Lindab leverer solidt årsregnskab for 2019

Efter et år med stabil omsætning og indtjening samt et solidt resultat står Lindab A/S i 2020 med en stærk forretning og mange spændende investeringsprojekter foran sig. Virksomheden er i gang med flere større investeringer i nye moderne maskiner, digitale løsninger og flere kvadratmeter, som er grundsten i en moderne og udviklingsorienteret leverandør til byggeriet.

Mette Brøndum, adm. direktør, Lindab A/S har netop offentliggjort årsregnskabet for 2019, der viser stabil omsætning og solid bundlinje..

Samlet omsætning i 2019 lød på kr. 876 millioner, mens overskuddet for året blev kr. 37 millioner. Ambitionen er fortsat at være en af Danmarks Bedste Arbejdspladser, kåret af Great Place to Work®, for at fastholde og tiltrække de bedste medarbejdere. Som leverandør til fremtidens bæredygtige byggerier sætter Lindab barren højt, både på bæredygtighed, digitalisering, kvalitet og kompetencer, og derfor opruster Lindab i forhold til både produktion, digitale løsninger i administration, salg og operations, samt udvikling af kompetencer via uddannelse og e-learning. Der er også et stort fokus på at udvikle koncepter til nye kundetyper inden for vindmølleindustrien, som Lindab forventer sig meget af i fremtiden.

Lindab A/S har netop offentliggjort årsregnskabet for 2019, der viser stabil omsætning og solid bundlinje. I årsregnskabet kaldes resultatet tilfredsstillende.

”Årsregnskabet er positivt, og vi har leveret et solidt resultat. Bundlinjen er knap fulgt med den stigende omsætning, og det skyldes udelukkende et salg af en mindre virksomhed i Holland, som var tilknyttet Lindab A/S. Dette frasalg havde en negativ indflydelse på bundlinjen for året,” siger Mette Brøndum, administrerende direktør i Lindab A/S og fortsætter:

”Så resultatet af den danske indsats er en forbedret bundlinje i forhold til resultatet i 2018. Glade og tilfredse medarbejdere, moderne produktionsmetoder samt nye spændende markedstiltag og produkter er nødvendige for at sikre kundens succes, hvilket driver vores succes.”

Den moderne fabrik

For at sikre en langsigtet styrkelse af produktionsmetoderne i Lindabs danske produktioner er der investeret meget i nyt og forbedret udstyr. Heriblandt en ny lasermaskine, kanalmaskine med højere tæthedsklasse,nyeste bukkeudstyr og ny tagprofilmaskine m.m.

”Vi har øget kapaciteten ved at øge bygningsarealet i Danmark og indføre 3-holds-skift for at holde leveringstiden så kort som muligt, hvilket giver høj kundetilfredshed,” siger Mette Brøndum.

Efter flere år med positiv udvikling og opstart af levering til vindindustrien er pladsen blevet trang. Derfor opfører Lindab en 3.000 m2 fabriks- og lagerbygning i Haderslev, der skal give plads til fremtidig vækst..

Digitalisering og bæredygtighed

Lindab har iværksat en total screening af, hvor det giver god mening at tilføre nye digitale systemer og værktøj for at aflaste og arbejde smartere. Virksomheden er undervejs med både et nyt website og en ny webshop, og er derudover i gang med at etablere et nyt CRM system samt en ny digital kommunikationsplatform for bl.a. telefoni.

”Bæredygtige produkter og løsninger er vigtige for at vi bidrager til klimaindsatsen og i løbet af 2019 har vi udviklet en ”grøn” portløsning med en fuld EPD (en beskrivelse af produktets energi- og miljøpåvirkning fra vugge til grav) samt et nyt tagprofil med indbygget solcellepanel. En helt igennem energirigtig løsning,” fastslår Mette Brøndum.

Ingen virksomhed er bedre end medarbejderne

For en virksomhed som Lindab, der beskæftiger medarbejdere inden for analyse og produktudvikling, produktion, salg og teknisk rådgivning på 7 adresser i Danmark, er behovet for en stærk virksomhedskultur stor. Derfor arbejder man hos Lindab løbende med at forblive en attraktiv arbejdsplads.

”Gode produkter gør det ikke alene. Virksomheden er medarbejderne, og vi ønsker at være en attraktiv arbejdsplads, der både kan tiltrække og udvikle samt fastholde dygtige medarbejdere. Derfor har vi i mange år arbejdet målrettet og systematisk med trivsel og medarbejdertilfredshed for at blive en endnu bedre arbejdsplads med plads til faglige udfordringer og personlig udvikling,” fortæller Mette Brøndum.

Lindab A/S blev i 2019 for tredje år i træk nomineret af Great Place to Work® som én af landets bedste arbejdspladser..

Stærk start på 2020

Lindab har haft en god start på 2020 på trods af Covid-19 situationen.

”Vi er kommet godt fra start i 2020, hvor Covid-19 satte en ny agenda. Vi har været så heldige, at de fleste af vores kunder i byggeriet har haft travlt på byggepladserne. Vores forandringsparate medarbejdere har tilpasset sig den nye situation med et smil. På få dage installerede 90% af alle funktionærer sig på hjemmearbejdsplads og blev verdensmestre i at holde Skype og Teams møder, og nu, hvor vi er i gang med en gradvis genåbning, er det samme engagement og positive vilje til at ville gøre en forskel, vi ser blandt både ledere, medarbejdere, samarbejdspartnere og ikke mindst vores kunder. Jeg er imponeret over det positive engagement, som Covid-19 ikke kan slå omkuld. Vi står sammen – også når vi er på afstand” siger Mette Brøndum. 

21.02.2022Lindab A/S

Sponseret

Lindab på grøn kurs med gas i tanken

12.10.2021Lindab A/S

Sponseret

Lindab bliver totalleverandør på port- og dørløsninger

12.08.2021Lindab A/S

Sponseret

Problemfri fryse-logistik i den arktiske hovedstad

22.03.2021Lindab A/S

Sponseret

Kåret til landets bedste arbejdsplads efter et usædvanligt år

02.11.2020Lindab A/S

Sponseret

F. Engel skaber fremtidssikret lager med facade i stål

09.06.2020Lindab A/S

Sponseret

Lindab leverer solidt årsregnskab for 2019