Frode Laursen opkøber dele af Henrik Rytter
Frode Laursen A/S har overtaget dele af Henrik Rytter Transport ApS aktiviteter.
Frode Laursen A/S har overtaget dele af Henrik Rytter Transport ApS aktiviteter. Med overtagelsen af aktiviteterne i Henrik Rytter Transport ApS styrker Frode Laursen A/S sine aktiviteter indenfor transport og logistikløsninger af byggematerialer, oplyser virksomheden.
Frode Laursen koncernen udfører transport og lagerhotelvirksomhed indenfor dagligvarebranchen og for byggematerialeleverandører i Norden. Med overtagelsen omsætter koncernen årligt for 1.300 millioner kroner og beskæftiger 1000 medarbejdere i Danmark, Sverige, Finland og Polen.
Frode Laursen koncernen råder over 700 trækkende enheder og 310.000 m2 lagerhotel i Skandinavien. MM