Nye 5G-tests af biler skal muliggøre et samfund uden trafikulykker

Honda tester sin teknologi SAFE SVARM sammen med Verizons 5G-netværk for at øge sikkerheden i bade opkoblede og autonome biler. Målet er at mindske mængden af kunstig intelligens i hver bil og i stedet udnytte cloud-services gennem mobile edge computing (MEC).

Honda og Verizon udforsker tre sikkerhedsscenarier; et fodgængerscenarie, et advarselsscenarie for udrykningskøretøjer og et scenarie, hvor der køres over for rødt, for at demonstrere potentialet ved 5G og MEC. Arkivfoto..

04.05.2021

SCM.dk

Gennem et partnerskab med University of Michigans Mcity, hvor man tester opkoblede og autonome køretøjer, er Honda og Verizon i gang med at undersøge, hvordan ny sikkerhedsteknologi ved hjælp af 5G og mobile edge computing (MEC) kan skabe hurtig og pålidelig kommunikation mellem vejinfrastruktur, køretøjer og fodgængere – og dermed reducere risikoen for kollisioner og redde liv. 

”Hondas forskningssamarbejde med Verizon er et vigtigt skridt i vores flerårige indsats for at udvikle sikkerhedsteknologi til opkoblede køretøjer, så vi kan realisere vores vision om et kollisionsfrit samfund”, siger Ehsan Moradi Pari, ph.d. og research group lead ved Hondas Advanced Technology Research Division i en pressemeddelelse.

Læs også: Mød Spot: Første mobile robot koblet på 5G i Europa

Superhurtig og pålidelig dataoverførsel med lav latency ved hjælp af edge-computing er nemlig afgørende for at skabe sikkerhed for opkoblede køretøjer. Verizons 5G- og MEC-platforme gør det muligt at udnytte stærke cloud-services og at forbedre kommunikationen mellem chauffører, andre biler, trafiklys, fodgængere og udrykningskøretøjer. På den måde opnås en forbedret trusselsdetektering i de situationer, hvor sekunderne har størst betydning. 

”Når man tænker på, at cirka 42.000 mennesker blev dræbt i bilulykker sidste år alene i USA, og at 94 procent af ulykkerne skyldtes menneskelige fejl, kan vores nye teknologier, herunder 5G og MEC, hjælpe bilister med at 'se' ting, før det menneskelige øje kan registrere dem – og med reagere og forhindre kollisioner og i sidste ende med at redde liv”, udtaler Sanyogita Shamsunder, vice president of Technology Development and 5G Labs hos Verizon.

Flyt computerkraften og fjern benspænd

Siden 2017 har Honda udviklet en teknologi til at realisere et kollisionsfrit samfund kaldet SAFE SWARM ™. Ved hjælp af Cellular Vehicle-to-Everything-communication (C-V2X) giver Honda SAFE SWARM ™ køretøjer mulighed for at kommunikere med andre trafikanter og for at dele centrale oplysninger såsom placerings-, hastigheds- og køretøjssensordata. En begrænsning for denne fremgangsmåde er behovet for at udstyre hvert køretøj kunstig intelligens (AI). Ved at anvende 5G er det muligt at flytte AI-funktionerne fra køretøjet til MEC, hvilket reducerer behovet for kunstig intelligens ombord på hvert køretøj. 

"Evnen til at flytte computerkraft ud i ’kanten’ af vores 5G-netværk gennem edge computing er vigtigt for de autonome og opkoblede køretøjer, fordi det hjælper biler med at kommunikere med hinanden i næsten-realtid og med sensorer og kameraer, der er installeret i gader og trafiklys," fortsætter Sanyogita Shamsunder.

Læs også: Nu skal detailhandlen også have gavn af 5G

Ved hjælp af 5G Ultra Wideband og MEC fra Verizon samt V2X udforsker Honda og Verizon tre sikkerhedsscenarier; et fodgængerscenarie, et advarselsscenarie for udrykningskøretøjer og et scenarie, hvor der køres over for rødt.

Hvert af disse scenarier demonstrerer potentialet ved 5G og MEC, når det gælder om at kunne sende sikkerhedsmeddelelser lynhurtigt mellem køretøjer og infrastruktur og på samme tid reducere behovet for komplekse computersystemer på hvert opkoblet køretøj. I fremtiden kan denne teknologi hjælpe med at sikre, at autonome køretøjer er i stand til at kommunikere problemfrit. 

- KCP

amfori a.i.s.b.l.

Sponseret

Hvorfor det er afgørende for ansvarlige forsyningskæder at håndtere overdreven arbejdstid

SCM.dk

Stort tema om smart produktion i praksis: Fra Industri 4.0 til 5.0

Relateret indhold

27.05.2026SCM.dk

SMV’er løfter erhvervstilliden trods usikkerhed

26.05.2026Delfi Technologies A/S

Sponseret

Møbelkompagniet rykker endnu tættere på kunderne med nyt showroom

SCM.dk

AI-investeringer vokser markant i 2026

SCM.dk

Intelligent opladning skal aflaste elnettet

19.05.2026SCM.dk

Fire ud af ti nye varebiler kører på el

18.05.2026SCM.dk

God ledelse gør kriser til en konkurrencefordel

14.05.2026SCM.dk

Månedens udfordring: Uforudsigelige omverdens-vilkår er den største trussel

13.05.2026SCM.dk

EU-Parlamentet vil skabe tydeligere regler for mobile chauffører

05.05.2026DNV Business Assurance Denmark

Sponseret

7 gode råd til dig, der vil have succes som kvalitetsleder

04.05.2026SCM.dk

Hormuz-krisen rammer danske forsyningskæder hårdt

Hold dig opdateret med SCM.dk

Tilmeld dig nyhedsbrevet og følg med i alt som rører sig indenfor ledelse af forsyningskæden, Nyhedsbrevet kommer kun to gange pr. uge.

Seneste temaer

Se alle

Events

Se alle