07.06.2022 | Strategi & ledelse
Global koalition vil gøre CO2-neutral stål en realitet
Ørsted, der er medstifter af SteelZero-initiativet, samarbejder med en global koalition af toneangivende virksomheder om at fremlægge de næste skridt, som regeringer bør tage for at gøre stålindustrien CO2-neutral. Det er en del af SteelZero-initiativet, som Ørsted er medstifter af.
Ørsteds adm. direktør Mads Nipper og Climate Groups adm. direktør Helen Clarkson taler ved det konstituerende SteelZero-topmøde, der afholdes i Ørsteds hovedkvarter nord for København. Foto: Ørsted
Den 31. maj var Ørsted og Climate Group værter for det første SteelZero-topmøde, hvor målet var at finde løsninger, som kan bidrage til at reducere CO2-udledningen fra stålindustrien. Den står nemlig for 8 procent af den globale CO2-udledning. Verden har mindre end ti år til at halvere den globale CO2udledning for at nå målsætningen om 1,5 °C, og i den forbindelse spiller stålindustriens samlede CO2-aftryk en afgørende rolle.
Topmødet blev afholdt på Ørsteds hovedkontor nord for København og er den første SteelZero-begivenhed, siden platformen blev lanceret i 2020. Over 100 deltagere fra europæiske, amerikanske og kinesiske virksomheder deltog, og som led i indsatsen for at udbygge koalitionen og øge efterspørgslen på grønt stål deltog også mere end nye 30 virksomheder, herunder virksomheder fra sektorer inden for vedvarende energi, byggeri og bilindustrien.
"Verdens regeringer bliver nødt til at skrue på flere knapper for at fremskynde reduktionen af CO2-udledningen fra stålindustrien og matche politisk handling med stigende ambitioner på efterspørgselssiden. Det kan være med til at sikre CO2-neutrale forsyningskæder i den vedvarende energisektor i fremtiden", Siger Mads Nipper, der er administrerende direktør i Ørsted.
Læs også: Sådan kan du fremtidssikre din forsyningskæde – del 1
"Stålindustrien er inde i en afgørende fase. Det er vanskeligt at reducere CO2-udledningen for stål, og det kommer ikke til at tage år, men årtier. Det betyder, at hvis vi skal nå en nettoudledning på nul i 2050, så skal industrien i gang nu. Vores SteelZero-initiativ har vist, at efterspørgslen på CO2-neutralt stål er stigende, men det skal gå hurtigere", siger Helen Clarkson, der er administrerende direktør i Climate Group.
SteelZero går på tværs af sektorer og er et globalt initiativ for stålindkøbere, og heri ligger dets styrke. Reduktionen af CO2-udledningen i stålindustrien er en udfordring, som ingen virksomhed kan klare alene.
Men hvis virksomhederne samarbejder, kan de være med til at drive efterspørgslen og presse på for at etablere de rette markeds- og investeringsmæssige betingelser, der vil gøre det muligt for virksomheder verden over at fremskynde omstillingen til CO2-neutralt stål.
Forpligtelser og handling
På topmødet blev medlemmerne er SteelZero-initiativet enige om at fortsætte med at øge indsatsen på efterspørgselssiden frem mod 2030- og 2050-målene.
Som medlem af SteelZero-initiativet forpligter virksomheder sig til at købe 50 procent af deres stål inden 2030 fra en kombination af følgende: stålproducenter med et godkendt videnskabeligt baseret CO2-reduktionsmål; fabrikker, der er certificeret af ResponsibleSteel; eller stål med lavt CO2-aftryk.
Medlemmerne forpligter sig desuden til at købe 100 procent CO2-neutralt stål i 2050. Ørsted har forpligtet sig til at købe 100 procent CO2-neutralt stål tidligere end 2050, nemlig senest i 2040.
- KCP
IT

EG afslutter købet af Ørn Software Holding
Softwarevirksomheden EG opkøber norske Ørn Software Holding.
Sourcing

Bilindustrien går mere normale leveringstider i møde
Manglen på delkomponenter i bilindustrien har betydet lange leveringstider, hvilket har påvirket bilsalget i hele 2022 - og juli er ingen undtagelse. Alligevel lader det til, at vi nu har set de længste leveringstider, da flere bilproducenter melder om udsigt til bedring.
Branchenyt

Blue Water Shipping tager 256 kvm kontortilbygning i brug
Concept Living har netop opført en administrationsbygning på 256 kvm for logistikvirksomheden Blue Water Shipping. Bygningen er en tilbygning til virksomhedens eksisterende afdelingskontor i Padborg, og med den ny tilbygning har man derfor efterstræbt at matche det eksisterende byggeri.
Lager & distribution

SMV’er satser på mere lager og tættere leverandører
58 procent af de danske SMV’er har været negativt påvirket af de store forstyrrelser, der har været i de globale forsyningskæder de seneste to år. Det giver ifølge en undersøgelse anledning til store forandringer af forsyningskæden for mange danske SMV’er. Just-in-time bliver afløst af just-in-case.
Branchenyt

Mærsk opkøber Martin Bencher Group for 450 millioner
Mærsk styrker sit udbud indenfor projektlogistik gennem et nyt opkøb af den danske specialist Martin Bencher Group.
Lager & distribution

Ny flyrute sikrer hurtig fragtadgang til nordamerikansk marked
Nordamerika er det andet største marked for luftfragt i Billund Lufthavn, og nu har Virgin Atlantic Cargo åbnet op med en one stop forbindelse via London Heathrow dertil. Ruten skærer potentielt flere dage af transittiden for det fragtede gods, og det er muligt at få luftfragt med tre gange i ugen.