Optimisme på eksportmarkedet spirer frem

Markante stigninger i de danske eksportvirksomheders forventninger til ordretilgangen i de kommende tre måneder kickstarter optimismen. Det viser kvartalets Eksportbarometer.

Efter en tid, hvor pessimismen har holdt de danske eksportvirksomheder i et jerngreb, er optimismen nu for alvor slået igennem og fået overtaget. Det viser spørgeundersøgelsen Eksportbarometer for første kvartal, som Jyske Bank og Danish Export Association har foretaget blandt mere end 300 topledere fra danske eksportvirksomheder. Foto: 123rf.com..

21.03.2023

SCM.dk

Efter en tid, hvor pessimismen har holdt de danske eksportvirksomheder i et jerngreb, er optimismen nu for alvor slået igennem og fået overtaget. Det viser spørgeundersøgelsen Eksportbarometer for første kvartal, som Jyske Bank og Danish Export Association har foretaget blandt mere end 300 topledere fra danske eksportvirksomheder.
Den nyfundne optimisme hænger ifølge Niels Rønholt, der er cheføkonom i Jyske Bank, sammen med energiprisernes udvikling og genåbningen i Kina.

”Kina er lidt overraskende blevet genåbnet, og det giver håb om flere ordre derfra. Samtidig er energipriserne blevet lavere, hvilket er med til at skrue forventningerne op hos virksomhederne. De store renteforhøjelser, vi har set, vil dog formentlig komme til at ramme ordrebogen på sigt, men lige nu og her har eksportvirksomhederne fået optimismen tilbage”, siger Niels Rønholt.

Det bakkes op af Philipp Schröder, der er professor i Økonomi hos Aarhus Universitet. 

”Der er sket et mærkbart humørskifte hos eksportvirksomhederne i takt med, at de oplever fremgang i ordrebøger og lagerbeholdning, og imod forventningen har indexet taget sit største hop opad nogensinde. Det er især Kina og Nordamerika, som bidrager til den positive udvikling, og som de danske virksomheder i høj grad afhænger af. Corona er også afblæst som en udfordring for eksporten, og mangel på råvarer er forsvundet i løbet af det sidste års tid”, siger Philipp Schröder.

Læs også: Sourcing skifter generations-gear lige nu

Også hos eksportvirksomheden Hexa-Cover er optimismen steget markant siden årets begyndelse.

”Vi sporer ubetinget lysere takter. I 2022 kom der hele tiden prisstigninger snigende, som slog os tilbage, og vi var hårdt plaget af stigninger i råvarepriser, energipriser og fragt i hele værdikæden. Vi fik kindheste på alle tre parametre. Allerede i de første måneder af 2023 er der sket en markant forbedring i den attitude og den indstilling, vores kunder har, og der er sket et meget markant skifte fra 2022 til 2023”, siger Søren Madsen, der er CEO hos Hexa-Cover.

Udvikling i Kina
Trods den kinesiske genåbnings effekt på optimismen viser undersøgelsen, at 22 procent af virksomhederne, der har samhandel med Kina, forventer at samhandlen vil blive reduceret i løbet af et til to år. Ifølge Halldor Halldorsson, der er Head of Branding and Relations i Danish Export Association, der har 700 danske eksportvirksomheder som medlemmer, glæder virksomhederne sig over, at man igen kan komme ind i landet og snakke med sine partnere, kunder og leverandører.

”Situationen lige nu ser stabil ud, men på sigt vil flere af virksomhederne sandsynligvis overveje, om de skal sikre sig ved at have alternative indkøbs- og afsætningsmuligheder i andre lande for at tilpasse sig en usikker fremtid, som vi ikke ved, hvordan ser ud med de mange geopolitiske spændinger. Jeg tror, at vores eksport til Kina vil vokse, men man vil finde andre sourcingmuligheder i øvrige asiatiske lande”, siger Halldor Halldorsson.

Dansk konkurrencefordel
Ifølge Eksportbarometer ser 49 procent af eksportvirksomhederne det stigende fokus og de øgede krav til ESG som en konkurrencefordel.

”De danske virksomheder har en fordel, fordi man har været foran i værdikæden. Danske leverandører har i lang tid været gode til at kigge på miljøpåvirkningen, der hvor vi køber varer, og vi er vant til, at kunderne stiller krav. Det er rigtig positivt, men vi skal fortsat gøre en stor indsats, for at vi kan kalde os front runners”, siger Halldor Halldorsson.

- PiB

N.C. Nielsen A/S

Sponseret

Linde 1251 – én el-truck, flere energikilder

Apport Systems A/S

Sponseret

Lagerstyring på autopilot - få dit lager til at tænke selv

Relateret indhold

12.05.2025Bureau Veritas

Sponseret

Root Cause Analysis (RCA)

12.05.2025Bureau Veritas

Sponseret

FSMS ISO 22000:2018 Lead Auditor Fødevaresikkerhed (CQI IRCA-certificeret)

02.05.2025SSI Schäfer

Sponseret

SSI SCHÄFER Group opnår vækst i omsætning og et klart positivt resultat i regnskabsåret 2024

02.05.2025SCM.dk

Dansk tech-virksomhed vil indtage halvdelen af det danske marked for logistik- og transportoptimering

29.04.2025SCM.dk

Rådvilde SMV'er vil gerne i gang - hvis det virker

25.04.2025SCM.dk

Unge efterspørger social bæredygtighed på arbejdspladsen

25.04.2025SCM.dk

LEMAN går forrest i klimakampen med ambitiøse klimamål

24.04.2025Implement Consulting Group

Sponseret

Navigating pricing in an era of tariffs and trade shifts

Hold dig opdateret med SCM.dk

Tilmeld dig nyhedsbrevet og følg med i alt som rører sig indenfor ledelse af forsyningskæden, Nyhedsbrevet kommer kun to gange pr. uge.

Se flere temaer

Events

Se alle
Bureau Veritas
Kursus
ISO 9001:2015 - Lead Auditor Refresher

Opdater din viden om ISO 9001:2015

Dato

13.05.2025

Tid

08:30

Sted

Vejle

DNV Business Assurance Denmark
Kursus
NIS2 Foundation

Lær hvordan direktivets krav implementeres effektivt med afsæt i ledelsesstandarderne ISO 27001 og ISO 22301

Dato

14.05.2025

Sted

København

DNV Business Assurance Denmark
Kursus
Intern audit af ledelsessystemer baseret på ISO 14001 og ISO 45001

Formålet med kurset er at give dig viden om hele auditprocessen og masser af træning i at levere effektive interne audits, der skaber værdi i virksomheden.

Dato

14.05.2025

Sted

Odense

Apport Systems A/S
Seminar
Commerce Excellence 2025: Lagerstyring på autopilot – få dit lager til at tænke selv

Automatisering er fantastisk. Dit lager kører måske allerede glat på flere områder. Men hvad nu hvis lageret kunne tage beslutninger helt selv? Forudse problemer, før de opstår? Alt dette vil vi kigge nærmere på til CE2025, hvor du får viden og inspiration til at sætte dit lager på autopilot.

Dato

14.05.2025

Tid

14:00

Sted

Hotel Nyborg Strand

DNV Business Assurance Denmark
Kursus
OHSMS Auditor/Lead Auditor course based on ISO 45001 | CQI IRCA Certified Course ID: 1877

This course is designed to develop a clear understanding of safety management in the modern era and provide those involved in audit conduct and management with the skills to fulfil their role.

Dato

19.05.2025

Sted

Odense

Bureau Veritas
Kursus
EMS ISO 14001:2015 Lead Auditor Miljø (CQI IRCA-certificeret)

Ved succesfuld gennemførelse af vores CQI and IRCA-certificeret EMS ISO 14001:2015 Lead Auditor Miljøkursus vil du være i stand til at planlægge, gennemføre og afrapportere effektive 1., 2. og 3. parts audits af miljøledelsessystemer i henhold til kravene i ISO 14001:2015.

Dato

19.05.2025

Tid

08:30

Sted

Kongens Lyngby