30.08.2022 | Produktion
Industrien skal lære hurtigere omstilling i krisetid
Teknologisk Institut deltager i europæisk projekt, der skal sikre forsyningskæder til fremtidige krisesituationer.
I projektet har Teknologisk Institut også kigget på 3D-print til fremstilling af implantater, da flere danske læger efterspørger lettere adgang til implantater, der passer til den specifikke patient. Foto: Teknologisk Institut
I krisesituationer er det essentielt, at industrien kan reagere hurtigt og omstille produktionen, så forsyningskæderne med medicinsk udstyr opretholdes. Derfor samarbejder Teknologisk Institut med en række europæiske partnere i Eur3ka-projektet, hvor målet er at udvikle et fælles service-netværk, så man hurtigst muligt kan reagere på for eksempel fremtidige pandemier.
Eur3ka-projektet har til formål at hjælpe virksomheder med hurtigst muligt at kunne omstille deres produktion, så den i krisesituationer uden hindringer kan bidrage med fremstilling af vitale medicinske forsyninger og udstyr.
Læs også: Teknologisk Institut udbyder første danske onlinekurser i 3D-print
Undervejs i projektet vil samarbejdspartnerne fokusere på at forbinde globale produktions- og forsyningskæder med medicinsk udstyr – noget der eksempelvis var helt essentielt under coronapandemien.
”Projektet startede, da Corona var på sit højeste, og målet var at lære noget konstruktivt af det. Allerede i starten af projektet var man bevidst om, at der var nogle udfordringer med forsyningskæder og med tilvejebringelse af medicinsk udstyr. Tanken var, at vi skulle belyse, hvordan og hvorfor problemerne opstår og derfra komme med nogle løsningsforslag til, hvordan man kunne gøre det bedre”, fortæller Lasse Haahr-Lillevang, seniorkonsulent på Teknologisk Institut.
Certificeringer har væsentlig betydning i krisesituationer
I starten af Corona-pandemien steg efterspørgslen på medicinsk udstyr og værnemidler voldsomt, og det satte producenterne under pres. Flere produktionsvirksomheder gik derfor i gang med at 3D-printe respiratorudstyr og ansigtsvisirer.
Men særligt certificeringer kan være en barriere i krisesituationer – blandt andet ISO 13485-standarden, som er nødvendig, hvis man som virksomhed er involveret i for eksempel design, produktion og service af medicinsk udstyr.
Teknologisk Instituts indgangsvinkel til Eur3ka-projektet har derfor blandt andet været vidensdeling, hvor man trækker på mere end 30 års erfaring med 3D-print - som der netop har vist sig at være et øget behov for under sundhedskriser.
Læs også: Teknologisk Institut bliver en del af Danmarks store satsning på lagring af CO2
”Derfor tænkte vi, at det vigtigste vi kan bidrage med i det her projekt, er at gøre det nemmere at gå fra én certificering til en anden; som fra ISO 9001 til ISO 13485 – og samtidig vise, hvordan det kan gøres. Så hvis der pludseligt er et behov for at få lavet noget bestemt på en eksisterende produktionslinje, så er det muligt at omstille produktionen hurtigt”, siger Lasse Haahr-Lillevang.
I projektet har Teknologisk Institut også kigget på 3D-print til fremstilling af implantater, da flere danske læger efterspørger lettere adgang til implantater, der passer til den specifikke patient.
”Antallet af leverandører inden for 3D-print af implantater er lige nu meget begrænset, og samtidig er det dyrt - bl.a. fordi det certificeringsmæssigt er tungt. Derfor undersøger vi, om det måske kunne være interessant for danske virksomheder at gå ind på området, hvor Teknologisk Institut vil kunne assistere med 3D-print-delen”, slutter Lasse Haahr-Lillevang.
- KCP
Branchenyt

Færre vil deltage i voksen- og efteruddannelse
I 2010 deltog cirka 26 procent af de faglærte og 25 procent af de ufaglærte i offentlige videre- og efteruddannelseskurser (VEU). I 2021 var det kun henholdsvis 12 procent og 14 procent. Deltagelsen falder også, når man medtæller efteruddannelse i privat regi.
Innovation

Verdens første el-betonlastbil fylder 1 år
Unicon A/S har i over 1 år haft en Volvo FE Electric betonbil i drift i København og omegn og flere elektriske betonbiler bliver leveret i 2023. Unicon ønsker at bidrage til den grønne omstilling og arbejder målrettet på at hele flåden af betonbiler skal være emissionsfri i 2035. Det var derfor et naturligt valg at lave verdens første serieproducerede elektrisk betonbil i samarbejde med Volvo.
IT

Små virksomheder har mindre fokus på it-sikkerhed
Dokumentation og dermed delbar viden om it-sikkerhedstiltag og -regler er et væsentligt element i virksomhedernes arbejde med digital sikkerhed. Over halvdelen af Danmarks godt 14.000 mikrovirksomheder (5-9 ansatte) havde i 2022 ingen dokumentation om forholdsregler, aktiviteter og procedurer vedrørende it-sikkerhed. Det viser tal fra Danmarks Statistik.
Branchenyt

Ny standard gør op med brug-og-smid-væk-kulturen
Danmark står i spidsen for udviklingen af en ny europæisk standard, der skal give virksomhederne konkrete værktøjer til at tænke genbrug, genanvendelse og reparerbarhed ind i designfasen af nye produkter. Forbrugerrådet glæder sig over den nye standard, som kan være med til at gøre op med brug-og-smid-væk-kulturen.
Strategi & ledelse

Mangel på forsyningskædedata hæmmer klimaarbejdet
Overblikket over virksomheders samlede klimaaftryk halter på grund af upræcise data. Særligt opgørelsen af emissioner fra indkøb af varer, serviceydelser og fra solgte produkter lider under mangel på valide data fra blandt andet forsyningskæden.
Branchenyt

Svenske Nynas digitaliserer forsyningskæden
Det svenske specialolieselskab Nynas indgår samarbejde med it-selskabet Tech Mahindra. Partnerskabet skal transformere Nynas’ eksisterende forretning og udvide deres IT-landskab med agile, skalerbare og intelligente systemer.