Inspirationsdag skal hjælpe med overblik over robotteknologi

Robotter og automatisering står højt på agendaen i danske virksomheder, men mange virksomheder efterspørger viden, om hvad der kan lade sig gøre, og hvordan de når i mål. Teknologisk Institut og DIRA inviterer derfor til inspiration og ruteplanlægning gennem robotlandskabet ved ROBOTBRAG i Odense den 30. og 31. maj 2024.

Teknologisk Institut og DIRA inviterer til inspiration og ruteplanlægning gennem robotlandskabet ved ROBOTBRAG i Odense den 30. og 31. maj 2024. Foto: Teknologisk Institut

14.02.2024

SCM.dk

Forsyningskriser, klimaforandringer og kunstig intelligens er for alvor på dagsordenen. Der er mange faktorer, som skal tages i betragtning, når man træffer investeringsbeslutninger om robotteknologi. Beslutninger, som også kræver, at man har et opdateret billede af, hvad robotteknologi er i stand til anno 2024.

Teknologisk Institut og Dansk Robot Netværk (DIRA) inviterer derfor danske virksomheder til et inspirerende kig på både fremtidens og nutidens robotteknologier – og uvildig vejledning i, hvordan man vælger den rigtige retning. Det sker til ROBOTBRAG – herunder DIRA Business – hos Teknologisk Institut i Forskerparken, Odense den 30.-31. maj 2024.

”Hvad kan i dag lade sig gøre med robotteknologi og kunstig intelligens? Det spørgsmål savner en del danske virksomheder svar på. Så en inspirationsdag som ROBOTBRAG ser vi som vores bidrag til at skabe synlighed om de mange muligheder og gevinster – og ikke mindst at hjælpe virksomheder med at finde den rette vej i robotlandskabet, så de undgår faldgruberne”, siger Henrik Jacobsen, der er centerchef ved Teknologisk Institut i Odense.

Besøgende til ROBOTBRAG vil kunne møde Teknologisk Instituts uvildige rådgivere og robotspecialister, som i år har opdelt robotinnovationshallerne efter en række udvalgte temaer, hvorudfra de står klar til at inspirere og rådgive: Robotter til produktion (og genproduktion), hospitaler, forsvar, rumfart og andre opgaver uden for fabriksgulvet.

Herudover rejser DIRA den røde cirkusteltdug, hvor man i og omkring vil kunne finde cirka 70 DIRA-medlemmer som et udstillingsvindue for robotindustrien.

Dagen byder også på et væld af konferenceoplæg, hvor både eksperter og virksomheder vil dele viden og erfaringer, som de besøgende kan tage med hjem.

ROBOTBRAG og DIRA Business er ikke kun for CVR-numre. Fredag den 31. maj 2024 – altså dag to til ROBOTBRAG – er en dedikeret læringsdag for elever, studerende og deres undervisere fra hele landet.

Læs også: Nordirsk tech-mission til København 5-6. marts

Her bliver der plantet frø til fremtidens arbejdskraft, som får syn for den teknologi, de kommer til at møde på deres kommende arbejdsplads – og de får mulighed for at hilse på deres potentielt fremtidige arbejdsgivere. Underviserne får en portion ny inspiration til undervisningen.

”Vi ønsker at gøre en særlig indsats for at inspirere vores ungdom til et arbejdsliv, der bliver gjort både mere spændende og mindre nedslidende med robotteknologi. Og hvem ved, om der er i mødet mellem nutidens teknologiudviklere og uddannelsernes spirende hjerner kan opstå nye idéer”, siger Michael Nielsen, der er formand for DIRA.

/ PiB

SCM.dk

Rekruttering: Ram de rigtige kandidater – i det rette miljø

Apport Systems A/S

Sponseret

Lagerstyring på autopilot - få dit lager til at tænke selv

Relateret indhold

22.04.2025SCM.dk

Nyt projekt og 40 millioner skal styrke produktionen med AI og robotter

22.04.2025SCM.dk

Mangel på kompetencer og lovgivning bremser AI i virksomheder

16.04.2025SCM.dk

Ny robotteknologi skal ruste industrien til at navigere i en usikker verden

11.04.2025AGR

Sponseret

Effektiv lagerstyring starter med pålidelige data

08.04.2025SCM.dk

9 ud af 10 nordamerikanske CPO’er vil indføre AI-agenter i 2025

07.04.2025SCM.dk

Fransk gigant satser stort på kunstig intelligens

04.04.2025Columbus

Sponseret

Enhancing manufacturing with AI: Microsoft Copilot for Field Service explained

03.04.2025SCM.dk

Aktør præsenterer AI-genereret supply chain ’control tower’

Hold dig opdateret med SCM.dk

Tilmeld dig nyhedsbrevet og følg med i alt som rører sig indenfor ledelse af forsyningskæden, Nyhedsbrevet kommer kun to gange pr. uge.

Se flere temaer

Events

Se alle