22.04.2022  |  Branchenyt

GLS udvider og bygger nyt stort depot i Sdr. Borup ved Randers

Indhold fra partner Hvad er dette?

GLS har gennem flere år haft tocifret vækst, og for fortsat at kunne ekspandere i Midt- og Nordjylland er tiden kommet til at øge kapaciteten i området.

Valget er faldet på erhvervsområde Sdr. Borup v. Randers, der har en central og attraktiv placering tæt på Motorvej E45. Her har GLS netop overtaget en grund på 24.100 kvadratmeter.

”Som et vigtigt skidt på vores vækstrejse, er det med stor glæde, at vi netop har overtaget grunden i Randers. Det er samtidigt et klart udtryk for vores stålsatte fokus på fortsat at levere markedets højeste kvalitet og give kunderne den bedste oplevelse, når de bruger GLS,” udtaler Steen Kristensen, Managing Director v. GLS Denmark A/S.

300 - nye arbejdspladser på vej

GLS går nu i gang med projektering og planlægning af det nye depot. Der vil fra start være fokus på bæredygtighed - både med hensyn til energiforbrug på depotet og forberedelse til, at en stor del af distributionsbilerne vil kunne køre på grøn strøm.

Når depotet er fuldt udbygget, er der udsigt til 300 lokale arbejdspladser på depotet og i de tilknyttede distributionsbiler.

At GLS har valgt at placere sig i Randers Kommune, er selvsagt noget der skaber glæde på borgmesterkontoret.

”For Randers Kommune har det enormt stor betydning, at stærke virksomheder som GLS Denmark A/S vælger at etablere sig her. Det sender et klart signal til andre virksomheder om de gode muligheder, der er i Sdr. Borup. Samtidig er det en stor investering i vores kommune som skaber arbejdspladser under anlægsfasen og skaber nye lokale arbejdspladser på virksomheden fremover. Derfor ser jeg selvfølgelig frem til at byde GLS velkommen til Randers,” siger borgmester Torben Hansen.

Tags: GLS Denmark

Mere fra GLS Denmark

GLS Denmark

www.gls-group.eu

  GLS den bedst ratede pakkedistributør i Danmark og tilbyder både national og international pakkedistribution samt kurerkørsel. Vores vejledende leveringstider er mindre end 24 timer i Danmark og 24-96 timer i Europa. Skal det gå endnu hurtigere, eller har du brug for special-transport, tilbyder vi også kurer- og express ydelser. Vi forbinder Dan…

Se virksomhedsprofil  

  SCM.dk anvender cookies, som vi bruger til at huske dine indstillinger og statistik m.m. Når du fortsætter med at bruge websitet accepterer vores nye cookie- og persondatapolitik. Læs mere