Lav datakvalitet og mangel på præcision hæmmer forecasting-processen

Verden er præget af ekstrem og global usikkerhed og voksende kompleksitet i forsyningskæderne. Evnen til at forudsige fremtiden er derfor altafgørende nødvendig. Men lav datakvalitet og mangel på eller upræcise forecast hæmmer ifølge halvdelen af respondenterne i en ny undersøgelse fra SCM Panelet prognosernes brugbarhed. SCM Panelet er et samarbejde mellem Syddansk Universitet og scm.dk

"Et usikkert eller fejlbehæftet forecast kan føre til enten overkapacitet og spild eller til varemangel og tabt omsætning – og i værste fald underminere tilliden hos både kunder og samarbejdspartnere”, lyder det fra professor Jan Stentoft. Foto: 123rf.com.

09.05.2025

Poul Breil-Hansen, SCM.dk

”I dag er det dag 531 i Rødehavskrisen”. Sådan skriver Lars Jensen, der er en rutineret analytiker af den internationale container shipping industri, i et opslag på Linkedin den 5. maj. Han fortsætter: 

  • ”Et missil affyret fra Yemen af Houthie-bevægelsen ramte tæt på Israels Ben Gurion-lufthavn. Normalt bliver houthiernes missiler opsnappet af israelske forsvarssystemer, men dette undslap. Det ramte et åbent område nær lufthavnens terminal 3-parkeringsplads, men forårsagede ikke skade på lufthavnen selv. Ifølge Israels nødtjeneste blev 8 personer kørt på hospitalet.
  • Vi går nu ind i den 8. uge af USA's kampagne med daglige angreb mod houthierne. Det er tydeligt, at houthierne har bevaret evnen til at fortsætte med at iværksætte angreb og derfor vedvarer risikoen for handelsskibsfarten, og omlægningerne omkring Afrika fortsætter uden særlig udsigt til en normalisering af handelsruten i den nærmeste fremtid.
  • Spændingen mellem Indien og Pakistan fortsætter med at stige. Indien har nu forbudt pakistanske skibe adgang til sine havne og har desuden forbudt indførsel af varer, der transiterer via Pakistan. De har også meddelt, at indiskregistrerede skibe ikke må anløbe pakistanske havne. Pakistan svarede igen ved at indføre de samme forbud mod indiske importvarer og indiske skibe.

Læs også: Salg/marketing og supply chain finder melodien

Det er blot et par eksempler på de mange store forstyrrelser, der sker på næsten daglig basis i øjeblikket, hvor den amerikanske toldkrise i øjeblikket selvfølgelig overstråler de fleste andre forstyrrelser.

Usikkerhed kræver stærke prognoser

”I en tid præget af global usikkerhed, svingende markedsforhold og stigende kompleksitet i forsyningskæderne er evnen til at forudse fremtiden ikke blot en konkurrencefordel – det er en nødvendighed. Forecasting er den praksis, hvor virksomheder forsøger at forudse fremtidige begivenheder – typisk i form af salg, efterspørgsel, kapacitetsbehov eller råvareforbrug – med henblik på at træffe bedre beslutninger i dag. Et validt forecast danner grundlaget for en lang række kritiske forretningsbeslutninger: Hvor meget skal vi producere? Hvornår skal vi genbestille? Hvordan skal vi bemande? Et usikkert eller fejlbehæftet forecast kan føre til enten overkapacitet og spild eller til varemangel og tabt omsætning – og i værste fald underminere tilliden hos både kunder og samarbejdspartnere”. Sådan lyder en kommentar fra professor Jan Stentoft, Syddansk Universitet, der står bag udførelsen af undersøgelsen ’SCM Panelet: Forecasting i praksis – vejen til bedre beslutninger i en digital tidsalder’.

Men det er ikke så nemt at udforme og vedligeholde gode prognoser for det fremtidige salg på den korte, mellemlange og lange bane i virksomheder. Undersøgelsen peger på en række interessante iagttagelser som for eksempel, at de største benspænd for gode forecast-planer er lav datakvalitet.

Bliv klogere

Find den fulde undersøgelsesrapport her.

Datakvalitet og præcision kan blive bedre

Udfordringer med datakvalitet opleves af halvdelen af respondenterne - og det gælder især de store og mellemstore virksomheder. Det rangerer som den største ’udfordring’, se figur 1 (figur 6) – hvor respondenterne rangerer ’ingen eller upræcise forecast’ som den største ’driftsmæssige udfordring’, se figur 2 (tabel 1).

Figur 1. Udfordringer med den nuværende forecasting proces | Note: Flere svar var muligt per respondent.. Foto: SCM Panelet / Jan Stentoft

Jan Stentoft nævner i konklusionen på undersøgelsen: ”Undersøgelsen viser, at ’ingen eller upræcise forecast’ opleves som den største driftsmæssige udfordring blandt respondenterne uanset virksomhedsstørrelse... Generelt betragtet anses forecasterne ’i nogen grad’ at have den rette kvalitet, hvilket indikerer et potentielt udviklingsområde. Arbejde med forecast præcision sker kun i godt en tredjedel af virksomhederne og er mere udpræget, jo større virksomhederne er. Forecast baseret på ’fremskrivning af sidste års tal efter bedste skøn’ synes at være den mest anvendte metode, og jo mindre virksomheden er, jo mere bliver denne metode anvendt”.

Læs også: Lagerstyring bliver overset i samspillet mellem salg/marketing og supply chain

Figur 2. De største opfattede udfordringer. Foto: SCM Panelet / Jan Stentoft

De næsttungeste udfordringer er ifølge undersøgelsen:

  • Misset potentiale: Der ser ud til at være en erkendelse af, at potentialet ved at bruge kunstig intelligens endnu ikke er indfriet. Sådan svarer 39 procent, og de kommer især fra store og mellemstore virksomheder.
  • Silokultur: Den funktionsopdelte organisation er specielt en udfordring for de store virksomheder (45 procent af virksomhedskategorien), hvorimod silokultur i mindre grad ses som en udfordring blandt de mindre virksomheder.
  • Manglende ejerskab og proces: Det er interessant, at man ifølge undersøgelsen i de store virksomheder i større grad ser det som en udfordring med manglende ejerskab og proces, nemlig 45 procent.

Læs også: Salg og supply chain deler ansvaret for forecasting-processen

N.C. Nielsen A/S

Sponseret

Linde 1251 – én el-truck, flere energikilder

Slimstock Nordic

Sponseret

ABC-klassificering og forecast – et stærkt makkerpar

Relateret indhold

13.05.2025Slimstock Nordic

Sponseret

Det organisatoriske ansvar for forecasting

13.05.2025Slimstock Nordic

Sponseret

The Fallacy of Forecast Accuracy

13.05.2025Slimstock Nordic

Sponseret

ABC-klassificering og forecast – et stærkt makkerpar

13.05.2025Slimstock Nordic

Sponseret

Vigtigheden af Forecasting i S&OP-processen

13.05.2025SCM.dk

Salg og supply chain deler ansvaret for forecasting-processen

09.05.2025SCM.dk

Lav datakvalitet og mangel på præcision hæmmer forecasting-processen

15.04.2025Implement Consulting Group

Sponseret

New features of SAP IBP 2502

15.04.2025Implement Consulting Group

Sponseret

Solving the end-to-end process ownership dilemma

Hold dig opdateret med SCM.dk

Tilmeld dig nyhedsbrevet og følg med i alt som rører sig indenfor ledelse af forsyningskæden, Nyhedsbrevet kommer kun to gange pr. uge.

Se flere temaer

Events

Se alle
DNV Business Assurance Denmark
Kursus
OHSMS Auditor/Lead Auditor course based on ISO 45001 | CQI IRCA Certified Course ID: 1877

This course is designed to develop a clear understanding of safety management in the modern era and provide those involved in audit conduct and management with the skills to fulfil their role.

Dato

19.05.2025

Sted

Odense

Bureau Veritas
Kursus
EMS ISO 14001:2015 Lead Auditor Miljø (CQI IRCA-certificeret)

Ved succesfuld gennemførelse af vores CQI and IRCA-certificeret EMS ISO 14001:2015 Lead Auditor Miljøkursus vil du være i stand til at planlægge, gennemføre og afrapportere effektive 1., 2. og 3. parts audits af miljøledelsessystemer i henhold til kravene i ISO 14001:2015.

Dato

19.05.2025

Tid

08:30

Sted

Kongens Lyngby

Bureau Veritas
Kursus
IATF 16949 Specialist

Med en kombination af teori, øvelser og praktiske eksempler giver IATF 16949 Specialist kurset dig en dybdegående forståelse for kravene i IATF 16949:2016 standarden inklusiv kravene i ISO 9001 standarden. Hovedfokus er dog på tillægskravene i IATF 16949 standarden.

Dato

19.05.2025

Tid

08:30

Sted

Vejle

DNV Business Assurance Denmark
Webinar
Webinar: AI Regulations and Risks: How to get started. Show and tell.

Join an immersive, practical session in AI regulations and risk management. The regulatory challenges will be broken down and you will be provided actionable steps and strategies for safe, compliant AI implementation in your organization with the use of the GRACE AI Platform.

Dato

20.05.2025

Sted

Online

Bureau Veritas
Kursus
ISO 14001:2015 Lead Auditor Refresher

Opdater din viden om ISO 14001:2015.

Dato

20.05.2025

Tid

08:30

Sted

Vejle

TECSYS A/S
Konference
Hardware & Brunch 2025

Bliv opdateret på det nyeste hardware til lager og logistik

Dato

20.05.2025

Tid

09:30

Sted

Montra Hotel Sabro Kro, Viborgvej 780, 8471 Sabro