret

SSI SCHÄFER og Geek+ leverer innovativ logistikløsning til Dr. Max

Hold dig opdateret med SCM.dk

Tilmeld dig nyhedsbrevet og følg med i alt som rører sig indenfor ledelse af forsyningskæden, Nyhedsbrevet kommer kun to gange pr. uge.

Se flere temaer

Events

Se alle