Koordinering skal skabe bedre kundeløsninger

MIN AKTUELLE UDFORDRING: Der forestår et større omorganiseringsarbejde for Mette Boysen, der er nytiltrådt supply chain-direktør i Stena Recycling.

25.11.2013

SCM.dk

Omorganiseringen i Stena Recycling kræver en tilpasning af arbejdsprocesserne, fortæller supply chain-direktør Mette Boysen. Foto: Anne Prytz Schaldemose. .

Der står samordning øverst på agendaen for Mette Boysen, der for nylig er tiltrådt som supply chain-direktør i Stena Recycling. Hun har fået ansvaret for logistik og produktion i selskabet, der indsamler og bearbejder affald såsom papir, elektronisk skrot, farligt affald samt jern og metal. Langt størstedelen af affaldet bliver til nye råvarer, der efterfølgende bliver videresolgt.

Læs også: Min aktuelle udfordring: Lagerplads søges   

Hele den øvelse stiller høje krav til en effektiv organisering og koordinering på tværs af logistik, produktion og salg. Det skal Mette Boysen nu tage hånd om, og hendes fokus ligger i første runde på hele det setup, der vedrører de kunder, der får afhentet affald.    

”Vi skal fremover kunne tilbyde kunderne én samlet affaldsløsning, og det er en stor udfordring, blandt andet fordi medarbejderne i dag arbejder med hver deres affaldstype”, fortæller Mette Boysen. Konkret er hun gået i gang med at få samordnet kørslen, så det i højere grad bliver den samme lastbil, der henter alt affald hos kunden, når det er muligt.  

”Er affaldet for eksempel placeret på paller eller i bure, kan det godt lade sig gøre at hente gamle køleskabe og papir samtidig”. Hun understreger, at kørsel og ruteplanlægning længe har været optimeret, men separat for hvert affaldsområde, og at det er den praksis, der nu skal ændres.

<p>”Vi har lukket nogle filialer, så nu handler det om at effektivisere forretningen, både til glæde for kunderne og os selv”. </p>

Mette Boysen, supply chain-direktør i Stena Recycling

Proaktive input på tværs
Ændringen i den måde, som Stena Recycling afhenter affaldet på omfatter både logistik og salg. Her skal medarbejderne lære nye affaldstyper at kende og sætte sig ind i de specifikke forhold, der eksempelvis knytter sig til love og regler om farligt affald. Samtidig skal logistik og salg arbejde på tværs og proaktivt komme med input til hinanden, hvilket i sidste ende skal muliggøre et forbedret krydssalg af affaldsløsninger.   

”Det samspil er helt afgørende for, at vi kan forbedre os og optimere vores processer, blandt andet med at blive bedre til at forudsige, hvor store affaldsmængder, vi får ind”, siger Mette Boysen.  

Åben kommunikation
Fordi omorganiseringen radikalt ændrer den måde, som de ansatte arbejder på i dag, lægger Mette Boysen stor vægt på at kommunikere åbent om forandringerne samt huske at fejre succeser og forbedringer.

Om Mette Boysen

Uddannelse: Civilingeniør supply chain/logistik, DTU, HD i international handel, CBS.
Tidligere job: Freelance supply chain-specialist 2011-, produktions- og logistikdirektør i Hempel, 2006-10.
Fritid: Løb, tennis.   

”Man skal ikke undervurdere, at sådanne kulturelle ændringer skaber usikkerhed. Derfor er kommunikationen fuldstændig afgørende. Man skal grundigt forklare, hvorfor ændringerne er nødvendige, og være åben omkring, at omverden konstant ændrer sig, og at man derfor ikke kan love, at der ikke sker flere forandringer i fremtiden”. Især på pap- og papirdelen er konkurrencen hård, fortæller Mette Boysen.

Læs også: Min aktuelle udfordring: Leverandørsikkerhed har førsteprioritet    

”Markedet er faldet, så vi har været nødt til at finde besparelser. Vi har lukket nogle filialer, så nu handler det om at effektivisere forretningen, både til glæde for kunderne og os selv”.  

SCM.dk

Rekruttering: Ram de rigtige kandidater – i det rette miljø

Apport Systems A/S

Sponseret

Lagerstyring på autopilot - få dit lager til at tænke selv

Relateret indhold

25.04.2025SCM.dk

Unge efterspørger social bæredygtighed på arbejdspladsen

25.04.2025SCM.dk

LEMAN går forrest i klimakampen med ambitiøse klimamål

24.04.2025Implement Consulting Group

Sponseret

Navigating pricing in an era of tariffs and trade shifts

24.04.2025SCM.dk

Mangfoldighed under pres: Danske erhvervsgiganter står fast

22.04.2025SCANLOX ApS

Sponseret

Strategisk sparring og styrket samarbejde

22.04.2025SCM.dk

Kun 29 procent af supply chain organisationer er klar til fremtiden

14.04.2025Bredana Axcite A/S

Sponseret

Kvalitetsmodul løftes - AI Agent på vej

14.04.2025Bureau Veritas

Sponseret

ISO 9001 inspirationsseminar

Hold dig opdateret med SCM.dk

Tilmeld dig nyhedsbrevet og følg med i alt som rører sig indenfor ledelse af forsyningskæden, Nyhedsbrevet kommer kun to gange pr. uge.

Se flere temaer

Events

Se alle