Ledningsdeklarationer tilsidesat ved anlæg af ny jernbane

Deklarationerne var tinglyst efter aftale mellem arealets tidligere kommunale ejer og forsyningsselskaberne. Men da ledningerne senere skulle omlægges i forbindelse mad anlæg af ny jernbane, kunne deklarationerne ikke håndhæves overfor Banedanmark. Det skyldtes, at kommunen ifølge landsretten ikke havde overholdt grundsætningen om saglig forvaltning.

Om sagen

Vand- og Spildevandsforsyningen i Køge Kommune var indtil 2007 ejet af kommunen. De pågældende forsyningsledninger var derfor oprindeligt ejet af kommunen. Da ledningerne lå i arealer, der også tilhørte Køge Kommune, var der ved ledningernes etablering ikke anledning til at overveje at fravige gæsteprincippet eller tinglyse deklaration herom. I 2007 blev forsyningerne imidlertid udskilt fra kommunen til selvstændige forsyningsselskaber, herunder Køge Vand A/S og Køge Afløb A/S. Ledningerne fulgte med og blev forsyningsselskabernes ejendom, mens arealerne fortsat var ejet af Køge Kommune. I forbindelse med udskillelsen af forsyningsselskaberne blev der ikke tinglyst deklaration om ledningerne.

I 2010 blev anlægsloven om en ny jernbane på strækningen København-Ringsted over Køge vedtaget. Den planlagte jernbanestrækning forløb hen over Køge Kommunes arealer, der hvor vand- og spildevandsledningen lå.

I september 2011 fik forsyningsselskaberne efter aftale med Købe Kommune tinglyst deklarationer for vand- og spildevandsledningen, der bl.a. indeholdt en bestemmelse om fravigelse af gæsteprincippet. I løbet af 2012 blev et stort antal tilsvarende deklarationer tinglyst for andre forsyningsledninger i Køge Kommune på andre af kommunens arealer, der ikke var berørt af den kommende jernbane.

Da Banedanmark i 2014 eksproprierede de pågældende arealer fra Køge Kommune til anlæg af jernbanen, opstod spørgsmålet om, hvem der skulle betale for omlægning af vand- og spildevandsledningen. Hvis forsyningsselskaberne kunne støtte ret på de tinglyste deklarationer om fravigelse af gæsteprincippet, ville det betyde, at Banedanmark skulle betale for omlægningen.

Østre Landsrets dom

Østre Landsret fandt, at både forsyningsselskaberne og kommunen på tinglysningstidspunktet måtte være klar over, at de pågældende ledninger var direkte berørt af den nye jernbaneforbindelse, og at aftalen om fravigelse af gæsteprincippet derfor ville betyde, at Banedanmark kom til at betale for ledningsomlægningerne. Forsyningsselskaberne og kommunen måtte derfor være klar over, at dette alene var baggrunden for, at de fik tinglyst deklarationerne i september 2011, som blev prioriteret forud for deklarationerne på øvrige arealer.

På den baggrund fandt landsretten, ligesom byretten, at Køge Kommune havde handlet i strid med det grundlæggende princip om saglig forvaltning. Køge Vand og Købe Afløb blev derfor dømt til at anerkende, at de tinglyste servitutter var ugyldige. I forhold til Køge Kommune ændrede Østre Landsret byrettens dom. Byretten havde frifundet kommunen, fordi spørgsmålet om deklarationernes gyldighed ifølge byretten ikke havde betydning i forhold til kommunen, der ikke længere var grundejer. Østre Landsret dømte imidlertid også Køge Kommune til at anerkende, at de tinglyste deklarationer var ugyldige.

Dommens betydning fremadrettet

Dommen er egentlig ikke overraskende, da den læner sig op af en lignende sag fra Hvidovre Kommune, som blev afgjort af Højesteret i 2016 (UfR2017.75H). Også i den sag blev en deklaration om fravigelse af gæsteprincippet fundet ugyldig, fordi aftalen om fravigelse af gæsteprincippet var indgået mellem den kommunale ejer af arealet og forsyningsselskabet på et tidspunkt, hvor det lå klart, at forsyningsselskabets regnvandsbassin ville blive ramt af den kommende jernbane. I den sag fandt Højesteret efter omstændighederne, at aftalens reelle formål var, at staten (og ikke forsyningsselskabet) kom til at betale for omlægningen.

Begge domme viser, at der bør udvises stor påpasselighed med at tinglyse deklarationer om fravigelse af gæsteprincippet for eksisterende ledninger. Jo længere tid, der er gået fra ledningens anbringelse, og til at forsyningsselskabet fremsætter ønske om at få tinglyst en deklaration, des vanskeligere vil det i mange tilfælde være at få udredt, hvad der var forudsat med hensyn til eventuel fravigelse af gæsteprincippet i forbindelse med ledningens anbringelse. Bevisbyrden herfor ligger hos ledningsejeren.

Der planlægges i disse år mange og store infrastrukturprojekter over hele landet, herunder nye jernbanestrækninger, motorveje og andre vejanlæg, jf. Infrastrukturaftalen fra 2021. Projekter, der uundgåeligt vil nødvendiggøre ledningsomlægninger. Her skal man være opmærksom på, at når først linjeføringen for fx en ny motorvej er offentliggjort, kan løbet være kørt for de ledninger, der ikke forud er blevet sikret med en gyldig deklaration.

Dommene nævnt herover handler om ledninger i kommunalt ejede arealer og dermed den særlige pligt, der gælder for kommuner (og andre offentlige myndigheder) til at varetage saglige hensyn. Det er den manglende saglige forvaltning, som i begge sagerne medførte, at deklarationerne om fravigelse af gæsteprincippet var ugyldige. Situationen i dommene er derfor ikke helt sammenlignelig med ledninger, der ligger i privat ejede arealer. Også her vil det imidlertid bero på en konkret bedømmelse af omstændighederne, om en deklaration om fravigelse af gæsteprincippet kan opretholdes ved senere ekspropriation af arealet til et planlagt infrastrukturanlæg.

Vil du vide mere?

Læs Retten i Roskildes dom af 11. januar 2021

Læs Østre Landsrets dom af 13. december 2021

Læs vores artikel: Infrastrukturplan 2035 og miljøforhold