Fra butikshandel til udrulning af fibernet

Thomas Fly Højmark opgraderede sine kompetencer fra job som sælger med en HD-uddannelse i Supply Chain Management. I dag er han Sourcing Manager hos TDC NET, hvor han er medansvarlig for indkøb af teknisk udstyr og komponenter.

30.03.2021

Sponseret

CBS - HD

Fladskærme, højtalere og gaffatape. Der findes ikke et elektronisk apparat fra Elgiganten eller et industriprodukt fra 3M, som Thomas Fly Højmark ikke har solgt. I mere end ti år arbejdede han med salg, men gennem årene var en nysgerrighed for salgsvarernes oprindelse begyndt at spire, og en dag i 2012 besluttede han sig for, at tiden var kommet til at dyrke sin interesse i dybden.

’Jeg havde brug for nye udfordringer. I mit job som sælger begyndte jeg at interessere mig for det, der gik forud, før varerne nåede frem til disken. Jeg vidste, at produkternes oprindelse, indkøbsprocesser, rettidig levering, lagerstyring osv. alt sammen var små brikker i et større puslespil, der skulle passe sammen. Men jeg forstod ikke hvordan’, fortæller Thomas Fly Højmark om baggrunden for, at han i 2014 valgte HD2-uddannelsen i Supply Chain Management (SCM) på Copenhagen Business School (CBS).

360ᵒ overblik og nye jobmuligheder

SCM-uddannelsen gav Thomas Fly Højmark et godt overblik over de forskellige elementer og dynamikker i forsyningskæden samt en værktøjskasse, der kom ham til gode i de job, der ventede forude.

’Uddannelsen var en intens indføring i SCM. Det gav mig et 360ᵒ overblik og en god forståelse af, hvad jeg skulle være opmærksom på, og hvordan jeg i praksis kunne bidrage til at optimere processerne i forsyningskæden, siger han. Og uddannelsen gav ham nye attraktive jobmuligheder.

’Efter uddannelsen på CBS, var jeg først en tur forbi et teleselskab, hvor jeg arbejdede som Supply Planner. Dernæst var jeg i et par år som Procurement Officer i rederibranchen, før jeg fik mit nuværende job hos TDC NET. At jeg kom på denne rejse, kan jeg ene og alene tilskrive min SCM-uddannelse’, fastslår han.​

Udrulning af fibernet kræver forståelse og overblik

Hos TDC NET beskæftiger Thomas Fly Højmark sig i jobbet som Sourcing Manager med indkøb til flere af de projekter, som virksomheden gennemfører for at toptune Danmarks digitale infrastruktur. Et af dem er den igangværende udrulning af fibernettet over hele landet.

’Ambitionen med fibernettet er, at det skal være tilgængeligt på alle adresse i Danmark. I det voldsomt store projekt har jeg blandt andet medansvar for, at vores teknikere har de rigtige komponenter i den rigtige kvalitet på det rigtige tidspunkt, når de kører land og rige rundt for at klargøre fibernettet. Og her har jeg i den grad nytte af mine SCM-kompetencer’, siger han.

Alt fra forhandling af indkøbskontrakter, over sikring af support  og leverancer er hans bord. Dertil kommer blandt meget andet også indhentning af garantier fra underleverandører om miljø- og produktionsforhold.

’Jeg har ikke ansvar for hele forsyningskæden og alle processer. Men mit overblik og min samlede SCM-forståelse betyder, at jeg kan udfylde min rolle og sikre, at de led, jeg har ansvar for, yder deres bidrag til at projektet både fysisk og forretningsmæssigt når i mål’, fortæller han.

Undervisere er SCM-eksperter fra erhvervslivet

Om undervisningen på CBS fortæller Thomas Fly Højmark, at den for ham både var relevant og troværdig. Og ikke mindst motiverende.

’Vi blev i de fleste fag undervist af SCM-eksperter fra førende danske virksomheder. Det var meget engagerende og inspirerende at blive undervist af nogen af landets ypperste inden for faget’, siger han og fortsætter:

’I kraft af de job, de bestred og deres erfaringer, blev undervisningen særdeles virkelighedsnært og troværdigt. Det var absolut med til at give mig energi og motivation’.

Enkeltfag gav adgang til SCM-uddannelsen

Før Thomas Fly Højmark kunne starte på SCM-uddannelsen, var han forbi forskellige enkeltfag på Niels Brock og HD1 uddannelsen på CBS.

’Jeg havde brug for grundlæggende akademiske færdigheder for at kunne starte på HD2 SCM, og så skulle jeg jo lige vænne mig til igen at sidde på skolebænken’, forklarer han.

Forløbet var efter hans vurdering udfordrende, men der blev da også tid til at stifte familie.

’Det var ligesom en test på, hvordan det var at studere og passe et job på samme tid. Så da mit tredje og sidste barn blev født, inden jeg afsluttede HD1, var jeg klar til at gå videre med SCM specialiseringen på HD2’, siger han og lægger ikke skjul på, at det krævede sit og ikke mindst opbakning fra baglandet.

’Det gik jo rigtigt godt, så derfor var resultatet af anstrengelserne også endnu mere tilfredsstillende for os alle i familien’, siger han.

Nye SCM-discipliner på CBS

Siden Thomas Fly Højmark færdiggjorde sin SCM-uddannelse i 2016, er der kommet nye temaer på studieplanen. Blandt andet er bæredygtighed, digitalisering og cirkulær økonomi blevet en del af HD2 specialiseringen. Og digitalisering af forsyningskæden udbydes også som kursus på CBS HD.

’Det er yderst interessant for mig, for der sker jo hele tiden noget nyt inden for SCM. Ikke mindst er digitalisering blevet en vigtig disciplin for rigtigt mange virksomheder. Derfor vil jeg da overveje, om ikke jeg på et tidspunkt skal supplere min SCM-uddannelse med netop det fag’, slutter han.

CBS HD inviterer til Online Åbent Hus den 4. maj.
Du kan tilmelde dig på hd.cbs.dk/aabenthus

07.10.2021CBS - HD

Sponseret

CBS-ledet partnerskab om energiomstilling og havne som knudepunkter

05.10.2021CBS - HD

Sponseret

3000+ CBS studerende får Power-to-X-kompetencer

30.03.2021CBS - HD

Sponseret

Fra butikshandel til udrulning af fibernet