Kåret til landets bedste arbejdsplads efter et usædvanligt år

Lindab er for fjerde år i træk kommet på den fornemme liste over Danmarks bedste arbejdspladser og tager for første gang også stolt imod prisen for Danmarks bedste arbejdsplads for seniorer af Great Place to Work, der hvert år tager temperaturen på medarbejdertilfredsheden i danske virksomheder.

Stolte medarbejdere hos Lindab, der for 4. år i træk kommet på den fornemme liste over Danmarks bedste arbejdspladser. Foto: Lindab..

Det er ikke nyt for Lindab at modtage hædersbevisninger, når Great Place to Work én gang om året deler priser ud til danske virksomheder, men det er nyt også at få den særlige pris som den bedste arbejdsplads for seniorer.

”Vi er meget glade og beærede over at vinde netop den kategori, da vi gerne vil afspejle samfundet og være rummelige i forhold til både køn og alder. Det er vores erfaring, at forskellighed giver en god og dynamisk kultur, og derfor ansætter vi gerne seniorer med erfaring og tyngde,” fortæller Mette Brøndum, administrerende direktør i Lindab A/S og fortsætter:

”Anerkendelsen fra Great Place To Work gør os utroligt stolte og styrker vores tro på, at vi også fremover kan fastholde, udvikle og tiltrække de bedste medarbejdere.”

Succes med aldersmæssig diversitet

Nogle virksomheder satser udelukkende på at tiltrække unge medarbejdere med nyeste viden og frisk energi. Hos Lindab har man meget fokus på at skabe aldersmæssig diversitet blandt medarbejderne. Det indebærer blandt andet at ansætte medarbejdere med den stærke erfaring som kun høj anciennitet kan bidrage med.

”Vi har modet til at ansætte medarbejdere over tres, der kommer med erfaring og helt naturligt udfordrer vores vaner. Det kræver, at vi lytter og er åbne over for nye input. Ansættelse af seniorer giver rigtig god værdi for os,” siger Heino Juhl, HR- og marketingschef i Lindab.

Plads til forskelligheder

Et eksempel på den aldersmæssige spredning finder man på Lindab’s lager i Haderslev, som sidste år manglede to nye ledere. Én til både daghold og aftenhold. Her ansatte Lindab en leder på 65 år og rekrutterede internt en leder under 30 år.

”Når vi evner at fastholde eller ansætte seniorer, er det for kollegerne et håndfast bevis på, at vi har plads til forskelligheder og giver muligheder for personlig og faglig udvikling,” konkluderer Heino Juhl, der understreger, at man heller ikke skal underkende den tryghed og stabilitet, det giver såvel internt som eksternt.

Skulderklap til alle medarbejdere

Hos Lindab er man stolte over at indsatsen med at ansætte medarbejdere i alle aldersgrupper anerkendes med kåringen. Især da begrundelsen for kåringen skyldes medarbejdernes egne besvarelser.

”Baggrunden for at vi vinder titlen som Danmarks bedste arbejdsplads for seniorer, er seniorernes egne besvarelser og vurderinger. Vores ældre kolleger giver os topkarakter, og det ser vi som et skulderklap til alle medarbejdere – unge som ældre. At sikre så høj medarbejdertilfredshed i et uforudsigeligt og usædvanligt år gør os ekstra stolte. Det har krævet en særlig indsats fra vores mange ledere og medarbejdere at sikre tryghed, tilfredshed og samhørighed. Så en stor tak til alle ledere og medarbejdere for en fantastisk indsats,” slutter Mette Brøndum.

21.02.2022Lindab A/S

Sponseret

Lindab på grøn kurs med gas i tanken

12.10.2021Lindab A/S

Sponseret

Lindab bliver totalleverandør på port- og dørløsninger

12.08.2021Lindab A/S

Sponseret

Problemfri fryse-logistik i den arktiske hovedstad

22.03.2021Lindab A/S

Sponseret

Kåret til landets bedste arbejdsplads efter et usædvanligt år

02.11.2020Lindab A/S

Sponseret

F. Engel skaber fremtidssikret lager med facade i stål

09.06.2020Lindab A/S

Sponseret

Lindab leverer solidt årsregnskab for 2019