28.04.2022 | Lager & distribution
Linde el-truck gør Imerys grønnere
Indhold fra partner Hvad er dette?
Med ti fabriksnye Linde el-truck sender Imerys endnu et grønt signal til omverdenen. Den globale råstofudvinder, der i Danmark er repræsenteret på Fur og Mors, fremstiller en række mineralbaserede naturprodukter og omstillingen til de nye Linde el-truck flugter på bedste vis med Imerys overordnede miljøpolitik.
Trafikken er intens på lager- og ekspeditionsområdet hos Imerys, hvor erfarne lagermedarbejdere håndterer de mange paller med sække og Big Bags. Foto: N.C. Nielsen A/S
De to Imerys-udvindingsanlæg ved Limfjorden er placeret tæt på forekomsten af moler, som forædles til granulater og pulver til verdensmarkedet. Det bruges blandt andet til olie- og kemikalieabsorberer, dyrefoder og kattegrus. Derudover anløber der ofte bulkskibe med bentonit til videre forarbejdning hos Imerys.
Lokalt forankret
Processen med at udvinde råstoffer kræver en effektiv intern transport, og som miljøbevidst aktør var det oplagt for Imerys at rette blikket mod Linde el-truck. En ældre flåde af diesel- og gastruck skulle udskiftes og truckmarkedet blev grundigt sonderet. Med sit udvalg af Linde el-truck og en geografisk placering tæt på Imerys var N.C. Nielsen oplagt at tage med i udbudsrunden.
”Vi kender N.C. Nielsen og Linde rigtigt godt i forvejen. Vi arbejder efter best practices-principper, hvor vi står på mål for vores investeringer og løbende opererer med det bedste maskinudstyr på markedet. Vi går ned i alle detaljer omkring tekniske specifikationer, priser, sikkerhed, komfort og især grøn omstilling”, fortæller Purchasing Plant Manager Preben Nielsen fra Imerys i Danmark.
Ren energi
Truckvalget hos Imerys skulle sikre en energivenlig flåde og mindske antallet af maskiner. Efter møder, testkørsler, beregninger og rådgivning fra N.C. Nielsen nåede man i fællesskab frem til løsningen: Ti fabriksnye Linde el-truck med ekstraudstyr og en eldrevet Linde stabler skulle klare den interne Imerys-transport. I alt 16 udtjente maskiner blev til 11 fabriksnye Linde-maskiner.
”Vi har haft en god dialog med N.C. Nielsen, der er gået en ekstra mil for at komme i mål. De har været fleksible, tålmodige og hjælpsomme, da vi blandt andet skulle justere nogle tekniske egenskaber i sidste øjeblik. Vi har fået en optimal løsning med den nye Linde truckflåde, som vores truckførere er blevet rigtigt glade for”, fortæller Purchasing Plant Manager Preben Nielsen fra Imerys i Danmark.
Når moleret er tørret, sigtet i fraktioner, opblandet og pakket lander det på Imerys færdigvarelager, hvorfra det ekspederes videre. Her ligger kerneopgaverne for Linde-truckene, der hjælper til med at læsse lastbiler, tømme containere, flytte paller og hente emballage. Kort sagt: Der er masser af allround opgaver i en travl hverdag på udvindingsanlægget.
Sikker kørsel
Trafikken er intens på lager- og ekspeditionsområdet hos Imerys, hvor erfarne lagermedarbejdere håndterer de mange paller med sække og Big Bags. Linde-maskinerne er derfor alle udstyret med bakalarm, Linde Blue Spot-sikkerhedslys, lufthjul, lastgitter og en neddrosling af farten, der alt sammen ligger på linje med sikkerhedsforanstaltningerne hos Imerys.
”Det glæder mig, at Imerys valgte at skifte til Linde el-truck. Det understreger, at Imerys løbende arbejder på at mindske CO2-emissionen, at tilgodese miljøet på deres udvindingsanlæg og at give medarbejderne de bedste arbejdsbetingelser. Vi ser frem til at fortsat godt samarbejde”, udtaler Head of Key Account Allan Christensen fra N.C. Nielsen.
- KCP
Branchenyt

Flere maskiner til Gothenburg RoRo Terminal
Tidligere på året har Gothenburg RoRo Terminal fået leveret yderligere to nye Konecranes Reachstackere SMV 4638 TC5, som erstatter to ældre maskiner fra 2013. Samt yderligere en elektrisk gaffeltruck Konecranes SMV E-VER 16-1200C.
Indhold fra partner
Lager & distribution

Linde E50 med frontlifter håndterer baller i halmhuset
Hos Easy AgriCare på Mors tager det kun ganske få minutter at tømme en tonstung halmvogn eller lastbil med halmballer. Den lynhurtige ekspedition skyldes en innovativ løsning, der er udviklet i samarbejde med N.C. Nielsen. En Linde E50 el-truck med slædemonteret frontlifter håndterer ballerne med et sikkert greb og stabler dem i halmhusets opmarchområde, inden de sættes på transportbåndet til videre forarbejdning.
Indhold fra partner
Lager & distribution

Fremtidens truckteknologi med Linde og N.C. Nielsen
Salgschef for Linde, Jesper Bech, fra N.C. Nielsen fortæller i dette interview om de seneste tendenser inden for tidens truckteknologi – og retter især søgelyset mod emnerne energioptimering og digitalisering.
Indhold fra partner
Lager & distribution

NDI GROUP sparer en hel hal med Linde smalgangstruck
Hos NDI GROUP i Brørup går det stærkt. Nordens største leverandør af dæk, fælge og hjul har vokseværk med et stærkt stigende antal dæk på lager. Nu har N.C. Nielsen hjulpet med at optimere et eksisterende lager med nyt design og nye Linde smalgangstruck. NDI GROUP har dermed sparet opførelsen af en ny hal, fået større kapacitet på samme areal og forbedret den daglige håndtering af dækkene.
Indhold fra partner
Branchenyt

Bring får fem nye maskiner på Oslo Havn
Bedre arbejdsmiljø, højere effektivitet og hurtigere service var drivkraften for Bring Warehousing, da de anskaffede sig tre nye Terberg-terminaltraktorer og to Konecranes-containertrucks fra N. C. Nielsen AS tidligere i år. “Chaufførerne fik selv indflydelse på udformningen af interiøret, og det, mener vi, skaber bedre arbejdsforhold”, siger Knut Erik Andersen, produktionsleder hos Bring.
Indhold fra partner
Lager & distribution

Hos N.C. Nielsen kan service være 100% elektrisk
De første elektriske servicebiler er en realitet N.C. Nielsen A/S. De nye elektriske servicebiler er i drift i København og på Fyn, og bidrager med emissionsfri kørsel, når servicemontøren besøger virksomheds kunder.
Indhold fra partner