Milliardomsætning glæder GLS-topchef: Økonomisk afmatning, krig og nye transportregler kan dog sænke tempoet i 2022
Kolding: Når en virksomhed omsætter for over 2,4 milliarder kroner og deraf formår at lave et resultat før skat i underkanten af 300 millioner kroner, er der stor tilfredshed at spore på direktionsgangen.
Steen Kristensen, Managing Director i GLS Denmark.
Steen Ravnsbæk Kristensen, administrerende direktør for GLS Danmark med hovedkontor i Kolding, er da også en tilfreds mand, når han forholdes nogle af nøgletallene i virksomhedens nyeste årsrapport, som viser fremgang i omsætningen og en bundlinje stort set på niveau med rekordåret.
Han er tilfreds, når nøgletallene ses i lyset af corona-året 2021, der betød store genåbninger af samfundet.
Med genåbningen ændrede brugen af nethandel sig fra at være rekordhøj til at lande på et mere normalt niveau. Noget, som har stor effekt på levering af pakker gennem et GLS-sorteringdepot og efterfølgende en GLS-fragtbil.
Onlinehandel buldrede nemlig afsted i 2020 og i store dele af 2021, fordi mange fysiske butikker var lukkede på grund af Covid-19-pandemien.
- Men i takt med, at samfundet blev åbnet igen, normaliserede tallene sig for onlinehandel, og dermed også for vores forretning, der relaterer sig til det. Og i dét lys er jeg virkelig tilfreds og glad for, hvordan vi kom ud af den seneste regnskabsperiode. Det startede med høj vækst, som så fladede en smule ud mod regnskabsårets afslutning der tilbage i marts 2022, siger GLS-topchef Steen Ravnsbæk Kristensen.
Biler, lønninger og brændstof
GLS Danmark har haft hovedkontor i Kolding siden 1999 - dengang etableret under navnet Pakke-Trans AMBA, som er grundlagt i 1982.
Siden da har kurerfirmaet vækstet ganske markant i Danmark, blandt andet når man ser på medarbejderstaben, der på små ti år er vokset fra under 400 til i dag godt 1100 ansatte. Alle arbejder de på virksomhedens sorteringsdepoter rundt om i landet.
Steen Ravnsbæk Kristensen er relativ ny på topposten i GLS Danmark, men er samtidig et yderst velkendt ansigt i kurerfirmaet. Han har siden 2010 været en fast del af den øverste ledelsen af den store virksomhed og har haft et tæt parløb med den forhenværende direktør Karsten Klitmøller.
Når der kommer ny direktør, kommer der nogle gange også nye retningslinjer, visioner eller planer, som stikker i en anden retning, end den tidligere ledelsen.
Sådan er det ikke gået hos GLS.
- Lidt som at regnskabet er udtryk for en stor grad af stabilitet med fornuftig vækst, lige så meget var min mission, at alt i virkeligheden skulle køre videre som hidtil, siger Stevn Ravnsbæk Kristensen og fortsætter:
- Vi følger vores langtidsvisioner for vækst, rekruttering har været svært som for alle andre, men er ellers OK, og vi kan se, at den måde, vi servicerer vores kunder på, virker. Det er jeg meget tilfreds med, og det skyldes en flot holdindsats.
Men selv om maskineriet hos GLS umiddelbart er velsmurt, lurer der nogle bump, som fragtfirmaet allerede har ramt, men som der også kommer flere af i nær fremtid.
- Som mange andre oplever vi, at der er pres på lønningerne, stigende driftsomkostninger ved især øgede brændstofudgifter og ændrede regler for lastbiltransport i EU-landene. Med det sidste mener jeg de nye cabotage-regler, som betyder, at chauffører og lastvogne oftere skal hjem til hjemlandene, og det har fået vores udgifter til at stige, fortæller topchefen.
Udvidelse uden overdrivelse
I dag findes GLS i København, Horsens, Aalborg, Aarhus, Odense, Herning og på Bornholm - foruden altså i Kolding.
Hertil har virksomheden planer om at bygge to yderligere depoter i Ringsted og i Randers, men som topchefen selv har fremhævet, så er der pres på leveringen af materialer, pres på at finde håndværkere og i det hele taget lange leveringstider på at få opført eksempelvis en bygning til at sortere pakker.
- Ingen ved jo med sikkerhed, hvor branchen bevæger sig hen lige nu - slet ikke efter den usikkerhed, som krigen i Ukraine og den høje inflation har skabt. Men vi ved, at vi skal udvide, og vi havde håbet på, det kunne stå klart i 2023. Men jeg tror først, vi kan tage det i brug i 2024. Vi vil heller ikke udvide for meget, for vi ved ikke helt, hvilket kapacitetsbehov, vi får i nær fremtid. Det er dyrt at bygge til overkapacitet, men vi skal samtidig kunne følge med til efterspørgslen, siger Steen Ravnsbæk Kristensen.
