Ny rapport viser klar plan for at gøre Danmark fossilfrit
Danmark kan frigøre sig helt fra fossile brændsler og skabe et rent energisystem indenfor planetære grænser. Ny rapport viser skridt for skridt vejen mod et klimapositivt samfund i 2040.
Vores nære fremtid kan blive helt fri for fossile brændsler. Vi kan skabe et samfund med renere luft, grønnere byer, mindre støj, mindre forurening – et samfund, hvor vi lever indenfor planetære grænser. Og vi kan få det til at ske allerede i 2040.
Rådet for Grøn Omstilling har i en ny rapport opstillet et transformationsscenarie for Danmark, der præsenterer et realistisk og økonomisk ansvarligt bud på, hvordan Danmark kan udfase den fossile energi i alle dele af samfundet. I rapporten anbefaler RGO, at Danmark nidobler sin produktion af sol- og vindenergi frem mod 2040, og laver en meget hurtigere elektrificering af vejtransporten, af varmeforsyningen og af industrien. Samlet set er det billigere for samfundet end, hvis man holder fast i den langsommere omstilling, som regeringen lægger op til i sin klimapolitik. Alene i vejtransporten kan en hurtig elektrificering spare omkring 7,1 milliarder kroner i 2040.
”Hvis vi ændrer den måde, vi forbruger og producerer energi på, vil det rent samfundsøkonomisk være en overskudsforretning. Vi undgår samtidig langt større klimaregninger i fremtiden, fremmer biodiversiteten og mindsker forurening, vi ellers vil skulle rydde op efter”, siger Bjarke Møller, direktør i Rådet for Grøn Omstilling.
Rapporten tager fat i store udfordringer, der ofte bliver overset eller udeladt i dansk klimapolitik: Afbrænding af store mængder fast træbiomasse til blandt andet el og varme, udledningerne fra den internationale luft- og skibsfart og den indlejrede CO2.
”Danmark skal tage ansvar for hele vores forbrug og aftryk på det globale klima. Regner man godt efter, er vores samfund i høj grad baseret på fossile brændsler. Vi har ofte malet os grønnere, end vi er”, siger Bjarke Møller, direktør for Rådet for Grøn Omstilling.
Fossil energi findes i alle kroge af vores moderne liv, og rapporten har kortlagt hele Danmarks energiforbrug i alle sektorer. Den moderne fødevareproduktion med billige fødevarer drives af maskiner, kemi og kunstgødning og dermed af fossile brændsler. Lige så afhænger transporten, byggepladserne, kontorerne, internettet, telefonnettet, vand- og varmeforsyningen af energi. Også i indkøbsvarer er der indlejret energi. Rapporten viser, at der er brugt 655 dieselolie til at fremstille de fødevarer, som en dansker spiser hvert år.
I det nationale klima- og energiregnskab tælles Danmarks internationale transport normalt ikke med, men hvis man kigger på hele den danske økonomi og medregner vores internationale transport, er 68 procent af det samlede energiforbrug stadig fossilt. Kun 13 procent af energiforbruget er elektrificeret, og Danmarks fossile forbrug er øget med 63 procent siden 1968. I dag stammer blot 13 procent af Danmarks bruttoenergiforbrug fra rene vedvarende energikilder som sol, vind, varmepumper, vandkraft og geotermi. Rapporten anslår, at Danmark allerhøjest er kommet en sjettedel af vejen med den grønne omstilling væk fra fossile brændsler.
Læs også: Her er hvad 1200 produktionsvirksomheder fortæller om digital teknologi i forsyningskæden
Rapportens scenarie er opstillet for at give beslutningstagere et bedre og mere præcist værktøj at navigere ud fra. Ifølge Rådet for Grøn Omstilling er der nu brug for at samle virksomheder, kommuner, ngo’er, forskere og andre vigtige aktører, så de kan udvikle en plan for, hvordan vi når målet om et CO2-neutralt og fossilfrit energisystem. På samme måde som regeringens grønne trepartsforhandlinger om landbruget.
”Det haster, fordi fossil energi skader klimaet, forurener luften og sprænger flere af de planetære grænser. Samtidig bliver adgangen til billig, ren og tilstrækkelig energi en afgørende forudsætning for fremtidens konkurrencekraft. Og vi skal gøre os fri af vores afhængighed af Rusland og andre olie- og gasstater. Alt i alt er det den eneste farbare vej at tage”, siger Bjarke Møller.
Kilde: Rådet for Grøn Omstilling
/ PiB