CBS-ledet partnerskab om energiomstilling og havne som knudepunkter

Opfyldelsen af målene i Parisaftalen kræver, at alle sektorer hurtigst muligt favner den grønne omstilling på globalt plan og udvikler nye, innovative virksomhedsmodeller og samarbejder. Den maritime sektor har nu en ambition om at gøre nulemissionsfartøjer til kommerciel virkelighed inden 2030.

”Omstillingen fra fossile til grønne brændstoffer på vores skibe er sammenlignelig med den store ændring søfolk og rederier stod over for, da de gik fra kuldrevne til dieseldrevne motorer. Hvis vi skal lykkes, er det helt afgørende, at vi allierer os med resten af værdikæden, og derfor er jeg virkelig glad for, at den Danske Maritime Fond har valgt at støtte dette vigtige projekt,” siger Maria Skipper Schwenn, direktør for sikkerhed, miljø og maritim forskning hos Danske Rederier.

De seneste estimater viser dog, at næsten 90% af investeringerne i den grønne omstilling til vands bør ske i den landbaserede infrastruktur. På den anden side skal energisektoren opfylde de hastigt stigende globale krav om vedvarende energi med hjælp fra den maritime sektor, der skal sikre offshore-produktionen og -opbevaringen samt den globale handel med grønne elektroner og molekyler.

Enorme udfordringer foran os

”Energiomstillingen er drevet af miljø- og klimahensyn. Den kræver ikke blot nytænkning på forsyningssiden, men også omfattende, sideløbende implementering og udbredelse i de energitunge sektorer såsom transport, sværindustri og byggeri. Udfordringerne er enorme, og der skal handles nu, hvis vi skal opfylde miljø- og klimamål på den mellemlange og lange bane. Udfordringerne er ikke kun teknologiske, men omfatter også en fælles nytænkning af regulativer, governance og virksomhedsmodeller,” siger Henrik Sornn-Friese, centerleder for CBS Maritime.

Forbindelsen mellem de to sektorer fremstår tydeligst i havne, som forventes at udvikle sig til brobyggende energiknudepunkter mellem den maritime sektor, energisektoren og beslægtede industrier. Udfordringen består i havnenes håndtering og facilitering af denne omstilling, der bør finde sted stort set simultant på verdensplan – og så hurtigt og effektivt som muligt.

”Energipolitisk forsøger man at øge integrationen af forskellige energivektorer og -sektorer. Her har shipping en særlig status, eftersom sektoren spiller en stor rolle både i forsyningskæden og på forbrugssiden. Derudover bygges nogle af de kommende designs for offshore-vedvarende energi samt brintproduktion og-brug op omkring nye koncepter om industrielle klynger. Som en del af den industrielle infrastruktur kan havne spille en væsentlig rolle som både facilitator og vært for fremtidige klynger i forbindelse med, for eksempel, Power-to-X,” siger Tooraj Jamasb, leder af CSEI.

For at kunne imødegå disse udfordringer er der behov for omfattede og koordineret forskning, der kan implementeres som nationale strategier i stadig flere lande og regioner. Derudover vil den maritime sektor og energisektoren have brug for talenter med tværfaglige færdigheder og evnen til at bygge bro mellem industrier og lande i et tempo, der aldrig før har været så kræve og kompetencer.

Havne som knudepunkter

Projektet ”Accelerating the Energy Transition at Sea and on Land: Ports as Hubs” er udviklet med henblik på at imødegå alle de ovenfor beskrevne udfordringer. Projektet er nu blevet tildelt støtte fra Den Danske Maritime Fond og vil i udgangspunktet løbe over et år fra oktober 2021. Projektet forventes at igangsætte en serie af samarbejder og placere CBS i front i forhold til energiomstillingen.

”Vi er glade for og tilfredse med Den Danske Maritime Fonds støtte, som vil fremme energiomstillingen til vands og lands med fokus på ’havne som knudepunkter’. Hos Danske Havne har vi længe betragtet Danmarks havne som knudepunkter. Sammen med en anden brancheorganisation, Dansk Energi, har vi fornylig lanceret vores helt nye rapport ’En grøn havnestrategi for Power-to-X’, hvor vi blandt andet beskriver vores havne som energiknudepunkter. Så ’havne som knudepunkter’ særligt indenfor energi og grøn omstilling ligger Danske Havne meget på sinde,” siger Susanne Isaksen, vicedirektør for Danske Havne.

Projektet har til formål at etablere et forskningssamarbejde med danske, europæiske og internationale universitetspartnere, industriinteressenter, medlemsorganisationer, relevante myndigheder og andre spillere, og det forventes, at projektet indløser flere indbyrdes forbundne målsætninger.

Projektets første væsentlige bidrag er en gennemførlighedsundersøgelse, der inddrager alle de vigtige søjler (social inklusion og accept, økonomiske rentabilitetsberegninger, tekniske muligheder, virksomheds- og økonomiske modeller og regulativer). Undersøgelsen vil ligge til grund for identifikationen af væsentlig manglende viden, flaskehalse og muligheder i selve energiomstillingen samt havnenes fremtrædende rolle som knudepunkter. Derudover vil undersøgelsen fremme etableringen af en tværfaglig uddannelsesramme, som vil kunne indarbejdes i nuværende og fremtidige kurser på bachelor og kandidatniveau.

Det andet væsentlige bidrag er udviklingen og sikringen af støtte til et internationalt Ph.d.-netværk, der udarbejdes i tæt samarbejde med industrien, og som dækker alle de væsentligste internationale energi- og maritime knudepunkter i Asien, Europa og Nordamerika.

”Energiomstillingen og koblingen mellem den maritime sektor og energisektoren vil fremadrettet kræve nye og anderledes kompetencer. Der vil være et stigende behov for tværfaglige og systemiske færdigheder til at imødegå miljø- og klimamålene på tværs af sektorer. Udfordringerne er udbredte og mangesidige, og derfor er det vigtigt at definere og udvikle brobyggende kompetencer på tværs af industrisektorer og at imødegå de hastigt foranderlige udfordringer og muligheder, vi står over for,” siger Mette Sanne Hansen, centerleder på Martime DTU.

”Vi tror på, at vi med dette projekt skaber en specifik, maritimt orienteret kapacitet som supplement til den danske regerings kommende Innomission-partnerskaber i forhold til ’grøn energi til transport og industri,’” konkluderer Henrik Sornn-Friese.

Projektet er støttet af Den Danske Maritime Fond og afvikles i samarbejde mellem CBS’ Institut for Strategi og Innovation og Økonomisk Institut. Projektet støttes af brancheorganisationerne Danske Rederier og Danske Havne.

For yderligere information kontakt venligst:

Petar Sofev, CBS Maritime, pso.si@cbs.dk mobil: +45 7181 7357

Philipp A. Ostrowicz, Copenhagen School of Energy Infrastructure (CSEI), pao.research@cbs.dk mobil: +45 4185 2031