Gør hjemmearbejde til en succes

Coronakrisen har tvunget en stor del af os til at pakke kontorpladsen ned for en stund for i stedet at passe det daglige arbejde fra hjemmet. For nogle en hel ny situation, for andre en forøgelse af allerede eksisterende hjemmearbejdsdage. Dette har også aktualiseret en række spørgsmål om, hvordan man som arbejds­giver bedst sikrer et sundt og produktivt arbejdsmiljø i hjemmet. Der er en række forhold, man skal være opmærksom på, hvis hjemmearbejde skal blive en succes for både arbejdsgiver og medarbejder.

Reglerne

Udgangspunktet er, at arbejdsmiljø­lovgivningen er gældende, selvom medarbejderen udfører arbejde hjemmefra. Reglerne for indretning af hjemmearbejdspladsen gælder imidlertid kun, hvis arbejdet i hjemmet foregår regelmæssigt, og arbejdstiden i med­arbejderens hjem mindst svarer til én dag pr. uge eller ca. to timer hver arbejds­dag.

Hvis hjemmearbejdet foregår regel­mæssigt, skal arbejdsgiveren sørge for, at hjemmearbejdspladsen fremstår med passende inventar, så medarbejderen kan udføre sit arbejde på en sundheds- og sikkerhedsmæssigt forsvarlig måde. Det betyder blandt andet:

• At der skal være tilstrækkelig plads til hensigtsmæssige arbejdsstillinger.
• At arbejdsredskaberne såsom bord, stol, skærm mv. skal passe til medarbejderen.
• At medarbejderen har ret til en syns­undersøgelse, hvorefter det giver ret til passende hjælpemidler, hvis syns­undersøgelsen viser det nødvendigt.
• At arbejdsgiver skal tilrettelægge arbejdet, så der indlægges løbende pauser og afbrydelser i arbejdet.

For at overholde reglerne skal virksomheden foretage en arbejdsplads­vurdering, hvor det aftales, hvordan og med hvilke redskaber hjemmearbejdet skal foregå. Der påhviler dog ikke arbejds­giveren nogen tilsynspligt eller tilsyns­ret, hvorfor medarbejderen må medvirke til, at arbejdet foregår inden for arbejds­miljølovgivningens regler. Det er en opgave, som i praksis kan være vanskelig at håndtere, og som kræver god kommunikation og samarbejde mellem arbejdsgiver og medarbejder.

Hvileperiode og fridøgn

Reglerne om hvileperiode og fridøgn gælder også, når medarbejderen arbejder hjemme. Medarbejderen skal derfor som udgangspunkt også have en sammenhængende hvileperiode på mindst 11 timer inden for hver 24-timers periode og et ugentligt fridøgn.

Udgangspunktet kan dog fraviges, hvis medarbejderen delvist arbejder hjemme og selv frit kan tilrettelægge arbejdstid og hvileperioder. Reglerne åbner således op for, at medarbejderen ved hjemme­arbejde kan tilrettelægge arbejds- og hvileperioder på en mere fleksibel måde. Det forudsætter dog fortsat, at summen af hvileperioderne minimum er 11 timer inden for en 24-timers periode.

Når der er tale om hjemmearbejde, kan reglerne om hvileperiode og fridøgn også fraviges ved almindelig aftale mellem arbejdsgiverparten og løn­modtagernes organisationer, hvorefter den daglige hvileperiode kan udskydes eller nedsættes til otte timer, og/eller det ugentlige fridøgn kan omlægges, så der bliver indtil 12 døgn mellem to fri­døgn. Aftaler, der i videre omfang fraviger reglerne om hviledøgn og fridøgn, skal godkendes af Arbejdstilsynet.

Endelig kan reglerne om hvileperiode og fridøgn ved hjemmearbejde fraviges ved særlig aftale mellem lønmodtager- og arbejdsgiverorganisationerne, så længe arbejdet udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarligt, og den ansatte som udgangspunkt får til­svarende kompenserende hvileperioder og fridøgn.

Udfordringer forbundet ved hjemmearbejde

For mange lyder det uden tvivl fristende med en dag eller to om ugen, hvor man ikke behøver tage præsentabelt tøj på, kan undgå transport og se lidt mere til familien. Derfor vælger en stadig større del af arbejdsstyrken at have faste hjemme­arbejdsdage.

En sådan udvikling kan på mange måder være positiv for både arbejdsgiver og medarbejder, men man bør alligevel være opmærksom på de udfordringer, der kan opstå i kølvandet på en stigning i antallet af hjemmearbejdsdage.

Rent teknisk og strukturelt er de fleste arbejdspladser efterhånden tilpasset således, at hjemmearbejde ikke umiddelbart udgør en stor udfordring. Man bør dog have for øje, at den sociale kontakt med kollegaer på arbejdspladsen er vigtig for mange medarbejderes trivsel. For de fleste af os kan mangel på personlige relationer til kollegaer således skabe en forringet arbejdsglæde.

Ved hyppigt hjemmearbejde vil nogle kunne få følelsen af forbigåelse både socialt og karrieremæssigt, idet ens synlighed er mindre, end det er tilfældet for dem, der befinder sig på arbejds­pladsen. Som arbejdsgiver bør man derfor sikre sig en god kommunikation, så de medarbejdere, der arbejder hjemmefra, føler, at deres arbejds­indsats bliver set og anerkendt.

Dertil kan mange have tendens til i for høj grad at blande arbejds- og privatliv, når der arbejdes hjemmefra. Man bør derfor forsøge at lave nogle aftaler om, hvornår man arbejder, hvilke opgaver der skal laves færdig til hvornår osv. for på den måde at skabe en god struktur for arbejde og fritid, hvilket i sidste ende kan give et bedre hjemmearbejdsmiljø og en mere effektiv udnyttelse af arbejds­tiden.

Det er derfor ikke kun de fysiske rammer omkring hjemmearbejds­pladsen, der skal sikres, men i høj grad også den interne kommunikation på arbejdspladsen. Hvis man lykkedes med den øvelse, kan mange af udfordringerne løses, hvor­efter både arbejdsgiver og med­arbejder kan nyde godt af fordelene ved hjemme­arbejde.

Positive følger af hjemmearbejde

For mange er fleksibilitet på arbejds­pladsen vigtig for at få hverdagen til at hænge sammen. Muligheden for selv at tilrettelægge arbejdet tiltaler således mange. Hjemmearbejde og fleksibilitet kommer dog ikke kun medarbejderen til gode. En øget fleksibilitet for med­arbejderne kan skabe øget motivation og arbejdsglæde, hvilket både kan være med til at fastholde og rekruttere nye medarbejdere.

Med muligheden for hjemmearbejde følger ligeledes den fordel, at man i perioder med ekstra travlhed kan trække lidt ekstra på medarbejderne, der så omvendt kan få lidt ekstra mulighed for at holde fri i mindre travle perioder.

Ud over fleksibilitet, øget arbejdsglæde og motivation vil man i mange tilfælde også se en større effektivitet ved hjemmearbejde. Dette skyldes blandt andet, at mange kan arbejde mere uforstyrret i hjemmet. Det forudsætter dog en struktureret tilgang til hjemme­arbejdet, og her kan arbejdsgiveren være behjælpelig med råd og vejledning.

Der er både fra et virksomheds- og medarbejdersynspunkt nogle umiddel­bare fordele ved hjemmearbejde. Det kræver dog en god portion planlægning og velvilje, førend det bliver en succes. Vi har derfor samlet en række gode råd, arbejdsgiveren kan overveje i forbindelse med etablering af en hjemmearbejdsplads:

Gode råd til en sund hjemmearbejdskultur

• Lav en klar aftale, hvor det skitseres, hvad hjemmearbejdet skal bestå i.
• Koordiner arbejdsopgaver og arbejds­tid, så arbejdsbyrden er passende.
• Overvej, om den enkelte medarbejder socialt og erfaringsmæssigt egner sig til hjemmearbejde.
• Overvej, om arbejdsopgaverne er egnede til løsning i hjemmet.
• Sørg for, at det er fysisk muligt at indrette en passende hjemmearbejds­plads.
• Sørg for, at ledelsen har gjort sig tanker om ledelse af medarbejdere, der ikke er fysisk til stede.
• Sørg for at være teknisk rustet, så god kommunikation kan opretholdes, herunder mulighed for videomøder mv.
• Sørg for at have en god balance mellem hjemmearbejde og arbejde på arbejdspladsen, så de sociale relationer opretholdes og udbygges.