GLS opfører ny logistikterminal i Randers

GLS Denmark A/S har indgået en aftale om opførelsen af et nyt distributionscenter i Randers, som skal udvide pakkedistributørens kapacitet i Midt- og Nordjylland. Valget er faldet på totalentreprenøren Gråkjær Erhverv A/S, som i øjeblikket er i fuld gang med opførelsen af GLS’ distributionscenter i Ringsted.

”Distributionscentret i Randers er afgørende for at fremtidssikre vores kapacitet i Midt- og Nordjylland", fortæller Steen Ravnsbæk Kristensen. Foto: GLS

27.08.2024

SCM.dk

I foråret 2022 overtog GLS Denmark en grund på 24.100 kvm i erhvervsområdet i Sdr. Borup ved Randers, tæt på motorvej E45. Nu kan pakkedistributøren meddele, at de har valgt Gråkjær som totalentreprenør for opførelsen af det 3.750 kvadratmeter store distributionscenter, hvilket bringer dem et skridt tættere på første spadestik.

”Distributionscentret i Randers er afgørende for at fremtidssikre vores kapacitet i Midt- og Nordjylland. Da både vi og vores kunder vækster, er vi ved at nærme os max kapacitet i Aalborg og Aarhus, og vi forventer en fortsat vækst i pakkevolumen. Når distributionscentret i Randers står færdigt, vil det resultere i øget effektivitet og fortsat høj leveringskvalitet”, fortæller Steen Ravnsbæk Kristensen, Managing Director i GLS Denmark. 

Læs også: IKEA investerer milliarder i nyt logistikcenter

Distributionscentret i Randers forventes at øge kapaciteten i Midt- og Nordjylland med 45 procent til fordel for områdets nuværende og fremtidige GLS-kunder.

Innovative løsninger til et fremtidssikret distributionscenter
Kravene til det nye distributionscenter indebærer blandt andet bæredygtige og innovative løsninger, som lever op til GLS' 2045-mål om nulemission. Her bidrager placeringen i Randers til elektrificeringen af distributionsflåden, da virksomheden får kortere afstand til både kunder og modtagere i nærområdet.

Strømmen til elbilerne vil blandt andet komme fra distributionscentrets solcelleanlæg, som forventes at bestå af cirka 500 paneler, der dækker 1.000 kvadratmeter. På årsbasis vil det kunne levere 225.000 kWh. 

I første omgang vil infrastrukturen bestå af 30 AC-ladestandere, som understøtter den grønne omstilling af distributionsflåden. Dertil kommer to lynladerudtag, som giver mulighed for at understøtte elektrificeringen af GLS’ linehaul-transport. 

Et velkendt samarbejde
På kontrakten finder man to velkendte underskrifter. GLS Denmark og Gråkjær har haft et tæt samarbejde siden oktober 2023, hvor de underskrev byggeaftalen om GLS’ distributionscenter i Ringsted. Her blev der holdt rejsegilde i juni 2024, kun fem måneder efter første spadestik. 

Læs også: 7 anbefalinger til den moderne logistikterminal

Netop de gode erfaringer fra byggeriet i Ringsted er medvirkende til, at valget igen er faldet på Gråkjær. Det vækker selvsagt glæde hos Henrik Skaarup, CEO i Gråkjær:

”Vi er utrolig stolte og glade over igen at blive valgt til at opføre et distributionscenter for GLS Denmark. Vores nuværende samarbejde om opførelsen af GLS’ distributionscenter i Ringsted har givet os et indgående kendskab til GLS' ønsker og behov, og vi ser frem til at bruge denne viden til at skabe endnu et moderne og effektivt distributionscenter. Vi værdsætter GLS' tillid til vores viden og kompetencer og ser frem til at fortsætte det gode samarbejde og sikre en tryg og succesfuld gennemførelse af projektet”, udtaler han.

Første spadestik forventes til efteråret 2024, mens det færdige distributionscenter forventes fuldt funktionsdygtigt inden GLS' højsæson i november 2025.

/Pbh

SCM.dk

Rekruttering: Ram de rigtige kandidater – i det rette miljø

Apport Systems A/S

Sponseret

Lagerstyring på autopilot - få dit lager til at tænke selv

Relateret indhold

11.04.2025SCM.dk

JYSK investerer i spansk distributionshub for ekspansion i Sydeuropa og Nordafrika

11.04.2025SCM.dk

4 ud af 10 bøvler med at styre strømmen af lastbiler til og fra lagerterminalen

10.04.2025Global AGV

Sponseret

Global AGV flytter 2 ud af 3 medarbejdere til andre opgaver

08.04.2025SCM.dk

ACI: Styrk forsyningskæderne efter Trumps toldchok

07.04.2025Fyns Kran Udstyr A/S

Sponseret

Køb din COMEGE kran hos Fyns Kran Udstyr

04.04.2025Apport Systems A/S

Sponseret

Derfor er Wexøes kunder tilfredse – se logistikken bag

03.04.2025Combilift

Sponseret

Combilift’s Legacy in Wind Energy: Engineering Solutions for a Sustainable Future

03.04.2025SCM.dk

Instabee tredobler kapaciteten med ny terminal

Hold dig opdateret med SCM.dk

Tilmeld dig nyhedsbrevet og følg med i alt som rører sig indenfor ledelse af forsyningskæden, Nyhedsbrevet kommer kun to gange pr. uge.

Se flere temaer

Events

Se alle