Nu skal ecodesign og produktdata på SMV’ernes dagsorden

Danske virksomheder får nu mulighed for at styrke deres kompetencer og innovationskraft i takt med EU’s nye krav til ecodesign og digitale produktpas.

Foto: 123rf.com

09.05.2025

SCM.dk

Virksomheder skal klædes bedre på til at imødekomme krav til grøn omstilling

Et nyt projekt fra Industriens Fond og FORCE Technology skal hjælpe SMV’er med at blive klar til EU’s nye ecodesign-forordning. Projektet skal klæde virksomhederne på til at arbejde med cirkulært produktdesign og data - og derigennem styrke innovation og konkurrencekraft. 

Fremtidens produkter skal være mere holdbare, lettere at genanvende, kunne skilles ad og repareres. Det kræver, at fremstillingsvirksomheder dokumenterer alt fra materialevalg til produktets samlede miljøpåvirkning. Derfor er det afgørende, at danske SMV’er får støtte til at forberede sig til de kommende krav i den nye ecodesign-forordning. 

”Bæredygtigt produktdesign er fremtiden. Og det bliver afgørende for de danske fremstillingsvirksomheders grønne konkurrencekraft, at de kan tænke, udvikle og designe ind i en cirkulær produktstrategi. Projektet skal hjælpe virksomhederne med at opbygge de systemer og kompetencer, der er forudsætningen for, at de kan arbejde med cirkulære designprincipper og leve op til kommende krav,” siger Anders Ziegler Kusk, programansvarlig for bæredygtig produktion i Industriens Fond. 

Designfasen er afgørende for miljøpåvirkning 

Projektet drives af FORCE Technology i samarbejde med Syddansk Universitet og Aarhus Universitet samt en række erhvervs- og industriaktører. Sammen vil de sætte ecodesign og produktdata på den dagsordenen hos de danske SMV’er. 

”Beslutninger taget i designfasen har helt afgørende betydning for produkters miljøpåvirkning og cirkularitet. Men det kan være svært at få nye krav og parametre tænkt ind allerede i designfasen. Der er behov for en struktureret tilgang, hvor ressourceforbrug, produktlevetid, cirkularitet og data er en integreret del af processen, og det kan projektet hjælpe virksomhederne med,” siger Trine Erdal, som er Project Director R&D i FORCE Technology. 

Om de kommende EU-krav til produktdesign

Den nye Ecodesign-forordning (ESPR), som trådte i kraft 18. juli 2024, er et centralt element i EU’s grønne omstilling. Forordningen stiller krav til produkters design med henblik på at fremme bæredygtighed. Formålet er at sikre, at produkter får længere levetid, er lettere at reparere, genanvende og genanvende materialer fra. 

Forordningen indfører også det digitale produktpas (DPP), som bliver obligatorisk for alle omfattede produkter. Via en unik kode giver passet adgang til vigtige oplysninger om materialer, miljøpåvirkning, reparation og vedligeholdelse – og sikrer gennemsigtighed i hele produktets livscyklus. 

Over de kommende år vil der blive fastlagt specifikke krav for udvalgte produktkategorier: 

2026: Jern, stål 

2027: Aluminium, tekstiler og beklædning, dæk

2028: Møbler 

2029: Madrasser 

Uddannelse til fremtidens SMV-behov 

Gennem projektet får virksomheder på tværs af brancher bl.a. adgang til pilotcases, hjælpeværktøjer, workshops og den nyeste viden om, hvordan de lever op til kravene om ecodesign og produktdata. 

Derudover skal studenterprojekter og praksisnær viden på Syddansk Universitet og Aarhus Universitet klæde nyuddannede på til at hjælpe virksomheder med cirkulære produktstrategier og digitale løsninger. 

”Det handler også om at uddanne til fremtidens SMV-behov. På SDU stiller vi f.eks. vores kandidatstuderende til rådighed i forløb hos virksomheder to dage om ugen i et semesterprojekt under faglig vejledning. Det betyder, at vi kan tilbyde kortere innovationssamarbejder med universiteterne, som passer godt til SMV’er”, siger Lykke Margot Ricard, Sektionsleder SDU Innovation & Design Engineering, Syddansk Universitet. 

Ambitionen er, at virksomhederne, der deltager i pilotprojekterne, også kan fungere som ambassadører og inspirere andre SMV’er til at sætte fokus på ecodesign og produktdata. 

En del af en bredere indsats

Industriens Fond har støttet projektet ’Cirkulære produkter – ecodesign og produktpas’ med 14 mio. kr. 

Projektet løber fra 2025 – 2028 og er en del af den samlede indsats ’Cirkulær Produktion – for et stærkere, grønnere dansk erhvervsliv. 

Læs mere om indsatsen her:  https://industriensfond.dk/vores-fokusomrader/baeredygtig-produktion/cirkulaer-produktion   

N.C. Nielsen A/S

Sponseret

Linde 1251 – én el-truck, flere energikilder

Slimstock Nordic

Sponseret

ABC-klassificering og forecast – et stærkt makkerpar

Relateret indhold

13.05.2025SCANLOX ApS

Sponseret

Teresa tiltrak både fagfolk og studerende på Robotbrag

12.05.2025SCM.dk

USA og Kina sætter toldkrig på pause

12.05.2025Consafe Logistics

Sponseret

Consafe Logistics gearer op

12.05.2025Global AGV

Sponseret

Træt af flaskehalse i produktionslinjen?

12.05.2025PALOMAT

Sponseret

Slip for tunge løft – gør arbejdsmiljøet smartere med PALOMAT®

09.05.2025SCM.dk

Nu skal ecodesign og produktdata på SMV’ernes dagsorden

02.05.2025SCM.dk

Politiske beslutninger årsag til langsom udbygning af vedvarende energi

02.05.2025SCM.dk

Dataoverflod stikker en kæp i logistikhjulet på sygehuset

Hold dig opdateret med SCM.dk

Tilmeld dig nyhedsbrevet og følg med i alt som rører sig indenfor ledelse af forsyningskæden, Nyhedsbrevet kommer kun to gange pr. uge.

Se flere temaer

Events

Se alle
DNV Business Assurance Denmark
Kursus
OHSMS Auditor/Lead Auditor course based on ISO 45001 | CQI IRCA Certified Course ID: 1877

This course is designed to develop a clear understanding of safety management in the modern era and provide those involved in audit conduct and management with the skills to fulfil their role.

Dato

19.05.2025

Sted

Odense

Bureau Veritas
Kursus
EMS ISO 14001:2015 Lead Auditor Miljø (CQI IRCA-certificeret)

Ved succesfuld gennemførelse af vores CQI and IRCA-certificeret EMS ISO 14001:2015 Lead Auditor Miljøkursus vil du være i stand til at planlægge, gennemføre og afrapportere effektive 1., 2. og 3. parts audits af miljøledelsessystemer i henhold til kravene i ISO 14001:2015.

Dato

19.05.2025

Tid

08:30

Sted

Kongens Lyngby

Bureau Veritas
Kursus
IATF 16949 Specialist

Med en kombination af teori, øvelser og praktiske eksempler giver IATF 16949 Specialist kurset dig en dybdegående forståelse for kravene i IATF 16949:2016 standarden inklusiv kravene i ISO 9001 standarden. Hovedfokus er dog på tillægskravene i IATF 16949 standarden.

Dato

19.05.2025

Tid

08:30

Sted

Vejle

DNV Business Assurance Denmark
Webinar
Webinar: AI Regulations and Risks: How to get started. Show and tell.

Join an immersive, practical session in AI regulations and risk management. The regulatory challenges will be broken down and you will be provided actionable steps and strategies for safe, compliant AI implementation in your organization with the use of the GRACE AI Platform.

Dato

20.05.2025

Sted

Online

Bureau Veritas
Kursus
ISO 14001:2015 Lead Auditor Refresher

Opdater din viden om ISO 14001:2015.

Dato

20.05.2025

Tid

08:30

Sted

Vejle

TECSYS A/S
Konference
Hardware & Brunch 2025

Bliv opdateret på det nyeste hardware til lager og logistik

Dato

20.05.2025

Tid

09:30

Sted

Montra Hotel Sabro Kro, Viborgvej 780, 8471 Sabro