Nyt dansk system imødekommer global mangel på svejsere

Danske WeldingDroid har skabt PurgeMaster, der automatisk følger tank-svejserens bevægelser og sørger for præcis og konstant gastilførsel. På den måde slipper svejsere for at stå inde i tanke og tilføre gas, mens en kollega svejser udenpå tanken. Dermed reduceres både tid- og gasforbruget markant.

Ny dansk teknologi gør det muligt for en svejser at arbejde for to; Med Purgemaster kan én svejser både svejse og holde gas, når han svejser store tanke og beholdere. Foto: WeldingDroid.

23.12.2021

SCM.dk

Udrensningen med gas er en tidskrævende og dyr operation, men den er vigtig for at sikre, at der ikke sker oxidation på indersiden af rør under svejsning. Stifteren af WeldingDroid, Kevin Christensen, som har en baggrund som smed, har derfor udtænkt og realiseret systemet PurgeMaster, der sparer både tid og gas.

PurgeMaster doserer gassen så nøjagtigt, at det reducerer gasforbruget ved rørsvejsning med op til 95 procent.

”Normalt fyldes rør med gas, og røret skylles kontinuerligt under svejsningen. Nu har vi gjort det muligt at anvende gas, lige der hvor svejsningen finder sted: Gassen inde i røret følger brænderen på ydersiden af røret”, siger Kevin Christensen, CTO i WeldingDroid.

Disruption inden for svejsegas

WeldingDroid præsenterede PurgeMaster for den internationale svejsebranche på messen Schweisstec i Stuttgart for nylig. Her blev nyskabelsen taget særdeles positivt imod, ifølge Mikkel Falk, CEO i WeldingDroid.

Han oplyser, at der allerede er kommet bestillinger på PurgeMaster fra nye kunder i blandt andet Letland, Portugal og Israel. Også gasleverandører viser interesse for produktet, der er det første af sin art i verden.

”Det er vores forventning, at vores system generelt vil ændre måden, man bruger svejsegas på. Gas er ressourcekrævende at fremstille og transportere og med en så substantiel besparelse, vil PurgeMaster være oplagt til alle brancher, hvor der svejses rør”, siger Mikkel Falk, CEO i WeldingDroid. 

Mulighed for bedre indtjening i metalbranchen

Med PurgeMaster kan én svejser både svejse og holde gas, når han svejser store tanke og beholdere. Og er det rør i stedet for tanke, der skal svejses, så kan svejseren selv automatisere både svejsningen og gastilførslen til røret og selv få bedre tid til at løse andre, mere komplekse opgaver imens. Det kræver blot, at PurgeMaster monteres på WeldingDroids svejserobotter X1 eller WS.

Dermed adresserer WeldingDroid både bæredygtighedsbølgen og den stigende mangel på svejsere. Ønsker man at svejse manuelt, kan PurgeMaster også bruges til det.

Med stigende lønninger, råvarepriser og fragtpriser har mange producenter i metalindustrien et påtrængende behov for at øge deres effektivitet og rentabilitet. Her gør det en stor forskel, at arbejdspladsens faglærte svejsere ikke et bundet til lavprofit-operationer, men kan udføre mere rentable arbejdsopgaver.

I USA forudser The American Welding Society at der vil mangle 314.000 svejsere i 2024, fordi mange svejsere når pensionsalderen i disse år, mens behovet for svejsere vokser, så vælger færre unge at blive svejsere. Billedet er det samme i Europa og Australien.

- KCP

SCM.dk

Rekruttering: Ram de rigtige kandidater – i det rette miljø

Apport Systems A/S

Sponseret

Lagerstyring på autopilot - få dit lager til at tænke selv

Relateret indhold

24.04.2025Implement Consulting Group

Sponseret

Navigating pricing in an era of tariffs and trade shifts

24.04.2025SCM.dk

Mangfoldighed under pres: Danske erhvervsgiganter står fast

22.04.2025SCANLOX ApS

Sponseret

Strategisk sparring og styrket samarbejde

22.04.2025SCM.dk

Kun 29 procent af supply chain organisationer er klar til fremtiden

14.04.2025Bredana Axcite A/S

Sponseret

Kvalitetsmodul løftes - AI Agent på vej

14.04.2025Bureau Veritas

Sponseret

ISO 9001 inspirationsseminar

14.04.2025SCM.dk

Ny forsvarsaccelerator styrker iværksættere med 200 millioner

14.04.2025SCM.dk

Toldkrig gør forsyningskæder dyrere og dårligere

Hold dig opdateret med SCM.dk

Tilmeld dig nyhedsbrevet og følg med i alt som rører sig indenfor ledelse af forsyningskæden, Nyhedsbrevet kommer kun to gange pr. uge.

Se flere temaer

Events

Se alle