Nyt samarbejde mellem Grafisk Maskinfabrik og Curit

GM Grafisk Maskinfabrik A/S har valgt Curit og IFS Applications som deres fremtidige ERP-system og samarbejdspartner hertil. Projektet blev igangsat den 8. februar og go live dato er planlagt til oktober 2022.

Grafisk Maskinfabrik (GM) har valgt IFS Applications som deres fremtidige ERP-system og Curit som deres samarbejdspartner til at bistå implementeringsprojektet. I udvælgelsen af samarbejdspartner har det haft betydning for GM at finde en leverandør med brancheerfaring og derved evnen til at udfordre nuværende processer, og som kan implementere en løsning som kan imødekomme både nuværende og fremtidige behov.

GM kommenterer: ”Grafisk Maskinfabrik har længe vidst, at virksomheden skulle have et nyt ERP-system, og virksomheden har søgt bredt blandt markedets udbydere. Vi søgte et ERP-system der er brugervenligt, nemt at vedligeholde og implementere. Efter mange måneders søgning faldt valget på IFS. Vi talte også med virksomheder, vi sammenligner os med, og flere af disse anvender IFS og havde Curit som samarbejdspartner. Vi hørte kun positivt om Curit og har derfor valgt Curit til at forestå implementeringen.”

Projektet blev igangsat den 8. februar 2022, hvor der blev afholdt kick-off efterfulgt af det første analysemøde i de respektive grupper. I analysemøderne blev virksomhedens nuværende arbejdsgange og behov gennemgået, for at give Curit en dybere forståelse for GM’s forretningsbehov, der efterfølgende skal matches op mod IFS Applications og Curits viden om best practice. I disse uger er en prototype løsning i gang med at blive designet, således at GM kan få et større indblik i, hvordan konsulenterne hos Curit tænker at IFS Applications i praksis vil løse GM’s behov. Denne skal præsenteres hos GM på onsdag d. 23 marts 2022, og skal være med til at danne grundlag for det videre implementeringsarbejde.

Projektleder fra Curit, Sanne Bech Larsen kommenterer: ”Vi er stolte over, at GM har valgt Curit som samarbejdspartner i den store forandring, de står overfor. GM har gennemgået en imponerende udvikling de seneste år og i valget af IFS som deres nye ERP-system, har de sat kursen mod en solid platform for både deres nuværende drift og deres fremtidige udvikling. Vi glæder os til et nært samarbejde i lang tid fremover”.

GM har hovedsæde i Birkerød og beskæftiger til daglig cirka 140 medarbejdere, der producerer og sælger avancerede og unikke løsninger til selvklæbende etiketkonvertering, efterbehandling og fleksibel emballage til hele verden. GM har en bred vifte af standardprodukter, som fylder cirka to tredjedele af deres produktion, mens den sidste tredjedel er unikke kundetilpassede løsninger.

Læs mere om Grafisk Maskinfabrik her: https://gm.dk/

15.08.2022Curit ApS

Sponseret

Hvordan holder du styr på dine kunderelationer?

28.07.2022Curit ApS

Sponseret

Mange behov indfriet i ét system

25.04.2022Curit ApS

Sponseret

HR – Del 3 – Strategisk HR er motoren under forretningsmålene

17.03.2022Curit ApS

Sponseret

Nyt samarbejde mellem Grafisk Maskinfabrik og Curit

16.03.2022Curit ApS

Sponseret

HR – Del 2 – Arbejd proaktivt med jeres kompetencekraft i IFS Cloud

10.02.2022Curit ApS

Sponseret

Tema HR – MUS-samtalen (Del 1)