Midler til elektriske lastbiler lader vente på sig

Andelen af elektriske lastbiler var mindre i januar 2024 end i januar 2023. Det skyldes, at de midler, som politikerne afsatte til indkøb af elektriske lastbiler i finansloven, ikke er effektueret endnu. Det bremser den grønne omstilling, lyder det fra De Danske Bilimportører.

”Det er meget positivt, at 2024 starter ud med fremgang i varebilsalget, efter et år med stor ustabilitet. Det er til gengæld ærgerligt, at andelen af elektriske varebiler ikke er så høj, som den kunne have været, hvis der ikke havde været et midlertidigt fald i bundfradraget”, siger Mads Rørvig, administrerende direktør for De Danske Bilimportører. Foto: De Danske Bilimportører

15.02.2024

SCM.dk

I januar måned fortsatte væksten i varebilsalget fra fjerde kvartal af 2023, da der blev indregistreret 23,6 procent flere varebiler sammenlignet med januar måned sidste år. Dog faldt antallet af elektriske varebiler, hvilket muligvis kan tilskrives, at det højere bundfradrag i registreringsafgiften for nulemissionskøretøjer fra finanslovsaftalen, først trådte i kraft 1. februar

”Det er meget positivt, at 2024 starter ud med fremgang i varebilsalget, efter et år med stor ustabilitet. Det er til gengæld ærgerligt, at andelen af elektriske varebiler ikke er så høj, som den kunne have været, hvis der ikke havde været et midlertidigt fald i bundfradraget”, siger Mads Rørvig, administrerende direktør for De Danske Bilimportører.

Der var også fremgang i antallet af nye lastbiler. I januar blev der indregistreret 415 nye lastbiler i Danmark, hvilket svarer til en fremgang på 35,2 procent. Men den elektriske andel faldt også blandt lastbilerne, hvilket kan hænge sammen med, at vognmændene venter på, at støtten til indkøb af elektriske lastbiler, der var en del af finanslovsaftalen, bliver effektueret.

“I finanslovsaftalen blev politikerne enige om at afsætte midler til at fremme udrulningen af elektriske lastbiler, men de penge er stadig ikke kommet ud og arbejde. Nogle vognmænd holder sig tilbage, fordi de ved, at støtten kommer. Det betyder, at andelen af nye, elektriske lastbiler er mindre end den kunne have været i januar, hvilket bremser den grønne omstilling”, siger Mads Rørvig, der samtidig opfordrer til, at projektet kommer i gang hurtigst muligt.

I januar måned fortsatte de positive takter fra efteråret 2023, hvor der igen kom fremgang i registreringstallene efter et hårdt første halvår. Der blev indregistreret 1.943 nye varebiler i januar, hvilket er 371 flere end i januar 2023, hvor der blev indregistreret 1.572 varebiler. Det svarer til en pæn fremgang på 23,6 procent, og januar blev således den 4. måned i træk, hvor indregistreringerne var højere end samme måned året forinden.

I januar steg andelen af nye dieseldrevne varebiler med 3,7 procentpoint, når man sammenligner med januar 2023. Sidste år udgjorde diesel som drivmiddel 75,6 procent af de nyregistrerede varebiler, hvilket i januar 2024 steg til en markedsandel på 79,3 procent.

I løbet af 2023 kom der mange flere elektriske varebiler til de danske veje. I januar vendte udviklingen en smule, da andelen af el-varebiler faldt med 0,8 procentpoint, fra 11,9 procent i januar 2023 til 11,1 procent i januar 2024. Der var generelt nedgang blandt samtlige drivlinjer bortset fra diesel, som gik frem i januar måned. Den største tilbagegang var til benzin varebilerne, som, sammenlignet med januar 2023, gik tilbage med 1,9 procentpoint.

Forklaringen på denne udvikling skal formentlig findes i, at stigningen i bundfradraget i registreringsafgiften for elektriske køretøjer, som var en del af finanslovsaftalen, først træder i kraft 1. februar. Det har skabt et incitament til at vente med at indregistrere og derved kunne betale en lavere registreringsafgift, hvilket forklarer el-varebilernes mindre andel i januar.

I januar var der forskydninger i vægtklassefordelingen blandt varebiler, hvor de mellem-tunge varebiler var mere populære sammenlignet med samme måned sidste år. Den mellem-tunge vægtklasses (2.501 - 3.490 kilo) markedsandel gik markant frem med 10,3 procentpoint og fastholdte sin position som den mest populære vægtklasse med en andel på 51,8 procent af markedet.

Fremgangen til den mellem-tunge vægtklasse skete på bekostning af den lettere vægtklasse (op til 2.500 kilo), hvis andel gik tilbage med 11,1 procentpoint og dermed udgjorde 20,8 procent af markedet. Den tunge vægtklasse (over 3.491 kilo) gik frem med 0,9 procentpoint og blev den næstmest populære vægtklasse med en markedsandel på 27,4 procent

Lastbilerne kom godt fra start i 2024, hvor antallet af nyregistrerede lastbiler steg, sammenlignet med januar sidste år. I januar 2024 blev der indregistreret 415 lastbiler mod 307 i januar måned sidste år, hvilket svarer til en fremgang på 35,2 procent. Resultatet for januar betød, at antallet af indregistrerede lastbiler var i vækst efter 4 måneder med tilbagegang.

I januar blev der kun indregistreret nye diesel og el-lastbiler, Af disse to drivmidler forblev diesel det mest fortrukne drivmiddel blandt de nyregistrerede lastbiler, hvor hele 97,3 procent af registreringerne i januar måned havde diesel som drivmiddel. Det var 0,6 procentpoint mere end i januar 2023, hvor diesellastbilerne stod for en markedsandel på 96,7 procent. El-lastbilernes andel gik tilsvarende tilbage med 0,6 procent og endte på 2,7 procent i markedsandel af januar måneds indregistreringer.

Lastbilernes vægtklassers markedsandele i januar måned bød på ændringer i forhold til januar 2023. Den lettere vægtklasse (op til 16 ton) gik 2 procentpoint tilbage og endte med en markedsandel på 6,7 procent. Den mellemtunge vægtklasse (16-24 ton) gik frem med hele 4,5 procentpoint og endte dermed med en markedsandel på 17,8 procent af nyregistreringerne. Den mest populære vægtklasse var den tunge vægtklasse, som dog gik tilbage i januar. Den tunge vægtklasses (over 24 ton) markedsandel faldt med 2,4 procentpoint, hvilket resulterede i en markedsandel på 75,4 procent. Det ændrede dog ikke på, at den tunge vægtklasse er markant størst og stod for hele 75,4 procent af registreringerne i januar 2024.

Læs også: Flere og grønnere lastbiler på EU-vejene

I januar blev der indregistreret 77 busser, hvilket var hele 45 flere end i januar 2023, hvor der blev indregistreret 32 enheder. Det betyder, at antallet af nye busser steg med hele 140,6 procent. Dog skal der, som altid, tages forbehold for, at der generelt sælges få enheder, og at salg ofte sker i større partier. Derfor er analyserne baseret på et lille datasæt, der er præget af store udsving fra måned til måned.

Kilder: De Danske Bilimportører og Bilstatistik.dk

/ PiB

N.C. Nielsen A/S

Sponseret

Linde skaber ny generation af gaffeltruck

AGR

Sponseret

Er dit ERP nok til lagerstyring? Sådan lukker AGR hullerne i forsyningskæden

Relateret indhold

19.02.2025SCM.dk

Udledningen fra nye veje eksploderer

17.02.2025SCM.dk

Container spotraterne på vej ned mod 2023-niveau

17.02.2025SCM.dk

El-varebiler vinder frem trods fald i samlet varebilsalg

17.02.2025SCM.dk

Luftfragtselskab fragtede 42 millioner roser til Valentinsdag

13.02.2025SCM.dk

Medie: Hapag-Lloyd tæt på bestilling af nye containerskibe

13.02.2025SCM.dk

JYSK reducerer CO2-udledning med 37 procent med el-lastbiler til containertransport

13.02.2025Descartes

Sponseret

Kronik af Descartes: Den Kolde Forsyningskæde Sådan kvalitetssikrer vi temperaturfølsomme varer under transport

12.02.2025SCM.dk

Posten Bring moderniserer pakkehåndtering med cloudteknologi

Hold dig opdateret med SCM.dk

Tilmeld dig nyhedsbrevet og følg med i alt som rører sig indenfor ledelse af forsyningskæden, Nyhedsbrevet kommer kun to gange pr. uge.

Se flere temaer

Events

Se alle
Bureau Veritas
Webinar
Webinar om CBAM

Gratis webinar om CBAM, hvor du får et generelt indblik i CBAM-reglerne, praktiske erfaringer og kommende krav.

Dato

27.02.2025

Tid

10:00

Sted

Online på MS Teams

DTU Learn for Life
Efteruddannelse
Agile projekter - hybrid

Vil du lære at lede agile projekter professionelt og effektivt? Så tilmeld dig dette kursus, som også er et diplommodul, og få indsigt i agile værktøjer og kompetencer i agil projektledelse.

Dato

28.02.2025

Tid

09:00

Sted

Online

Dansk Standard
Kursus
ISO 9001 diplomkursus i kvalitetsledelse - 2 dage

På dette to-dages ISO 9001 kursus præsenteres du for indholdet i ISO 9001 standarden. Samtidig lærer du, hvordan de enkelte krav til kvalitetsledelse bør efterleves i praksis. Kurset i ISO 9001 tager dig igennem de forskellige faser ved implementering af et ledelsessystem for kvalitet.

Dato

04.03.2025

Tid

09:00

Sted

Dansk Standard, 12 etage, Sal 2 Göteborg Plads 1 2150 Nordhavn

Bredana Axcite A/S
Webinar
Præcise Forecast med ny Microsoft løsning

Den nye app byder på best-in-class Forecasting algoritmer og modeller, enestående brugeroplevelse, intelligente rapporter og analyser

Dato

04.03.2025

Tid

10:00

Sted

Live webinar fra Bredana Axcite, Aarhus

Bureau Veritas
Webinar
Webinar: Explore the critical connection between the NIS2 Directive and the CRA

In an era of increasing cyber threats, regulatory frameworks like the NIS2 Directive and the Cyber Resilience Act (CRA) are shaping the future of cybersecurity across Europe. While NIS2 enforces stricter cybersecurity obligations for suppliers and organizations, CRA complements it by embedding security into digital products from the ground up.

Dato

06.03.2025

Tid

13:00

Sted

Online på MS Teams

Descartes
Webinar
Deloitte x Descartes: Webinarium om Frihandel, CBAM och hållbarhet

Ett unikt samarbete mellan Deloitte och Descartes, där ledande specialister inom global handel och hållbarhet delar sina insikter och praktisk information.

Dato

13.03.2025

Tid

10:30

Sted

Online