Konference sætter fokus på optimering af samarbejde og præstationer

Vejen til succes i elitesport og erhvervsliv går i langt højere grad, end man skulle tro, gennem nærvær, tillid og opmærksomhed i menneskelige relationer – det, man kalder ’high touch’. Aarhus Universitet samler humanistiske forskere og fremtrædende personligheder fra erhvervslivet, sporten og kulturens verden til konference den 26. september for at tale om, hvordan high touch kan fremme menneskers præstationer og skabe vinderkultur i organisationer.

Aarhus Universitet samler humanistiske forskere og fremtrædende personligheder fra erhvervslivet, sporten og kulturens verden til konference den 26. september for at tale om, hvordan high touch kan fremme menneskers præstationer og skabe vinderkultur i organisationer. Foto: 123rf.com..

29.08.2023

SCM.dk

Hvad vil det sige, at tillid, nærvær, dømmekraft og opmærksomhed er nøglen til at skabe velfungerende teams, der præsterer på højeste niveau? Hvordan kan ledere arbejde med disse værdier, når de vil fremme kvalitet og innovation – og styrke medarbejdernes følelse af frihed i arbejdet? Og hvordan kan erhvervsvirksomheder, sportsklubber og kulturinstitutioner få succes ved at lære af humanistiske forskeres måde at studere mennesker og deres kultur på?
Det er nogle af de spørgsmål, Aarhus Universitet kaster lys over med konferencen ’High touch – Human performance’, der afholdes den 26. september.

Anne Marie Pahuus, prodekan for forskning ved Faculty of Arts, Aarhus Universitet er medarrangør af konferencen, siger:

”Succes kommer ikke af sig selv – hverken i sporten, kunsten, kulturen eller erhvervslivet. På konferencen sætter vi spot på, hvad der sker, når man tager metoder fra humanistisk forskning med ud i områder af samfundslivet, der traditionelt domineres af klassiske forretningsmodeller og bundlinjeoptimering, og hvor data primært opgøres i tal, tabeller og økonomiske termer. Det viser sig nemlig, at man kan opnå store resultater, hvis man går tæt på og opmærksomt og tålmodigt følger de mennesker, der skal skabe resultaterne sammen”.

High touch er en mangelvare generelt i samfundet og i virksomheder og organisationer, mener Anne Marie Pahuus.

”High touch er egentlig meget enkelt, men risikerer at blive væk i abstrakte og formelle relationer. Det omtales ofte lidt karikeret som bløde værdier, men det er helt centrale menneskelige fænomener. Og efter pandemiens sociale afstand er vi måske i højere grad blevet klar over, hvad tæt menneskelig kontakt betyder for, at vi kan sætte os i hinandens sted og samarbejde om at skabe gode resultater”, siger hun.

Konferencen handler først og fremmest om, hvordan ledere i alle typer af virksomheder og organisationer og trænere og coaches inden for idræt med high touch kan udvikle og styrke menneskers præstationer, men den har også et større perspektiv, understreger Anne Marie Pahuus.

”Det handler i sidste ende om, hvordan vi alle kan lære at se, høre og mærke ordentligt efter og opnå stadig større forståelse af den gåde, som mennesket er”, siger hun.

Læs også: Regeringen vil styrke erhvervslivet via topchefer

Bag konferencens tema ligger et konkret forskningsprojekt ved Aarhus Universitet om vinderkultur, udført af antropologen Kasper Helligsøe i samarbejde med it-virksomheden Systematic og elitehåndboldtræner Peter Bredsdorff-Larsen. Resultaterne af projektet præsenteres på konferencen.

Konferencen byder på oplæg og debat med:

• Anne Marie Pahuus, prodekan for forskning, Faculty of Arts, Aarhus Universitet
• Christian Madsbjerg, Professor of Applied Humanities at The New School for Social Research, bestyrelsesformand i BIG og grundlægger af ReD Associates
• Kasper Pape Helligsøe, forsker og ledelseskonsulent
• Rikke Fabech Rønnau, Senior Vice President of HR, Terma
• Martin Langagergaard, træner og præstationspsykologisk konsulent
• Mette Refshauge, kommunikationsdirektør i A. P. Møller – Mærsk
• Troels Bech, tidligere sportsdirektør, cheftræner og kommentator
• Line Dalsgård, professor i antropologi, Aarhus Universitet
• Julie Rokkjær Birch, direktør Museum Jorn
• Nina Mathiesen, direktør i Cobe
• Marie Højlund, lektor i audio design, Aarhus Universitet
• Nicolai Wammen, finansminister og MF (S)
• Michael Svarer, professor og tidligere overvismand
• Michael Holm, direktør i Systematic
• Peter Bredsdorff-Larsen, håndboldtræner og konsulent

- PiB

SCM.dk

Rekruttering: Ram de rigtige kandidater – i det rette miljø

Apport Systems A/S

Sponseret

Lagerstyring på autopilot - få dit lager til at tænke selv

Relateret indhold

24.04.2025Implement Consulting Group

Sponseret

Navigating pricing in an era of tariffs and trade shifts

24.04.2025SCM.dk

Mangfoldighed under pres: Danske erhvervsgiganter står fast

22.04.2025SCANLOX ApS

Sponseret

Strategisk sparring og styrket samarbejde

22.04.2025SCM.dk

Kun 29 procent af supply chain organisationer er klar til fremtiden

14.04.2025Bredana Axcite A/S

Sponseret

Kvalitetsmodul løftes - AI Agent på vej

14.04.2025Bureau Veritas

Sponseret

ISO 9001 inspirationsseminar

14.04.2025SCM.dk

Ny forsvarsaccelerator styrker iværksættere med 200 millioner

14.04.2025SCM.dk

Toldkrig gør forsyningskæder dyrere og dårligere

Hold dig opdateret med SCM.dk

Tilmeld dig nyhedsbrevet og følg med i alt som rører sig indenfor ledelse af forsyningskæden, Nyhedsbrevet kommer kun to gange pr. uge.

Se flere temaer

Events

Se alle